Fiskeri

Man gjorde et erhverv fortræd

Fiskeriet er helt centralt for Læsø, men erhvervets udøvere er stærkt utilfredse med den planlagte totalovervågning. Billedet er fra Østerby Havn på Læsø. Foto: Wikipedia

”Er danske fiskere nogle røvere og baroner, der udbytter, fusker og ødelægger?”

Lone Broe Christiansen (V)

Fra forhandlinger natten til onsdag den 18. december 2019 gik fiskeriminister Mogens Jensen (S) sejrrigt ud og proklamerede, at han fik det, som han ville; videoovervågning af fiskerfartøjer, øget kontrol og en nedsættelse af torskekvoten med 77 procent i bæredygtighedens hellige navn…

Udgangspunktet for Mogens Jensen er, at det er helt naturligt i en demokratisk retsstat som Danmark, at man er skyldig indtil det modsatte er bevist, og når man “ligger” med Danmarks Naturfredningsforening, så er udgangspunktet, at fiskere er nogle røvere og baroner, der udbytter, fusker og ødelægger, og som i hvert tilfælde ikke tænker bæredygtigt…

Det skriver Lone Broe Christiansen, der er kommunalpolitiker på Læsø for Venstre.

Fiskeriministeren spiller med sin sejr hasard ikke kun med hele fiskerierhvervet, men også med alle de leverandører, opkøbere mm, der har erhvervsmæssig interesse i, at fiskeriet holdes i gang. Fiskeriministerens sejr presser mange lokalsamfund – det er disse lokalsamfund, der er beskæftiget i fiskeriet og i fiskeriets følgeerhverv.

Når fiskeriets minister pålægger sit erhverv øget kontrol og øgede udgifter (til kameraer, nye trawl m.m.) så er det nærliggende at spørge; hvis minister er du egentlig, Mogens Jensen? Det spørgsmål rejser Lone Broe Christiansen i denne artikel. Foto: Regeringen

Fiskeriet har i efterhånden nogen år været underlagt øget kontrol. I fiskeriet anvendes selektive redskaber (som kontrollen tjekker), fartøjerne overvåges via AIS og satellit, skipperne melder afsejling, ankomst, skift af farvand, mængder og sikkert også, hvis de ombord skal stort og småt. Men det er ikke nok – nu skal fartøjerne have nogle kameraer ombord, så fiskeriministerens folk kan tjekke det, der meldes i tide såvel som utide.

Læs resten

Afgørelser om kvotekongerne inden for tre måneder – måske – Justitsministeren er tavs

Justitsminister Nick Hækkerup er tavs som en østers om sagen mod kvotekongerne. Foto: Regeringen

To år har Bagmandspolitiet på søndag den 2. februar brugt til at efterforske politianmeldelsen mod kvotekongerne for bl.a. dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed. Endnu er der ikke truffet en afgørelse om tiltale mod storfiskerne. I hvert fald ikke officielt, men redaktionen på Gylle.dk erfarer, at der – måske – kan ventes en afgørelse inden for de kommende tre måneder.

Så er det da også næsten tre år siden, den første politianmeldelse mod kvotekongerne blev indgivet af Fiskeristyrelsen under Miljø- og Fiskeriministeriet.

– Men det er en kompliceret sag, der i øjeblikket ligger til behandling hos vores jurister. Det er det eneste lederen af efterforskningen mod kvotekongerne, politiinspektør Thomas Agerskov Riis, vil sige.

Så føljetonen fortsætter i den usædvanlige sag. Usædvanlig, fordi et ministerium anmelder fiskere for ulovligheder. Usædvanlig, fordi Fiskeristyrelsen på et tidspunkt trak anmeldelsen tilbage. Usædvanlig, fordi to embedsmænd i styrelsen blev hjemsendt og usædvanlig, fordi anmeldelsen derefter igen blev indgivet til politiet. Efter et års tid overgav politiet sagen til Bagmandspolitiet, altså som nævnt for næsten to år siden.

Derfor spurgte redaktionen af Gylle.dk den 26. november sidste år justitsminister Nick Hækkerup, om han ville gå ind i sagen på samme måde, som han gjorde i sagen mod Dan-Bunkering i Middelfart. Her kritiserede han bagmandspolitiet for langsom sagsbehandling. Med den  lange sagsbehandlingstid ligner sagen mod Kvotekongerne sagen fra Middelfart. Her er der senere blev rejst tiltale mod olie-firmaet for levering af flybrændstof til de russiske bombetogter i Syrien. Firmaet nægter sig dog skyldig.

Læs resten

Kvotekongerne blev meldt til politiet for 29 måneder siden – stadig ingen afgørelse – Hvorfor ikke hr. justitsminister?

Justitsminister Nick Hækkerup (tv.). Foto: Statsministeriet

Fem af kvotekongerne – danske storfiskere, der sidder på i alt over halvdelen af de danske fiskekvoter – blev for 29 måneder siden meldt til politiet for så alvorlige forseelser som bl.a. dokumentfalsk  og stråmands-virksomhed. Bagmandspolitiet efterforsker sagen, men vil stadig ikke begrunde, hvorfor der ikke er truffet en afgørelse om tiltale, eller hvornår det vil ske. Det oplyser lederen af efterforskningen, politiinspektør Thomas Agerskov Riis, til gylle.dk-redaktionen.

Derfor er redaktionen nu gået til justitsminister Nick Hækkerup. Han rettede  i juli i år en hård kritik af en lige så langsommelig behandling i bagmandspolitiet af anmeldelsen mod Dan-Bunkering i Middelfart. Firmaet mistænkes for at levere flybrændstof til fly, der bomber i Syrien. Her var der også tale om en sagsbehandlingstid på 29 måneder ligesom i sagen mod kvotekongerne.

Redaktionens spørgsmål til ministeren lyder:

”Vil ministeren derfor på samme måde gå ind i denne sag og få undersøgt, hvorfor der er gået så lang tid med efterforskning af sagen mod kvotekongerne? Det er trods alt ikke hverdagskost, at en statslig myndighed (Fiskeristyrelsen) melder erhvervsfolk til politiet for så alvorlige forseelser som f.eks. dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed?”

Kvotekongerne har bidraget til at presse mindre fiskere ud af erhvervet. Foto: Niels Riis Ebbesen

Bag anmeldelsen i sin tid af kvotekongerne ligger en undersøgelse foretaget af Rigsrevisionen i 2017 Den konkluderede bl.a.:

”Vi har observeret en række forhold, der ikke bare dokumentere ministeriets utilfredsstillende forvaltning, men også kan indikere ulovligheder.

Dokumentfalsk: Rigsrevisionen har ved køb og salg af kvoter fundet underskrifter på dokumenter, der tydeligvis ikke stammer fra den person, der burde have underskrevet dette dokument.

Fiskeriloven: Rigsrevisionen har konstateret mulige lovovertrædelser af fiskeriloven, som kan give anledning til administrative og strafferetslige sanktioner.

Forkerte oplysninger: Fiskere, der i deres indberetninger til ministeriet disponerer, som om de ejer fartøjer og kvoter, som de ikke reelt er ejere af. Det er strafbart. Både, hvis der er tale om fortsæt eller grov uagtsomhed.

Stråmandsvirksomhed: Ved gennemgang af lejeopgørelser har Rigsrevisionen beskrevet overførsler mellem fartøjer, der indikerer stråmandsvirksomhed. Hvis stråmandsvirksomheden er etableret for at omgå regler for kvotekoncentration, er det strafbart”.

 Store bøder til kvotekongernes revisorer – de skal hænges ud med navn

En udløber af sagen mod kvotekongerne er, at deres revisorer i MC Revision i Thyborøn tidligere i år blev idømt store bøder på henholdsvis 500.000, 300.000 og 100.000 kr. for at være alt for tæt på kvotefiskerne. Revisionsfirmaets ejere, Jørgen Riise og Martin Christensen blev samtidig – betinget –  frataget deres revisorgodkendelse i henholdsvis fem og tre år.

Erhvervsminister Simon Kollerup. Foto: Folketinget

Erhvervsminister Simon Kollerup har derfor netop stillet et lovforslag om, at når sådan noget sker, skal navnene på revisorerne offentliggøres. Det er også en udløber af sagen mod kvotefiskerne.

Revisor med i bestyrelsen for kvotekonges selskab

Uafhængige revisorer skal, som ordet jo siger, være uafhængige af deres klienter. Det har MC Revision ikke været.

En af revisorfirmaets ejere, Søren Røn Winkel, har således siddet i bestyrelsen i et af kvotekongernes selskaber, nemlig Henning Kjeldsens. Det er en direkte overtrædelse af bekendtgørelsen om revisorers uafhængighed. Så kan han nemlig påvirke revisionens udførelse. Det siger revisionsekspert og professor ved CBS, Thomas Riise Johansen.

En meget alvorlig sag
Erhvervsminister Simon Kollerup siger i forbindelse med lovforslaget, at  Erhvervsstyrelsen betegner sagen mod kvotekongernes revisor som en meget belastende sag. Det kan ikke være rigtigt, at revisorer kan overtræde reglerne, uden at offentligheden får det at vide. revisorer skal sikre og opretholde tilliden til de finansielle informationer, vores samfundsøkonomi bygger på.

Landbrug og fiskeri bør tilpasses det 21. århundrede

Det er på høje tid, at de 179 politikere på Christiansborg vågner op og får opdateret den danske landbrugs- og fiskeripolitik, så den passer til realiteterne i det 21. århundrede.

Den nuværende politik, som regulerer landbruget og fiskeriet, er et levn fra fortiden. Derfor er der akut behov for en opdatering af landbrugs- og fiskeripolitikken, så den passer til det 21. århundredes behov og normer.

Det mener Niels Riis Ebbesen, der har skrevet denne indsigtsfulde artikel til gylle.dk.

Niels Riis Ebbesen

Hvis vi kaster et blik tilbage i tiden, så var Danmark frem til midten af 1900-tallet et land, som levede af at eksportere landbrugsprodukter og fisk. Dengang var der en stor respekt for landbruget og fiskerierhvervet, som på alle måder havde en enorm betydning for samfundet – dels på grund af nogle store eksportindtægter, men som det allervigtigste, en masse arbejdspladser.

Det var helt naturligt og velfortjent, at landbruget og fiskeriet op gennem 1900-tallet fik en masse privilegier og støtteordninger, problemet er så bare, at det er lykkedes for begge disse erhverv at fastholde alle privilegierne og støtteordningerne til trods for, at de ikke længere har en reel betydning for beskæftigelsen og bruttonationalproduktet.

Uden hensyn til, at en stor del havner i vandmiljøet, der har industrilandbruget, med store maskiner spredt tusindvis af tons kemisk gødning på markerne.

Kæmpe minus for samfundet

Vi er faktisk nået dertil, at hvis vi i regnestykket tillige prissætter den belastning og de skader, som landbruget og fiskeriet påfører naturen og miljøet, så bonner begge erhverv ud med et kæmpe stort minus for samfundsøkonomien.

Udviklingen har også medført, at såvel landbrugserhvervet som fiskerierhvervet er ude i økonomiske kriser med større og større gældsætninger. Begge erhverv har forsøgt at løse problemet med en øget produktion, som bare har haft den konsekvens, at de har fået endnu lavere afregningspriser for deres varer og en deraf følgende dårligere indtjening.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.