Der er fundet store koncentrationer af pesticider i grundvandet under danske landbrugsejendomme, hvor hvert tredje undersøgte landbrug udviste et højt niveau af forureningen på mere end 10 mikrogram pr. liter. Det viser en undersøgelse fra Danske Regioner fra foråret 2021
Denne artikel blev bragt første gang 9. juli 2021. Redaktionen undersøger nu, hvad Regionerne har gjort ved problemet siden da.
Undersøgelsen afliver tre af de mest hyppigt fremførte påstande fra lobbyistorganisationer som Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug og Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse. Også Miljøstyrelsen må se i øjnene, at man udsteder falske garantier, når man påstår, at ingen godkendte sprøjtegifte kan forurene grundvandet.
Her er de 3 mest udbredte myter om landbrug og sprøjtegifte, som regionernes undersøgelse dementerer:
- Grundvandet ude på landet er altid rent – der er byerne, der har forurenet deres eget drikkevand. Påstanden er FALSK.
- Det er fortidens synder, når man i dag finder rester af sprøjtegifte i grundvandet. Påstanden er FALSK.
- Ingen godkendte midler, der anvendes lovligt i dag, ender i grundvandet. Påstanden er FALSK.
Til nyhedsmediet Altinget.dk udtalte Heino Knudsen (S), der er formand for Region Sjælland og formand for Udvalget for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner: ”Det er en stor overraskelse, at vi finder så meget på landbrugsejendomme. Det viser os, at den vigtige opgave med at bekæmpe de her forureninger er kæmpestor”.
Forurening på hvert tredje landbrug
Regionerne har ansvaret for at kortlægge og rydde op i gamle forureninger. Der er især tale om forureninger, som ikke har noget med selve landbrugsdriften på markniveau at gøre, men om spild eller uheld på de steder, hvor sprøjtemidlerne gennem tiden er blevet håndteret.
Det er i den forbindelse, at Danske Regioner i 2019 besluttede at skrue op for sine analyser af grundvandet under blandt andet maskinstationer, gartnerier, lossepladser og landbrugsejendomme. Fra tidligere at have ledt efter omkring 50 stoffer, han man i denne omgang udsøgt 234 stoffer. Resultatet er fund af 157 stoffer fordelt over 1226 vandprøver på 226 lokaliteter. Der er hovedsageligt tale om stoffer, der var i anvendelse for mange år siden, men nogle af fundene er også fra stoffer, som er tilladt at anvende i dag.
Og mens det er knap så overraskende, at der bliver funder mange stoffer i høje koncentrationer ved maskinstationer og gartnerier, så er Heino Knudsen noget mere bekymret for, at der bliver gjort fund på hvert tredje undersøgte landbrug i et højt niveau på mere end 10 mikrogram pr. liter.
Op mod 100.000 landbrug
For mens regionerne har et godt overblik over eksempelvis maskinstationer og gartnerier, så vil det kræve en meget stor indsats at få kortlagt alle landbrug.
”Vi skal have kigget på op mod 100.000 landbrug. Så der er ingen tvivl om, at det gør udfordringerne for os meget større,” siger Heino Knudsen og fortsætter: ”Vi leverer i dag en effektiv indsats for at kortlægge og bekæmpe forurening, men det sker med det yderste af neglene. Så skal vi løse den her opgave, så kræver det også finansiering.”
Da der ofte er private vandboringer ved gårdene, så kan det jo være en ringe trøst, at bønderne selv er de første til, at få glæde af de rester af sprøjtegift, som der er i drikkevandet.
Hørt! :-/
‘Bønderne’ er en uddøende race – ikke på grund af gifte men kapitalfonde.
Niels Riis Ebbesen. Det er dog en usædvanlig syg holdning, at ønske for andre mennesker at de udsættes for sprøjtegift som de første…..siger en del om hvor godt et menneske du er 😡
Det synes at være endnu mere sygt at forlange penge for ikke at forgifte vores drikkevand og dermed befolkningen.
Pingback: Beskyt det usynlige guld: vores drikkevand | Gylle.dk
Det var først efter år 2000, at der kom særlige miljøkrav til indretning af påfyldnings- og vaskepladser for marksprøjter og krav om sprøjtebevis, så landmanden kunne lære nogle minimumskrav om at håndtere de giftige stoffer. Før år 2000 var det desuden almindeligt at alle landmænd med selv små jordtilliggende havde egen marksprøjte, og midlerne var ofte giftigere end i dag. På baggrund heraf kan det ikke undre, at der findes utallige punktkilder med pesticidforurening ved både små og store landbrug.