Står det til lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, så skal offentligheden ikke længere kunne få indsigt i, hvilke kødfabrikker der modtager millionstøtte fra staten til at udvide deres produktioner. Landbrug & Fødevarer har startet en klagesag ved Datatilsynet, hvor man kræver, at navnelisten over de 57 svinekødsvirksomheder, der i 2020 modtog tilsammen 250 mio. kroner i støtte til nye staldanlæg, skal slettes fra nyhedssiden gylle.dk. En afgørelse forventes først i det nye år
Sagen er rejst af virksomhedsrådgiver Klaus H. Petersen fra økonomiafdelingen hos Bornholm Landbrug & Fødevarer. Det sker på vegne af en større svinekødsfabrik på solskinsøen, der er blandt modtagerne af de mange skatteyderkroner i 2020.
Klaus H. Petersen gør gældende, at ejeren/ejerne af de virksomheder, der modtager offentlig millionstøtte, skulle være omfattet af databeskyttelsesloven, således at det ikke er tilladt af offentliggøre, hvilke virksomheder der scorer millionerne, og ej heller hvem ejerne er. Bornholm Landbrug & Fødevarer er selv blandt modtagerne af millionstøtte fra EU.
Datatilsynet har valgt at gøre en sag ud af Landbrug & Fødevarers henvendelse, hvilket har påført redaktionen af gylle.dk et betydeligt arbejde med at dokumentere de reelle juridiske forhold.
Gylle.dk afdækkede CVR-finten
Her kommer et lettere forkortet uddrag af vores svarskrift til Datatilsynet:
”Indledningsvis skal vi fastslå, at nyhedssitet www.gylle.dk er et journalistisk medie, der drives i overensstemmelse med den generelle presseetik af tre erfarne journalistuddannede skribenter og med undertegnede som ansvarshavende redaktør.
Nyhedssitet varetager udelukkende journalistiske formål, hvilket klart fremgår for enhver, der læser med på siderne. Nyhedssitet har publiceret mere end 3000 artikler på basis af grundig research siden 2013 og citeres jævnligt af andre journalistiske medier, og indgår helt naturligt i mediernes generelle økosystem.
Da publiceringen på gylle.dk udelukkende tjener journalistiske formål, skal vi indledningsvis gøre gældende at persondatareglerne ikke kan tages i anvendelse mod mediet (gdpr art. 85 og databeskyttelsesloven § 3, stk. 8.)
Dernæst skal vi gøre gældende, at vi ikke har offentliggjort personoplysninger, som hævdet af Bornholms Landbrug & Fødevarer. Artiklen ”Trods negative klimaeffekter poster regeringen atter 250 mio. støttekroner i mere svinekød” informerer om støttetilsagn for 250 mio. kr. til 57 virksomheder i Danmark, herunder tre virksomheder på Bornholm.
Trods negative klimaeffekter poster regeringen atter 250 mio. støttekroner i mere svinekød
Her bør det bemærkes, at den statslige støtteordning for modernisering af svinestalde er en virksomhedsordning og ikke en støtteordning for privatpersoner. Dette ses af, at der kun kan søges tilskud på CVR-nummer, og at tilsagn/udbetalinger er rettet til virksomhederne og ikke til privatpersoner. Således følger støttetilsagn virksomheden ved eventuelt ejerskifte og ikke personen/personkredsen bag samme.
Som det fremgår af listen fra landbrugsstyrelsen, benævnes en del af disse svinekødsvirksomheder ved ejerens eller grundlæggerens navn, således som det ofte er tilfældet for mindre CVR-registrerede virksomheder i Danmark, men dette ændrer ikke ved, at der er tale om virksomhedsoplysninger på basis af CVR-registret og ikke private data på basis af CPR-numre, selvom den/de aktuelle ejere deler adresse med virksomhedens produktionsanlæg.
Vi skal understrege, at de virksomhedsoplysninger, der er videregivet, er leveret og rutinemæssigt offentliggjort af Landbrugsstyrelsen, Rigsrevisionen, Folketingets Fødevare- og Miljøudvalg, landbrugspressen og en række nationale medier, herunder også Danmarks Radio. Vi er ikke bekendt med, at nogle af disse skulle være gjort til genstand for granskning fra Datatilsynets side.
Ikke mindst den såkaldte Bregentved-sag, hvor en enkelt ejer af fire virksomheder opnåede 4 x maksimalt tilskud på i alt 28 mio. kr., fordi der var oprettet 4 CVR-numre, har skabt stor omtale og var den direkte årsag til, at Rigsrevisionen tog støtteordningen op til kritisk gennemsyn i 2019. Anledningen har utvivlsomt været vores journalistiske afsløringer som det første medie allerede i 2017 af netop disse støttetilsagn. Vores afsløringer har aktuelt ført til implementeringen af et helt nyt kontrolsystem for tildeling af støtte til landbrugsvirksomheder.
Uden offentlighed stiger risikoen for korruption
Endelig skal vi påberåbe os hensynet til interesseafvejningsreglen. Vi skal gøre gældende, at hensynet til informations- og ytringsfriheden bør have forret over hemmeligholdelse af støttebeløb til virksomheder, da der er tale om uddeling af betydelige offentlige midler.
Respekten for Miljødataloven og Lov om Offentlighed i Forvaltningen alene burde retfærdiggøre en publicering af de årlige lister over virksomheder med støttetilsagn, da offentligheden har en klar og legitim interesse i indsigt i disse forhold, hvilket Bregentved-sagen dokumenterer til fulde. Nødvendigheden af åbenhed omkring disse støttetilsagn burde være åbenbar, da der uden offentlighed vil være stor risiko for usaglige påvirkninger af uddelingerne.
En sag som den mod Bregentved Gods, hvor en landbrugslobbyorganisation lykkedes med at lægge pres på den daværende minister, der underkendte advarsler fra embedsværket – som dokumenteret af Rigsrevisionen – ville formentlig aldrig være kommet frem uden vores publicering, og os bekendt har Datatilsynet ikke fundet det relevant at granske den offentliggørelse.
Hertil kan føjes, at samtlige oplysninger om den bornholmske virksomhed og dens adresser, m.v., er tilgængelige for alle og kan frit tilgås af enhver på anden vis, f.eks. ved besøg på virksomhedens hjemmeside www.ellesgaard.com eller ved læsning af de hyppige medieomtaler af klageren i landbrugspressen og i avisen Bornholms Tidende. Som tidligere nævnt fremgår støttetilsagn og de støttemodtagende virksomheders data og adresser også af Landbrugsstyrelsens egne offentliggørelser samt af CVR-registret.
Hvad klagen over det viste fotografi af den aktuelle ejer af svinekødsvirksomheden ”Ellesgaard”, så er det optaget i 2013 med de afbildede personers accept på årets folkemøde i Allinge, hvor klageren bestyrede en offentlig informationsstand for Bornholms Landbrug, og hvor han efterfølgende udtalte sig som citeret til undertegnede, der var til stede som journalist. Denne ordveksling blev overhørt af flere vidner. At vedkommende i dag påstår, at ”det har han aldrig sagt”, kan vi kun afvise som en af de hyppigste søforklaringer, man møder som journalist, når nogen forsøger at løbe fra et uheldigt udsagn.
Klageren var i 2013 bestyrelsesmedlem i Bornholms Landbrug med hyppige offentlige udtalelser og optræden, og han burde derfor også være indstillet på at acceptere kritisk omtale uden at beklage sig. At klageren som påstået skulle være økologisk svineproducent, er ikke os bekendt, og han var det i hvert fald ikke i 2013. I øvrigt har denne påstand næppe relevans for Datatilsynets afgørelser.”
Bliv ved på den måde i har virket på til dato – de oplysninger skal på ingen måde hemmeligholdes for offentligheden.
Det er jo mafia. De vil have vores penge, men vi må ikke vide det, fordi det åbenlyst er imod vores og klimaets og miljøets interesser. Kødproduktionen skal ned, ikke op.
Og vi markedsfører os selv som verdens mindst korrupte land. Der er i den grad brug for det arbejde i udfører. Tak.
Selvfølgelig skal borgerne vide, hvordan staten bruger vores skattekroner
Godt arbejde I gode “Gylle-folk”! Bliv ved med det. Jeres artikler er fødekæde for mange af os, der lokalt arbejder med at beskytte natur, miljø og klima. Godt nytår og forhåbentlig mange flere gode artikler fra jeres side!
Bliver der en reel sag, skal jeg opfordre alle læsere til at støtte, også økonomisk. Jeg skal nok selv gå forrest da velmenende ord nok ikke rækker. Sig til hr
Hansen
Det kan tilføjes, at formand for det bornholmske landbrug Lars-Ole Hjorth-Larsen ikke genopstiller til posten. Han vil hellige sig sin egen svinefabrik. Efter sigende står også hans svinefabrik overfor en større udvidelse. Modtager Lars-Ole også nogle af de mange rare skattekroner?
Også jeg må gang på gang udtrykke min begejstring for Gylle.dk og deres redaktionelle arbejde. I særdeleshed, som politisk kandidat for Veganerpartiet, oplever jeg igen og igen, at kunne få solid viden og fakta serveret på et “sølvfad”. Jeg hepper igen og igen på jeres konstruktive arbejde.
ER landbruget en hemmelig loge?
Det her sted fortjener langt større opmærksomhed.
Alle de andre medier afslører sig selv, når de under højtidelige fanfarer påstår, at de forsvarer ytringsfriheden ved at sige om andre, hvad de ikke bryder sig om. Kampen for ytringsfrihed er ført under Flemming Roses paroler, dvs. under henvisning til retten til først og fremmest at pisse på andre mennesker end de danske, muslimer og deres profet fx.
Når man påtænker, hvor aktivt de største miljøsvin bekæmper stedet her, hvor det ikke gør andet end at vise, hvor mange offentlige midler disse erklærede frimarkedsadepter får i ekstra støtte til at opføre endnu flere svinefabrikker, så er det virkeligt beskæmmende, at man ikke finder nogen som helst opmærksomhed om det i andre medier.
Det siger alt om sammenfiltringen mellem pengemagt, politik og medier.
Nu skal jeg nok lade være med at skrive for mange grimme ord. Men ret beset kan elendigheden ikke beskrives objektivt, uden at de grimme udtryk anvendes!
Uffe Ellemann’s berømte ord! Landbrugserhvervet skal have særbehandling. Vi kan ikke leve uden andre folks penge.
Uf da! Ja. Grådigheden har gode vilkår
Støttemodtagerne kan jo selv afgøre om de vil stå på den offentligt tilgængelige liste – de kan bare frasige sig støtten.
Sikken gode ide – ja, det er helt frivilligt…
Jeg ved godt det vil være et kæmpe stort arbejde, men https://www.gylle.dk burde en gang om året publicere er liste over alle støtteordningerne til landbruget, og med et estimat på, hvor mange milliarder de løber op i.
Fremragende ide – men vi kan godt bruge lidt hjælp. Måske er der blandt læserne nogle IT-kyndige, der kan give en hånd med?
Der er rigtig mange støtteordninger til landbruget, der er skjult på måder, så de ikke direkte fremstår som støtte, her er nogle eksempler.
Så vidt jeg ved, så kan landmænd købe afgiftsfri diesel og benzin, og det er vist så som så med kontrollen om brændstoffet anvendes til andet end traktorer.
Jeg har også læst, at ejendomskatten og grundskylspromillen er meget lempelig for landbrugsejendomme, det skulle være så grelt, at en alm. parcelhusejer betaler mere end en stor landbrugsbedrift.
Og jeg har også hørt, at lønnen til de dyrlæger, som arbejder på de landbrugs-ejede slagterier, blivet betalt af staten.