Forfatteren går på gaden for sin nye bog.

Ny bog skrevet af Jakob Jespersen, som handler om nogle katastrofale mangler ved de moderne vestlige demokratier, og hvilke former for demokratisk fornyelse der er nødvendige

Baggrunden for forslagene er at verden er dybt sammenvævet i tid og rum. De politiske beslutninger, vi tager i dag, har konsekvenser for generationer langt ud i fremtiden, for mennesker i andre lande og for den biosfære, som vi uløseligt er forbundet med.

Men disse tre interessegrupper – fremtiden, verden og livet på Jorden – har ingen stemmer i vores nuværende politiske system. I Danmark eller i andre lande.

Og det kan ses på beslutningerne.

Grundloven blev skrevet i 1848, og det demokratiske system har ikke ændret sig meget siden da. Men det har verden. Derfor må demokratiet udvikles, så det matcher den forbundne virkelighed, vi lever i.

For vi ved, siger forfatteren, at finanskriser, økosystemsammenbrud, klimaflygtningestrømme og pandemier vil ramme os. Vi ved, at vi er på vej ind i et klimakaos, at arter uddør som aldrig før, og at vi stadig har omkring en milliard mennesker, som går sultne i seng. Vi ved, at det er uholdbart, og at de eksisterende systemer ikke kan magte situationen.

#image_title

Men hvad skal vi sætte i stedet?

Bogen kommer med forslag til demokratiske strukturer, som lægger op til debat og som måske vil kunne hjælpe os.

Læs bl.a. om de grundigt udfoldede idéer om et nationalt andetkammer på 180 medlemmer bestående af repræsentanter for fremtiden, for verden og for livet på Jorden, et ikke-hierarkisk globalt netværksstyre og et folkeligt og repræsentativt verdensparlament.

Bannerbillede: Demokratiet er ved at brænde sammen. Foto: Marek Pospisil/Unsplash.

Visited 135 times, 135 visit(s) today

One Comment

  1. Nora Tams,

    Tak til Jakop Jespersen og gylle.dk for vedholdenhed i en ellers “tonedøv” verden

Skriv en kommentar