Mellem kultur og natur

Det er intet mindre end naturen, der gør det muligt for os at se kulturen i og omkring os. Det er intet mindre end kulturen, der gør det muligt for os at se naturen i og omkring os

Af forfatter og cand. phil. Steen Ole Rasmussen

Gylle.dk er et nichemedie, der har naturbeherskelsens utilsigtede bivirkninger som primære tema for opmærksomhed, fx i relation til dansk landbrug og spørgsmålene om global opvarmning.

Navnet på internetsiden kan kun svært tolkes som andet end en lettere sarkastisk kommentar til den industri, der forvalter størstedelen af vort nationale landareal, nemlig landbruget, der råder og regerer over ca. 62 pct. af det lille kongedømmes areal.

Dansk landbrugs største output er gylle. Den animalske produktion resulterer altovervejende i det produkt, der går under netop betegnelsen gylle, dvs. en blanding af urin og ekskrementer fra landbrugets dyrehold.

De store husdyrhold har svært ved at komme af med deres gylle, for der er grænser for, hvor meget der må føres tilbage til et begrænset landbrugsareal. Således har hektarpriserne delvist været holdt oppe af fx svinefabrikkernes efterspørgsel på den jord, som de skal bruge til at sprede deres gylle ud over.

De danske husdyr æder og skider lige så meget som 70 millioner eller flere mennesker, og der er ingen tvivl om, at de omsætter langt mere menneskeføde end dyrene selv ender op som.

Det utilsigtede biprodukt af denne landbrugskultur, gylle, gør samlet set verden til et dårligere sted at være for dyr, planter, fugle, fisk, insekter eller andre mere oprindeligt givne livsformer. Naturen lider under denne kultur, og kulturen afslører sit forarmede væsen med netop dansk landbrugs primære produkt, gylle.

 ”Den kultur, der skulle ytre sig kritisk over for landbrugets destruktion af livsbetingelserne i havet omkring Danmark, den er der ikke. Den forsvandt sammen med fiskenes livsbetingelser, som landbruget var med til at ødelægge”

Mere end 60 millioner tons kvælstof udvaskes fra landbrugsjorden om året. Det ender op som nitrit og nitrat i grundvandet, føres ud i åer og søer, videre ud i havet, hvor det forårsager periodiske opblomstringer af alger, der dør sidst på sommeren, synker ned og rådner, så ilten forsvinder i store dele af de indre danske farvande til ubodelig skade for livet i havet.

Fiskeriet i de indre danske farvande er en skygge af sig selv, takket være dansk landbrug, der står for tilførslen af 70 pct. af det kvælstof.

Fiskerkulturerne findes ikke længere, dels fordi grundlaget for fiskeri er forsvundet med fiskene fra de indre danske farvande og dels fordi rettighederne til det at fiske i det hele taget er blevet kapitaliseret i form af fiskekvoter, som er købt op af de helt store kvotekonger. Så den kultur, der skulle ytre sig kritisk over for landbrugets destruktion af livsbetingelserne i havet omkring Danmark, den er der ikke. Den forsvandt sammen med fiskenes livsbetingelser, som landbruget var med til at ødelægge.

Kvoterne er blevet de egentlige aktiver for dansk fiskeri. De kan belånes sammen med de fartøjer, der har et ekstremt stort forbrug af fossile brændsler og andre ressourcer til produktion og drift af de meget få men store fiskefartøjer.

Eksempelvis har de store fiskere på vestkysten forklaret, at rentabiliteten i det at hente de 40 pct. af dansk fiskeris fangst i de britiske farvande forsvinder, hvis disse rettighederne reduceres med de 25 pct., som der er lagt op til i skilsmisseaftalen mellem EU og England. Det afslører, hvor gigantisk et ressourceforbrug der er i forhold til det minimale overskud, som erhvervet genererer ved at transportere de store både frem og tilbage mellem Danmark og britiske farvande.

Priserne på fisk er så høje, så kun de færreste spiser fisk til dagligt, hvor fisk for år tilbage var sund og rigelig fattigmandsmad.

Dansk fiskeri er en katastrofe for natur og kultur lige som landbruget, primært fordi landbruget er en katastrofe for naturen og kulturen. Det bæredygtige kystnære fiskeri er væk og det kapitalintensive overbelånte kvotefiskeri er kulturel forarmelse og en katastrofe for klima og miljø.

Synergierne, de negative bivirkninger af det kapitalintensive landbrug og fiskeri er påfaldende, for den som formår at orienterer sig ud fra en anden kultur, end den som finanssektor, kommercielle medier, landbrug og fiskeri står for.

Den politiske kultur er blind for dette kompleks af overgribende problemstillinger, der har undermineret rationalet i de primære erhverv. Naturen og kulturen forarmes og kan ikke se sig selv af samme årsag.

Den kritiske distance er forudsætningen for at se elendigheden. Denne distance har den politiske kultur ikke råd til at give sig selv. Den er hængt op på de ekstremt fordummende og forarmede kortsigtede og kapitalintensive landbrugs- og fiskeriinteresser.

EU har lagt op til, at 40 pct.% af landbrugsstøtten skal omlægges fra det konventionelle landbrug til strukturfondene, der fx sigter til bevaring af klima og miljø. Men der er ikke stillet noget ultimativt krav til medlemslandene om en omlægning af støtten, og intet tyder på at det sker.

Omlægning af EU’s landbrugsstøtte er en svær kamel at sluge for Martin Merrild

Der er nøje proportionalitet mellem den støtte, som landbrug modtager i offentlig overførsel, og det aftryk på miljøet, som landbruget har.

EU og medlemslandene forhandler nu også om, hvordan det offentlige kan træde ind og støtte kvotekongernes ødelæggelse af miljø og klima, som erstatning for tabte kvoter i britisk farvand. Der er nul fokus på de overgribende miljø- og klimamæssige udfordringer, som landbrugs- og fiskerikultur har.

Coronaen har sat en fed streg under den måde, som de pengeøkonomiske værdier skabes på i hele den fri verden. I et år, hvor realøkonomien har ligget underdrejet, er stater og centralbanker trådt til og har købt kapitalværdier op på markedet og støttet eksisterende sorte kapitalinteresser med direkte statsstøtte. G20-landene, omfattende de store europæiske nationer, har postet intet mindre end 200 milliarder US$ ud i direkte støtteordninger til de erhvervssektorer, som baserer sig på kulsort fossiløkonomi, og kun det halve til grøn økonomi.

Hjernedødt!

Kapitalværdierne er steget vanvittigt i pris i det forgangne år, fordi pengene skabes i belåningen af kapitalværdierne, som dermed stiger i pris med belåningsgraden og fordi centralbanker og stater har gældsat sig i pengeskabelsesprocessen til fordel for det fri markeds kapitalværdier. C25-indekset har aldrig været højere, selv om realøkonomien og samfundets reelle værdier er blevet mindre i perioden. Manglende overensstemmelse mellem pengeøkonomi og realøkonomi udfolder sig som aldrig før. Men emnet er konsekvent bortcensureret som tema fra kulturen.

De økonomiske mekanismer, som EU og hele den fri verden bygger op om, sigter til inflation i kapitalværdierne på bekostning af realøkonomiske og naturlige livsbetingelser. Denne inflation i fx priser på fiskekvoter og fast ejendom, jord, forveksles med økonomisk vækst. Det er derfor, at de største forvaltere af det danske kulturlandskab kan smadre naturen i den hellige økonomis navn. Det sker alt sammen med det erklærede formål at rede økonomien, dvs. en pengeøkonomi, der for længst har mistet forbindelsen med realøkonomi og realøkonomiens naturligt givne forudsætninger.