Verden er på vej mod en postantibiotika-æra. Landbruget sluger massive mængder antibiotika, som finder vej ud i naturen og ind på middagsbordet. Hvis ikke vi gør noget ved overforbruget nu, vil banale infektioner koste flere menneskeliv, end kræft, i 2050. Medicinfri mad er fremtiden og baner vej ud af krisen.
Det skriver Marianne Haahr, projektchef for the Global Opportunity Project, Monday Morning Sustainia.
I maj vedtog Verdens Sundhedsorganisationen (WHO) for første gang nogensinde en global handlingsplan til bekæmpelse af antibiotikaresistens. Det betyder, at alle FN-lande forpligter sig til at formulere nationale handlingsplaner på området inden udgangen af 2017. Den globale plan er tømt for konkrete målsætninger, så det står landene frit for at formulere snublende lave nationale mål.
Danmark har en ny handlingsplan vedtaget af et bredt flertal i Folketinget undtagen Liberal Alliance i april i år, som skal reducere antibiotika i svineproduktion med 15 procent over fire år. Planen er et politisk forsøg på at bekæmpe den resistente svine-MRSA (nærmere bestemt varianten CC398), der i 2013 havde ramt flere end to ud af tre besætninger med slagtesvin.
Danske eksperter finder imidlertid handlingsplanen uambitiøs. De mener, at en halvering af forbruget over tre år som minimum er nødvendig, hvis vi skal undgå, at folk i fremtiden skal dø af banale infektioner. Med andre ord er tempoet ganske enkelt for langsomt, og ambitionerne tilsvarende for lave, til at politikerne alene kan løse den galoperende krise. Politikerne burde stille sig selv spørgsmålet, hvorfor landet er havnet i en landsbrugsproduktion, som gør svinene syge?
Mens vi venter på det svar, må ansvarlige virksomheder og især befolkninger træde til og løfte ambitionsniveauet gennem konkret handling for et sundere samfund. (forts.)
Læs hele blogindlægget og den efterfølgende debat her.
