Spørger man børnene i oplevelsescentret ‘Naturkraft’ ved Ringkøbing om fremtidens forbrug af sprøjtegifte, så er svaret et klart Nej Tak. Privatfoto

Miljøministeren afviser forbud, så længe der ikke sker overskridelser af grænseværdier for indhold af PFAS i fødevarer, grundvand eller vandmiljøet

Trods den megen negative omtale af de såkaldte ’evighedskemikalier’, der har forurenet mange landbrugsarealer over det meste af landet, så sprøjter landbrugstoppens virksomheder uanfægtet løs med de PFAS-baserede sprøjtegifte. Det fremgår af en aktindsigt hos Miljøstyrelsen i de lovpligtige sprøjtejournaler fra planperioden 2021-2022.

De to mest populære sprøjtegifte i kemilandbruget er begge baseret på PFAS-kemikalier, som også kaldes ’evighedskemikalier’, fordi de nedbrydes uendeligt langsomt i naturen. Når man tjekker de otte erhvervsvirksomheder, der tegner toppen af dansk landbrug, så er der kun en virksomhed, der overhovedet ikke anvender de to midler, mens to virksomheder kun sprøjter med det ene af de to. De øvrige seks anvender begge PFAS-sprøjtegifte. Se virksomhedernes navne i tabellen.

Landbrugets topfolk fungerer som rollemodeller for de fleste ejere af landbrugsvirksomheder, så deres massive forbrug af PFAS-baserede sprøjtegifte sender et ubekymret signal til erhvervet og dets politiske venner.

Landbruget står for 340.823 sprøjtninger årligt

Dansk landbrugs førende virksomhed Baldershave I/S, der drives af L&F-formand Søren Søndergaard, har et betydeligt forbrug af sprøjtegifte, med 5 PFAS-midler ud af 34 midler. Pressefoto: L&F/Niels Hougaard

Nummer 1 på listen over lovlige sprøjtemidler er svampemidlet Propulse SE 250, der blev anvendt til 26.448 sprøjtninger i planperioden 2021-22. Det aktive giftstof i midlet består af 50% fluopyram, som er et PFAS-kemikalie. Nummer 2 markedsføres under navnet DFF og er et ukrudtsmiddel. Det blev brugt til 16.951 sprøjtninger. Navnet står for 100% diflufenican, som også er et PFAS-kemikalie. Begge midler produceres og markedsføres af tyske Bayer AG.

Aktivstofferne i de PFAS-baserede sprøjtegifte nedbrydes til den giftige TFA-forbindelse, som Miljøstyrelsen fandt i 2020 i 219 ud af 247 grundvandprøver, hvilket svarer til 89 procent. Til trods for at forureningen blev påvist overalt i landdistrikterne, har Miljøstyrelsen intet gjort for at stoppe brugen af disse gifte.

Se kortet over den udbredte TFA-forurening af grundvand over hele landet

Den samlede mængde lovlige sprøjtegifte omfatter 433 forskellige varemærker, og her tegner disse to topscorere sig tilsammen for 43.399 sprøjtninger eller godt 13% af det totale antal sprøjtninger, der lå på 340.823 sprøjtninger. Blandt de 50 topscorere (se tabellen) er der 10 PFAS-baserede. Set i lyset af denne høje andel forekommer det overraskende, at erhvervet tilsyneladende fortsætter med at anvende disse potente PFAS-kemikalier.

Når man ser nedover de 50 mest populære sprøjtegifte, som tegner sig for i alt 264.831 af samtlige 340.823 sprøjtninger i den seneste planperiode, fremgår det, at de 50 sprøjtegifte svarer til 78% af samtlige sprøjtninger. Det er således ganske betydelige mængder PFAS-midler, der udbringes. Ifølge Miljøstyrelsen var der tale om 126 tons i 2020.

Miljøministeren holder hånden over PFAS-midlerne

Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil ikke forbyde PFAS-sprøjtegiftene, så længe de ikke overskrider grænseværdierne for indhold i fødevarer, grundvand og vandmiljø. Pressefoto

Miljøminister Magnus Heunicke er flere gange blevet opfordret til at fjerne PFAS-midlerne fra markedet, men hidtil har han afvist alle indgreb.

I et svar til folketingsmedlem Mai Villadsen (EL) den 28. marts i år oplyser ministeren, at det årlige forbrug af de to topscorers PFAS-gifte, diflufenican og fluopyram, ligger på knap 100 tons af det årlige forbrug på 120 tons (2020). Ministeren medgav, at det ligger indenfor hans kompetence af forbyde de omdiskuterede sprøjtegifte, men han nægtede at gøre det her og nu. Ministerens svar lød:

”Det er muligt at indføre et nationalt forbud mod et sprøjtemiddel, hvis et sprøjtemiddel viser sig ikke at være sikkert at anvende pga. risiko for overskridelse af kravværdier for fx indhold af PFAS i fødevarer, grundvand eller vandmiljøet, så bliver det forbudt at markedsføre og anvende. Hvis der ikke kan påvises en risiko, så kan et forbud kun gennemføres, når et aktivstof opfylder betingelserne for at være “kandidat til substitution” efter reglerne i pesticidforordningen. Det kræver, at der findes et alternativ, der kan erstatte sprøjtemidlet til den konkrete anvendelse, og så kan sprøjtemidlet med aktivstoffet forbydes til den anvendelse.”

I klartekst betyder Heunickes svar, at der først kan blive tale om at forbyde PFAS-sprøjtemidlerne, når de begynder at optræde i fødevarer, grundvand eller vandmiljøet i uacceptabelt høje koncentrationer. At det til den tid vil være for sent af gribe ind overfor disse ’evighedskemikalier’, der jo netop forbliver i miljøet meget længe, har ministeren ikke forholdt sig til ifølge besvarelsen.

Dokumentation: Se de 50 mest anvendte sprøjtegifte i 2021-2022

Visited 66 times, 8 visit(s) today

One Comment

  1. Pingback: Miljøstyrelsen freder landbrugets mest anvendte sprøjtegift trods gentagne forureninger af grundvandet | Gylle.dk

Skriv en kommentar