Madspild er et milliard problem

En ny rapport udgivet af FN’s miljøprogram UNEP afslører globalt madspild i et chokerende omfang. Ifølge Food Waste Index 2021 estimerer rapporten, at verdensbefolkningen kasserer 931 millioner ton mad årligt med et madspild pr. husstand på i gennemsnit 74 kg.

Det skriver Niall McCarthy, den 8. marts 2021, hos statista.com.

569 millioner tons kasseres i kategorien husholdningsaffald. Supermarkeder og andre virksomheder er også skyld i at betydelige mængder mad smides ud i størrelsesordenen hundreder af millioner tons om året. Rapporten anslår, at 244 millioner tons kasseres af fødevarebranchen årligt, mens detailhandlen kasserer 118 millioner tons.

UNEP definerer madspild som mad, der gennemløber hele fødevareforsyningskæden op til et slutprodukt af god kvalitet og egnet til forbrug, men som ikke forbruges, fordi det kasseres, uanset om produktet bliver uegnet eller datomærkningen udløber. Madspild finder typisk sted (men ikke udelukkende) i detail- eller forbrugsfaser i fødevareforsyningskæden.

Den globale skala for madspild er enorm

Spørgsmålet om globalt madspild bliver hurtigt til et milliard ton problem, hvor den gennemsnitlige globale husstand producerer 74 kg madspild pr. indbygger årligt, og tallet er stort set ens på tværs af indkomstgrupper, hvilket antyder, at der er behov for en omfattende forbedring for at tackle problemet.

Det skriver Niall McCarthy, den 5. marts 2021, for statista.com.

Food Waste Index 2021 viser, at hvis det samlede madspild stammede fra et land, ville det være den tredjestørste kilde til drivhusgasemissioner på planeten. Så hvor meget spilder de enkelte lande, når det gælder mad? De højeste absolutte tal for madspild blev overraskende registreret i de to lande med befolkninger på mere end en milliard mennesker. Kina spilder anslået 91,6 millioner ton mad om året, mens Indien kasserer 68,8 millioner ton. USA ligger lidt længere nede på skalaen med 19,4 millioner ton madspild, mens i Europa producerer Frankrig og Tyskland mellem fem og seks millioner ton årligt.

Imidlertid ser tallene ret anderledes ud, når det kommer til affald produceret pr. indbygger. For eksempel kasserer den gennemsnitlige husstand i Indien 50 kg mad om året, mens spildet stiger til 59 kg i USA. På trods af at Australien ser ud til at have et relativt lavt niveau for det samlede madspild sammenlignet med andre lande med 2,6 millioner ton om året, så afslører indekset, at Australien har et højt niveau af madspild pr. indbygger på 102 kg pr. husstand pr. år. Til sammenligning er Ruslands samlede mængde husholdningsaffald anslået til 4,9 millioner ton hvert år, men med et spild pr. indbygger på kun 33 kg.

Madspild koster dyrt

Madspild kostede en gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn 7.200 kroner om året, viste tal fra Landbrug og Fødevarer i 2014. I dag er madspildet ikke blevet mindre 2.328 kr. pr. indbygger, dvs.  = 6.984 kr., hvis vi siger at to børn tæller som en voksen. Det viser tal fra StopSpilfAfMad-kampagnen.

Madspildet kan du mindske, hvis du opbevarer dine råvarer ordentligt, så de holder længere. Læs med her og få tips til at opbevare dem rigtigt. Brug altid dine sanser, når du skal vurdere mad. Hvis det lugter eller smager dårligt, så smid det ud.

Generelt er det godt at huske, at vandholdige grøntsager og frugt som tomat, agurk, vindruer skal kasseres, hvis de er mugne. Hårde grøntsager som gulerødder og kål kan man skære det dårlige fra og bruge resten.

Agurk: Agurker holder cirka 1 uge i deres plastindpakning i køleskabet. De kan ikke fryses.

Appelsiner: Appelsiner kan enten opbevares i køleskab eller ved stuetemperatur. Ved stuetemperatur holder de 1-2 uger, og i køleskab er holdbarheden 2-3 uger. Du kan presse appelsinerne og fryse saften.

Asparges: Asparges holder i 1-2 uger i en plastpose i køleskabet. Hvis dine asparges er blevet lidt slatne, kan du skære enderne af og stille dem i koldt vand et par timer. Vil du fryse dine asparges, skal de blancheres først.

Auberginer: Auberginer holder sig bedst i køleskab, hvor de kan holde i 4-6 dage. Men de kan opbevares både i køleskab og ved stuetemperatur. Pas på med at opbevare auberginer sammen med frugt og grøntsager, der producerer ethylen – det er for eksempel æbler, pærer og tomater. De fremmer nemlig nedbrydningen af auberginen. Auberginer kan fryses og senere bruges i sammenkogte retter.

Avocado: Avocadoer opbevares bedst i en skål på køkkenbordet. Modne avocadoer bliver hurtigt dårlige og kan kun holde et par dage på køkkenbordet. Når avocadoen er moden, kan den lægges på køl i en plastpose. Avocadoer modner hurtigere, hvis du lægger dem sammen med moden frugt, der udskiller ethylen – eksempelvis æbler og tomater.

Bananer: Bananer skal opbevares ved stuetemperatur og gerne i en pose, hvor de kan holde sig 4-7 dage. Bananer skal ikke i køleskabet. En moden banan har begyndende brune pletter. Overmodne bananer kan du lægge i fryseren og senere bruge i eksempelvis smoothies.

Blomkål: Blomkål holder nemt op til 1 måned i en plastpose i køleskabet. Blomkål kan godt fryses, men den mister sprødheden ved optøning. Du kan dog stadig bruge den i sammenkogte retter. Blomkålen skal blancheres, inden du fryser den.

Broccoli: Broccoli skal pakkes ind i en plastpose og opbevares i køleskabet. Her kan broccolien holde 1-2 uger. Broccoli bliver dårlig hurtigere, hvis den ligger sammen med frugt og grønt, der udskiller meget ethylen, såsom æbler og tomater.

Champignoner: Champignoner holder længst i deres indpakning i køleskab, hvor de kan holde sig i cirka 1 uge. De holder sig også godt renset i en plastpose i køleskabet. Lidt brunfarvning af dine champignon betyder ikke noget.

Citroner og andre citrusfrugter: Citroner og andre citrusfrugter som for eksempel lime kan opbevares på køkkenbordet eller i køleskabet. De kan holde sig 2-3 uger på køkkenbordet, og 3-5 uger i køleskab. Økologiske citroner og citrusfrugter, der ikke er overfladebehandlet, er mere sårbare end overfladebehandlende citrusfrugter og kan med fordel opbevares i køleskabet. Citron udskiller ethylen, så adskil dem fra frugter som banan og avocado, der kan tage skade af ethylen.

Forårsløg: Forårsløg kan holde cirka 10 dage, hvis du opbevarer dem i en plastpose i køleskabet. Forårsløg nyder godt af at stå med bunden i vand. Du kan eventuelt dække resten af planten til med en frysepose.

Grønne bønner: Grønne bønner opbevares bedst i en platpose i køleskabet, hvor de kan holde sig 5-6 dage. Grønne bønner kan du godt fryse, og de holder sig cirka 8 måneder i fryseren.

Gulerødder: Gulerødder opbevares bedst i en pose i køleskabet med et lille hul, så eventuel kondens kan komme ud. Ellers rådner gulerødderne hurtigere. Gulerødder kan holde i 2-3 uger i køleskab. Gulerødder kan også opbevares i en pose på altanen eller i en kølig garage. Gulerødder med top bliver slatne i løbet af nogle dage, så nip toppen af og læg dem i en pose i køleskabet.

Hovedsalat: Salathovedet skal skylles, suge lidt væde, dryppes af og lægges i en pose i køleskabet, hvor det kan holde sig 1 uge. Du kan også tage bladene fra stokken, skylle dem grundigt, dryppe dem af og opbevare bladene i en plastpose i køleskabet.

Hvidløg: Hvidløg opbevarer du bedst på køkkenbordet og holder sig friskt 3-4 uger ved stuetemperatur.

Ingefær: Ingefær kan holde 2-3 uger i en plastpose i køleskabet. Den kan også fryses ned.

Jordbær: Jordbær skal ikke i køleskab, hvis de skal spises samme dag. Hvis du gemmer dem til dagen efter, er det en god idé at stille dem på køl, hvor de kan holde sig 2-3 dage.

Kartofler: Kartofler skal opbevares mørkt og køligt ved 8-10 grader for eksempel i en kølig kælder eller på bagtrappen. Du kan også opbevare kartofler i køleskab. Men hvis kartofler opbevares koldt i længere tid, omdannes stivelsen til sukker. Og hvis de får for meget lys, dannes et giftstof, som kan give gener som hovedpine. Giftstoffet gør også kartoflerne grønne.

Kiwi: Kiwier opbevares bedst i en skål på køkkenbordet, hvor de kan holde sig 3-5 dage. Når de er godt modne kan du forlænge holdbarheden med 4-6 dage, hvis du putter dem i køleskab.

Krydderurter: Krydderurter i potte opbevares bedst i vindueskarmen eller på køkkenbordet. Hvis du husker at vande dem, kan de holde sig 7-14 dage. Afskårne krydderurter opbevares bedst i køleskab i en plastpose og kan holde sig 3-5 dage. Slatne krydderurter kan du lægge i isvand i en times det – det kvikker dem op. Krydderurter kan også fryses. Skyl krydderurterne grundigt, dup dem tørre og frys ned i mindre portioner.

Kål: Kål opbevares bedst pakket ind i en plastpose i køleskabet eller et andet koldt sted for eksempel på altanen. Både hvidkål, rødkål og spidskål kan holde flere uger.

Løg: Løg skal opbevares et køligt, mørkt og tørt sted for eksempel i kælderen eller på altanen. De kan også opbevares i køleskab, hvor de kan holde op til et halvt år.

Mangoer: Mangoer opbevares ved stuetemperatur på køkkenbordet, hvor de kan holde sig 2-5 dage. Når de er modne, kan de med fordel puttes i køleskabet for at forlænge holdbarheden.

Meloner: Meloner skal opbevares ved stuetemperatur, når de er hele. De kan holde sig 1-2 uger. Når du har skåret melonen op, skal den i køleskabet.

Peberfrugter: Peberfrugter skal du opbevare i køleskabet i en plastpose, hvor de kan holde sig i 1-2 uger. Grønne peberfrugter kan holde sig i op til 2 uger, mens de røde og gule peberfrugter kan holde en uges tid i køleskab.

Persille: Persille holder 4-5 dage i plastpose i køleskabet. Persille kan du også fryse ned. Skyl den, før du fryser den ned.

Porrer: Porrer holder længst ved maksimalt 5 grader i en plastpose i køleskabet, hvor de kan holde 2 uger. Grøntsager med jord på skal du opbevare særskilt i en grøntsagsskuffe nederst i køleskabet, så du undgår at få bakterier fra jorden i de andre varer i dit køleskab.

Pærer: Pærer kan opbevares på køkkenbordet eller i køleskabet, når de er modne. De skal helst holdes adskilt fra anden frugt og grønt, fordi de udskiller ethylen, som fremmer modning og forrådnelse.

Rodfrugter: Rodfrugter opbevares i køleskabet, hvor de kan holde sig flere uger.

Rucola: Rucola bliver dårlig allerede efter en dag ved stuetemperatur, men det kan holde sig 1 uge i plastpose i køleskabet.

Salat i pakke: Babyleaves og andre salatblandinger kan holde omkring 1 uge, hvis du opbevarer dem i en plastpose i køleskabet. Læg salatbladene i koldt vand i et par minutter, så bliver de frisket op og skyllet for sand og jord.

Spinat: Spinat skal opbevares i en plastpose i køleskabet, hvor bladene kan holde 4-5 dage. Slatten spinat kan du lægge i koldt vand, så bliver de sprøde igen.

Squash: Squash opbevares i køleskabet, hvor de kan holde cirka 1 uge.

Tomater: Tomater opbevares bedst på køkkenbordet, så holder de bedst smag og tekstur og kan holde sig 5-6 dage. Tomater kan opbevares lidt længere tid i køleskab. Hold tomater adskilt fra æbler, pærer og avocado, som danner meget ethylen der nedsætter holdbarheden på tomaterne.

Æbler: Æbler opbevares bedst i køleskab eller på altanen, hvor der er mørkt og køligt. Æbler holder sig bedst, hvis du opbevarer dem i en pose eller på anden vis adskilt fra andre frugter og grøntsager. Æbler udskiller nemlig ethylen, som fremmer modning og forrådnelse. Vil du fryse æblerne, er det en god idé at lave dem til æblemos først. Herefter holder æblemosen 6-12 måneder i fryseren.

Kilder:

Elin Kirkegaard, lektor på Professionshøjskolen Metropol, Dennis Sandris Nielsen, lektor ved institut for Fødevarevidenskab, KU SCIENCE, Fødevarestyrelsen, Aarstiderne, Viden om mad, altomkost.dk.