Arresø har fået det betydeligt værre siden 2010, men ingen vil tage ansvaret for at vende den tragiske afvikling af livet i den store sø. Borgerønsker om en ren Arresø et det eneste initiativ, der forsøger at gøre op med politisk nedprioritering af natur og miljøkontrol og senest forureningen fra landbrugspakken fra 2016
Et prisværdigt borgerinitiativ kræver en ren Arresø. Desværre er medieomtalen præget af manglende information om de reelle forhold, og de ansvarlige kommuner, Miljøstyrelsen og deres fagpersoner ytrer sig ikke.
Af professor Kaj Sand-Jensen og post. doc. Jonas Stage Sø
SKÆBNEN FOR Danmarks største sø illustrerer den bevidste politiske nedprioritering af kontrol og viden om natur og miljø siden Fogh-regeringen kom til magten i 2001. Landet over er søernes kvalitet forværret, og katastrofer med iltsvind og fedtemøg hærger efterhånden de fleste fjorde og kystvande.
Et studie af Arresøs forureningstal viser, at søen har oplevet mellem 17 og 43% højere indhold af både kvælstof, fosfor og alger i de seneste 14 år. Det er voldsomt, og fremtidige forbedringer vil derfor kræve bedre kontrol af forureningskilder fra både landbruget og byerne.
Arresø er stor og lavvandet, så selv ved svag vind får bølgerne fat i søbunden. Det er urealistisk at oppumpe det øverste af søbunden fra søens kæmpeareal. Forslag om at behandle søen med et middel, der binder fosfater, er også dødfødt. Det sidste vil anslået koste en halv milliard kroner, og en teoretisk effekt vil gå tabt pga. tilløbene, som fører næringsstoffer ind i søen, hvis vand udskiftes på blot tre år.
Glem derfor løsninger som at oppumpe søens bundsediment og tilsætte kemikalier. Der er kun én løsning – REDUCEREDE TILFØRSLER AF NÆRINGSSTOFFER UDEFRA.
MINDRE EKSTERNE næringstilførsler har endog tidligere vist sig yderst effektive. Fra 1975 og forstærket af avanceret spildevandsrensning efter 1990 frem til 2010 faldt søens fosforindhold næsten til en ottendedel i nøje samklang med renere tilløb. Bedre håndtering af landbrugets gødning i perioden reducerede også søens kvælstofindhold. Derfor faldt søens algemængde meget markant og søvandet blev klarere. Spritklar blev vandet ikke, for søen var og er fortsat næringsrig og bundens partikler hvirvles hyppigt op i vandet af vind og bølger og bidrager til det uklare grøngule søvand.
NÆRINGSTILFØRSEL fra det åbne land og byernes spildevand til Arresø er senest opgjort af Miljøstyrelsen for 2016-2018. Her indgår nedbørsbetingede tab. Landbruget bidrager stort til næringstabene fra det åbne land. For fosfors vedkommende fordeler bidragene til Arresø sig med 45% fra det åbne land, 29% fra byernes rensningsanlæg, mens nedbørsbetingede bidrag udgør resten (26%). For kvælstofs vedkommende bidrager det åbne land med 64% og rensningsanlæggene med 32%, mens blot 4% er nedbørsbetinget.
Tallene bekræfter landbruget og byernes rensningsanlæg som hovedkilder til næringstilførslen til Arresø. Landbruget bidrager både via drænvand, overfladevand og grundvand. Fosfor tilføres som opløst fosfat og opløst organisk stof, og endvidere som fosfor i jordpartikler, som skyller af markerne ved kraftig nedbør. Man ser skyllerender i markerne, både på hældende og på fladt terræn.
Denne jordflugt er potentielt meget stor; se bare på de grumsede vandløb efter kraftige regnskyl. Vi ved, at de øger tabet af næringsstoffer, og det samme gør de dyrkede jordes stigende indhold, som har mættet dem med fosfor, da de hvert år de sidste 75 år har modtaget mere fosforgødning end det fjernes med afgrøderne. Når små jordpartikler skylles bort, havner meget i Arresø. Kvælstof forlader markerne både som opløst nitrat og indeholdt i organisk stof.
Tilladelse til øget gødskning og reduktion af 10 m brede udyrkede bræmmer til blot 2 m langs vandløbene med Landbrugspakken (V) i 2016 øgede risikoen for større tab af både fosfor og kvælstof fra dyrkede marker til vandmiljøet.
Øget bosætning og industri i byerne i Arresøs opland giver også mulighed for øget næringstilførsel til Arresø, men vi mangler de seneste tal herfor. Rekorddyre investeringer i avanceret rensning blev indført i rensningsanlæggene i 1990erne og reducerede markant næringsindholdet (mere end 90% for fosfor), og rensningsteknologien forbedres stadig med mulighed for endnu effektivere rensning.
ALGER OG NÆRINGSINDHOLD hænger nøje sammen i Arresø, både for fosfor og kvælstof. Begge stoffer optages i de mange alger om sommeren, der bringer indholdet af opløst fosfat og nitrat tæt på nul. Når repræsentanter fra landbruget fremfører, at det udelukkende er fosfor, der bestemmer algeindholdet i Arresø er det ikke korrekt, og desuden bidrager dyrkede marker som angivet til fosfortilførslen.
TILFØRSLEN AF KVÆLSTOF til Arresø kan ikke betragtes isoleret. Kvælstof og fosfor forsvinder ikke i Arresø – begge føres videre til Roskilde Fjord og her har vores studier tidligere vist, at væksten af alger i vandet og af fedtemøg på bunden stiger, især med øget kvælstofindhold. Problemerne i Arresø fortsætter altså i Roskilde-Isefjord.
Så en renere Arresø kræver mindre gødning, efterafgrøder, bredere udyrkede bræmmer og stop for dyrkningen af lavbundsjorde. Endvidere separat kloakering og endnu bedre rensning og styring i rensningsanlæggene. Men en Arresø så ren som en lille dyb hedesø, det vil aldrig være muligt. Men badesø, god fiskesø og fin biodiversitet er absolut realistisk – og også afgørende for Roskilde Fjord.
Tilknytning: Kaj Sand-Jensen er professor ved Københavns Universitet, Biologisk Institut, (Ferskvandsbiologisk Laboratorium); Jonas Stage Sø er ansat ved Syddansk Universitet, Biologisk Institut, Økologisk Afdeling.
For en del år siden gjorde man et ubehjælpeligt forsøg på at rense søens vand med filtrering igennem jord lagene. Herregud en menneskealder er spildt. Hvornår stoppet vi den egentlige årsag? Bønderne langs søen, og kun dem er de skyldige!
Nedlæg landbruget i en bredde på 500 m og vent 30 år. Så kan det være Arresø har fået det bedre?
“Denne jordflugt er potentielt meget stor”
Hvor er vi, hvis ikke vi kan tro på den enkelte landmands gode vilje til at lære og bruge den jordnære erfaring de er integreret med? Hvilken faglig tankegang ligger der bag et brug der ignorerer kvaliteten af den jord der dyrkes?
Hvor er det rodfæstet, at denne jord-kvalitet kan ignoreres og problemløst erstattes af kunstgødning og pesticider? Det kan tydeligvist lade sig gøre, men er der ikke et lyst hoved der kan forbinde denne praksis med den generelle fordærvelse af vandmiljøerne? Jeg tænker her på de 50-75% af den muldrige topjord der er forsvundet fra de europæiske marker.
Det burde ikke i dette forum være nødvendigt at fremlægge de mange fordele ved en god overjord. Det ser ud til at det første googl-hit på “agrikulturel infiltration af regnvand” giver et læringsrigt hit
https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0215702
Linket kan fortsættes med (lex på dansk) kvælstofskredsløbet
https://lex.dk/kv%C3%A6lstofkredsl%C3%B8b
“Slutproduktet ved denitrifikationen er især kvælstofgas (N2), der frigives til atmosfæren. .. Knap 80% af atmosfæren består af kvælstofgas. ”
og runde af med mere dansk lex:
“Denitrifikation foregår i alle jorder, men er størst i fugtig jord og jord rig på organisk stof.”
Her er vi tilbage ved én af fordelene af at have en rig organisk overjord der kan infiltrere vandet og holde på den. Er der nogen der tør fortælle mig, at landbruget ikke godt selv er klar over det?
……………..
Kim, har du stadigvæk en kilde til den “filtrering igennem jord lagene” du nævner?
Ikke just opmuntrende rapport fra den stakkels Arresø. Hvad angår bidragene fra rensningsanlæggene, både P og N: Skyldes det overløb efter heftige regnvejr, eller er det de omtalte ca. 10% som man ikke kan fange og tilbageholde?