Fiskeri

Mange spøgelsesgarn i Nissum Bredning

Det flyder med gamle garn i de danske farvande, og det er slemt i Nissum Bredning


Pressemeddelelse udsendt lørdag den 18. juli 2020

Spøgelsesgarn i Nissum Bredning

Levende Havs formand Kurt Svennevig Christensen: ”Jeg var klar over at tabte redskaber er et  voksende problem i Nissum Bredning, også fordi jeg blev selv fritidsfisker i Nissum Bredning sidste år, men det overrasker mig og gør mig oprigtig ked af det, at der er så mange og at der selv i redskaber, der har stået i mange måneder, stadig sidder mange levende taskekrabber og hummer i de redskaber, vi nu kalder ”spøgelsesgarn”.

Arbejdet med at få fundet og halet de redskaber gik i gang i slutningen af uge 29 og det vil fortsætte de kommende uger, når vejret ellers tillader det. Se mere på  https://www.facebook.com/levendehav.dk/ og www.levendehav.dk

Denne sommer ligger Levende Hav med kutter Anton i Lemvig Havn, hvor der er opstillet telt og udstillinger. Her kan folk få viden om alt dét der truer livet i havet gennem udstillinger, akvarier og engagerede Levende Hav medlemmer. Vi har fokus på forureningen med næringsstoffer, fiskeriet og alle andre faktorer som ødelægger livet i de kystnære vande og fjorde.

Vi har gang i et pilotprojekt med fokus på den alm. strandkrabbe som nu alt dominerer livet i Danmarks 10.000 km2 kystnære farvande og fjorde. I ex. Limfjorden er der ikke andet liv tilbage end skaldyr, med strandkrabben som den alt dominerede og den undersøgelse foretages af biolog Mogens Gissel.

Sådan et gammelt garn kan blive ved med at fange fisk, de

Inden sommeren er slut, vil vi også have haft en udvidet opmærksomhed om giftdepotet ved Høfde 42 i samarbejde med Bjarne Hansen, Thyborøn. Vi skal ud til Jyske Rev og vi skal have diskuteret med folk og politiske ansvarlige om Jyske Rev virkelig også ligger bedre på havnen i Thyborøn, end de 24 sømil NW ud af Thyborøn? Vi har også et fokus på planerne om at indsnævre ja måske helt lukke Limfjorden mod vest og vi skal på nogle medlemsture op i fjorden.

Lige nu kan Levende Havs medlemmer også komme med ud på fjorden og deltage i arbejdet med at få fundet og halet de tabte redskaber vi så kalder ”Spøgelsesgarn”. Arbejdet gennemføres af besætningen på kutter Anton med hjælp fra frivillige herunder også fiskere fra Lemvig og dykkere.

Det er Levende Havs medlemmer som står for dette arbejde og alt andet arbejde på havnen i Lemvig denne sommer, alt selvfølgelig frivilligt og ulønnet.

Til køb af udstyr og reparation og vedligehold af kutter Anton har Levende Hav i år fået støtte fra Aage V. Jensen Fonden, Velux Fonden, havnen i Lemvig og Lemvig Kommune og Frydendahl i Hvide Sande.

Aktindsigt resulterer i trusler om erstatning fra muslingefarmere

Sådan ser det ud i Skive Fjord, hvor der dyrkes “blå biomasse”. Privatfoto

En tilsyneladende banal anmodning om aktindsigt i et møde i Mariager Fjord Kommune med Hedeselskabets datterselskab, Blå Biomasse A/S udløser trusler om erstatning, forbud og krav om destruering af det udleverede materiale. Det er Blå Biomasses advokat, der i et skarpt brev til fiskeribiolog Steen Ulnits, Randers, truer med al landsens ulykker, fordi kommunen har givet ham aktindsigt i mødet

Samtidig med trusselbrevet til fiskeribiologen trækker Mariager Fjord Kommune den aktindsigt, de har givet, tilbage. og  Blå Biomasses advokat, Mogens Birkebæk, Holst Advokater, Århus, henviser Steen Ulnits til at søge aktindsigten i Fiskeristyrelsen. Det har han nu gjort. Steen Ulnits har inden da i Mariager Fjord Kommune og hos Blå Biomasses advokat forsøgt at få afklaret, hvad det er i de allerede udleverede dokumenter, der ikke må offentliggøres, men forgæves.

www.gylle.dk bliver også afvist af advokat Mogens Birkebæk med disse ord: ”Jeg hverken vil eller kan udtale mig til journalister.”

Her er trusselbrevet fra advokaten.

Konkurrenceforvridende at offentliggøre dokumenterne

Det vil hans klient, Blå Biomasse A/S – datterselskab af Hedeselskabet – til gengæld godt. Formanden for selskabets bestyrelse, Klaus Astrup Nielsen:

– Det er ikke, fordi vi vil stoppe Steen Ulnits, at vi kræver aktindsigten og dermed de udleverede dokumenter fra mødet trukket tilbage. Det er, fordi en offentliggørelse af dem vil være konkurrenceforvridende, siger han.

Ingen planer om miljømuslinger i Mariager Fjord

Dokumenterne indeholder bl.a. en ansøgning fra 2016 til  EU’s Hav- og Fiskerifond. Ansøgningen har ikke noget at gøre med Blå Biomasses tidligere interesse i opdræt af ”miljø-musilinger” i Mariager Fjord. Ansøgningen går på opdræt af ”miljø-muslinger” i Limfjorden. Men ansøgningen indeholder fabrikations-hemmeligheder, der som nævnt vil være konkurrenceforvridende for Blå Biomasse, hvis de kommer frem, mener selskabets formand.

Han tilføjer, at hans selskab ikke i øjeblikket har planer om opdræt af ”miljø-muslinger” i Mariager Fjord.

Klaus Astrup Nielsen, Blå Biomasse A/S. Foto: facebook

Hvad har Blå Biomasse fået i tilskud

www.gylle.dk har  netop anmodet Fiskeristyrelsen om at få at vide, hvor stor en bevilling, Blå Biomasse har fået til dette projekt i Limfjorden. Så vidt vides, har dette projekt med opdræt af ”miljø-muslinger” i Limfjorden været i gang i allerede flere år med kilometervis af sorte plastikrør, som muslingerne hænger ned fra.

Ingen fabrikationshemmeligheder, men kendte metoder

Fiskeribiolog Steen Ulnits mener ikke, at der kan være tale om fabrikationshemmeligheder, da dette projekt bygger på metoderne fra de norske smartfarms med miljømuslinger.

Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige

Ekspert i offentlighedsloven og aktindsigt, juristen Oluf Jørgensen – tidligere forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole i Århus – er ikke i tvivl. Steen Ulnits har krav på de oplysninger, han jo også allerede har fået, men som Blå Biomasses advokat nu kræver destrueret:

– Denne sag handler klart om miljøforhold. Oplysninger om projektets karakter, omfang og virkninger skal derfor være offentligt tilgængelige. Oplysningerne fra aktindsigten, som kommunen korrekt har givet, men som man nu prøver at trække tilbage, kan derfor frit bruges.

Advokatens trussel om erstatningskrav, mener Oluf Jørgensen ikke har hold i virkeligheden, men kun er en trussel, som han ville tage let på.

Vil Hedeselskabet gentage ”successen” med Skjern Å

Men hvorfor er det så vigtigt for fiskeribiolog Steen Ulnits at få aktindsigt i mødet i Mariager Fjord Kommune med Hedeselskabets datterselskab, Blå Biomasse?

– Nu er jeg jo biolog og født i Ringkøbing, så jeg har fra første parket set, hvordan Hedeselskabet i 1960’erne tog livet af Skjern Å – regulerede den til ukendelighed og lagde den i to snorlige kanaler, der ledte alle næringssalte fra det store opland direkte ud i Ringkøbing Fjord. Til kolossal skade for vandmiljøet.

– Det kostede som bekendt det danske samfund 280 millioner kroner at rette op på skaderne og lægge åen tilbage i dens gamle slyngede leje, så den atter kunne holde på næringssaltene. Så livet kunne vende tilbage i fjord og å.

– Nu ser det så ud til, at Hedeselskabet vil gentage succesen. Denne gang med de såkaldte “miljø-muslinger”, der skal rense op efter landbrugets stigende forurening med næringssalte fra Landbrugspakken. Den tillod jo mere gødning og større udledning af kvælstof til vandmiljøet, som allerede gispede efter vejret.

Fiskeribiolog Steen Ulnits. Privatfoto

Høster tilskud i stedet for muslinger

– Den danske muslingebranche har gennem de seneste år modtaget så mange millioner i tilskud og støtte, at de ikke længere kan eller vil se vandet for bare muslinger. De er blevet så vant til at høste tilskud i stedet for muslinger, at de nu vil have de nyudnævnte “miljø-muslinger” på lønningslisten hos danske skatteydere, fortsætter Steen Ulnits.

Miljømuslinger forurener massivt

– Der skal dyrkes milliarder af muslinger, som skal optage og fjerne kvælstof fra vandet, når de høstes. Men det er slet ikke så enkelt, som branchen selv gerne vil have det til at se ud. Miljø-muslinger forurener nemlig massivt, hvor de opdrættes. Svenske forskere, der ikke modtager millioner af tilskud fra landbruget, advarer derfor imod et massivt opdræt.

Miljømuslinger optager kun 1/3 af kvælstoffet

– De har studeret muslingerne og konstateret, at disse kun optager en tredjedel af det kvælstof og fosfor, de filtrerer fra, i deres kød. En anden tredjedel passerer fordøjet igennem dem og ud i vandet igen – nu endnu mere optageligt for endnu flere alger. Mens den sidste tredjedel havner på bunden under farmene – som iltforbrugende forurening.

– Og bliver der først iltfrit under farmene, er der risiko for, at yderligere næringssalte udskilles fra bunden og kan bidrage til endnu flere alger. I det hele taget er muslingeopdræt en kompliceret affære, hvis man tager alle aspekter i betragtning. Og derfor advarer svenske forskere mod et massivt opdræt af miljø-muslinger, oplyser fiskeribiologen.

Sådan ser det ud, når der dyrkes “miljø-muslinger” i Skive Fjord. Privatfoto

Vandmiljøet får det dårligere

– Faktisk er der flere eksempler på, at vandmiljøet har fået det dårligere efter introduktion af muslingefarme. At badevandet forurenes. Med risiko for, at turisterne udebliver, når de får kendskab til det. Og nu planlægger Hedeselskabet / Blå Biomasse så etablering af industrielle “Smartfarms” efter norsk forbillede – til dyrkning af muslinger i den helt store skala.

– Det kan det danske vandmiljø og de lukkede danske fjorde slet ikke holde til. De kommer til at tage skade af mødet med milliarder af “miljø-muslinger”. Vi har jo ikke som i Norge en Golfstrøm til at rense op efter de forurenende muslingefarme, siger fiskeribiologen.

Million- fortjeneste fra ”miljø-muslinger”

Journalist Flemming Seiersen

Han mener denne sag og hele debatten om miljømuslinger er vigtig netop nu. Miljøminister Lea Wermelin skal nemlig snart træffe beslutning om, hvorvidt ”miljømuslinger” kan godkendes som hjælpemiddel til at fjerne kvælstof fra vandmiljøet i forbindelse  med de kommende vandplaner. Bliver muslingerne først godkendt her, er der mange millioner kroner at tjene for Hedeselskabet og datterselskabet Blå Biomasse, men samtidig vil der ske forurening af vandmiljøet fra milliarder af de såkaldte ”miljø-muslinger”, slutter fiskeribilolog Steen Ulnits.

Denne artikel er skrevet af journalist Flemming Seiersen.

Læs resten

Man gjorde et erhverv fortræd

Fiskeriet er helt centralt for Læsø, men erhvervets udøvere er stærkt utilfredse med den planlagte totalovervågning. Billedet er fra Østerby Havn på Læsø. Foto: Wikipedia

”Er danske fiskere nogle røvere og baroner, der udbytter, fusker og ødelægger?”

Lone Broe Christiansen (V)

Fra forhandlinger natten til onsdag den 18. december 2019 gik fiskeriminister Mogens Jensen (S) sejrrigt ud og proklamerede, at han fik det, som han ville; videoovervågning af fiskerfartøjer, øget kontrol og en nedsættelse af torskekvoten med 77 procent i bæredygtighedens hellige navn…

Udgangspunktet for Mogens Jensen er, at det er helt naturligt i en demokratisk retsstat som Danmark, at man er skyldig indtil det modsatte er bevist, og når man “ligger” med Danmarks Naturfredningsforening, så er udgangspunktet, at fiskere er nogle røvere og baroner, der udbytter, fusker og ødelægger, og som i hvert tilfælde ikke tænker bæredygtigt…

Det skriver Lone Broe Christiansen, der er kommunalpolitiker på Læsø for Venstre.

Fiskeriministeren spiller med sin sejr hasard ikke kun med hele fiskerierhvervet, men også med alle de leverandører, opkøbere mm, der har erhvervsmæssig interesse i, at fiskeriet holdes i gang. Fiskeriministerens sejr presser mange lokalsamfund – det er disse lokalsamfund, der er beskæftiget i fiskeriet og i fiskeriets følgeerhverv.

Når fiskeriets minister pålægger sit erhverv øget kontrol og øgede udgifter (til kameraer, nye trawl m.m.) så er det nærliggende at spørge; hvis minister er du egentlig, Mogens Jensen? Det spørgsmål rejser Lone Broe Christiansen i denne artikel. Foto: Regeringen

Fiskeriet har i efterhånden nogen år været underlagt øget kontrol. I fiskeriet anvendes selektive redskaber (som kontrollen tjekker), fartøjerne overvåges via AIS og satellit, skipperne melder afsejling, ankomst, skift af farvand, mængder og sikkert også, hvis de ombord skal stort og småt. Men det er ikke nok – nu skal fartøjerne have nogle kameraer ombord, så fiskeriministerens folk kan tjekke det, der meldes i tide såvel som utide.

Læs resten

Afgørelser om kvotekongerne inden for tre måneder – måske – Justitsministeren er tavs

Justitsminister Nick Hækkerup er tavs som en østers om sagen mod kvotekongerne. Foto: Regeringen

To år har Bagmandspolitiet på søndag den 2. februar brugt til at efterforske politianmeldelsen mod kvotekongerne for bl.a. dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed. Endnu er der ikke truffet en afgørelse om tiltale mod storfiskerne. I hvert fald ikke officielt, men redaktionen på Gylle.dk erfarer, at der – måske – kan ventes en afgørelse inden for de kommende tre måneder.

Så er det da også næsten tre år siden, den første politianmeldelse mod kvotekongerne blev indgivet af Fiskeristyrelsen under Miljø- og Fiskeriministeriet.

– Men det er en kompliceret sag, der i øjeblikket ligger til behandling hos vores jurister. Det er det eneste lederen af efterforskningen mod kvotekongerne, politiinspektør Thomas Agerskov Riis, vil sige.

Så føljetonen fortsætter i den usædvanlige sag. Usædvanlig, fordi et ministerium anmelder fiskere for ulovligheder. Usædvanlig, fordi Fiskeristyrelsen på et tidspunkt trak anmeldelsen tilbage. Usædvanlig, fordi to embedsmænd i styrelsen blev hjemsendt og usædvanlig, fordi anmeldelsen derefter igen blev indgivet til politiet. Efter et års tid overgav politiet sagen til Bagmandspolitiet, altså som nævnt for næsten to år siden.

Derfor spurgte redaktionen af Gylle.dk den 26. november sidste år justitsminister Nick Hækkerup, om han ville gå ind i sagen på samme måde, som han gjorde i sagen mod Dan-Bunkering i Middelfart. Her kritiserede han bagmandspolitiet for langsom sagsbehandling. Med den  lange sagsbehandlingstid ligner sagen mod Kvotekongerne sagen fra Middelfart. Her er der senere blev rejst tiltale mod olie-firmaet for levering af flybrændstof til de russiske bombetogter i Syrien. Firmaet nægter sig dog skyldig.

Læs resten

Kvotekongerne blev meldt til politiet for 29 måneder siden – stadig ingen afgørelse – Hvorfor ikke hr. justitsminister?

Justitsminister Nick Hækkerup (tv.). Foto: Statsministeriet

Fem af kvotekongerne – danske storfiskere, der sidder på i alt over halvdelen af de danske fiskekvoter – blev for 29 måneder siden meldt til politiet for så alvorlige forseelser som bl.a. dokumentfalsk  og stråmands-virksomhed. Bagmandspolitiet efterforsker sagen, men vil stadig ikke begrunde, hvorfor der ikke er truffet en afgørelse om tiltale, eller hvornår det vil ske. Det oplyser lederen af efterforskningen, politiinspektør Thomas Agerskov Riis, til gylle.dk-redaktionen.

Derfor er redaktionen nu gået til justitsminister Nick Hækkerup. Han rettede  i juli i år en hård kritik af en lige så langsommelig behandling i bagmandspolitiet af anmeldelsen mod Dan-Bunkering i Middelfart. Firmaet mistænkes for at levere flybrændstof til fly, der bomber i Syrien. Her var der også tale om en sagsbehandlingstid på 29 måneder ligesom i sagen mod kvotekongerne.

Redaktionens spørgsmål til ministeren lyder:

”Vil ministeren derfor på samme måde gå ind i denne sag og få undersøgt, hvorfor der er gået så lang tid med efterforskning af sagen mod kvotekongerne? Det er trods alt ikke hverdagskost, at en statslig myndighed (Fiskeristyrelsen) melder erhvervsfolk til politiet for så alvorlige forseelser som f.eks. dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed?”

Kvotekongerne har bidraget til at presse mindre fiskere ud af erhvervet. Foto: Niels Riis Ebbesen

Bag anmeldelsen i sin tid af kvotekongerne ligger en undersøgelse foretaget af Rigsrevisionen i 2017 Den konkluderede bl.a.:

”Vi har observeret en række forhold, der ikke bare dokumentere ministeriets utilfredsstillende forvaltning, men også kan indikere ulovligheder.

Dokumentfalsk: Rigsrevisionen har ved køb og salg af kvoter fundet underskrifter på dokumenter, der tydeligvis ikke stammer fra den person, der burde have underskrevet dette dokument.

Fiskeriloven: Rigsrevisionen har konstateret mulige lovovertrædelser af fiskeriloven, som kan give anledning til administrative og strafferetslige sanktioner.

Forkerte oplysninger: Fiskere, der i deres indberetninger til ministeriet disponerer, som om de ejer fartøjer og kvoter, som de ikke reelt er ejere af. Det er strafbart. Både, hvis der er tale om fortsæt eller grov uagtsomhed.

Stråmandsvirksomhed: Ved gennemgang af lejeopgørelser har Rigsrevisionen beskrevet overførsler mellem fartøjer, der indikerer stråmandsvirksomhed. Hvis stråmandsvirksomheden er etableret for at omgå regler for kvotekoncentration, er det strafbart”.

 Store bøder til kvotekongernes revisorer – de skal hænges ud med navn

En udløber af sagen mod kvotekongerne er, at deres revisorer i MC Revision i Thyborøn tidligere i år blev idømt store bøder på henholdsvis 500.000, 300.000 og 100.000 kr. for at være alt for tæt på kvotefiskerne. Revisionsfirmaets ejere, Jørgen Riise og Martin Christensen blev samtidig – betinget –  frataget deres revisorgodkendelse i henholdsvis fem og tre år.

Erhvervsminister Simon Kollerup. Foto: Folketinget

Erhvervsminister Simon Kollerup har derfor netop stillet et lovforslag om, at når sådan noget sker, skal navnene på revisorerne offentliggøres. Det er også en udløber af sagen mod kvotefiskerne.

Revisor med i bestyrelsen for kvotekonges selskab

Uafhængige revisorer skal, som ordet jo siger, være uafhængige af deres klienter. Det har MC Revision ikke været.

En af revisorfirmaets ejere, Søren Røn Winkel, har således siddet i bestyrelsen i et af kvotekongernes selskaber, nemlig Henning Kjeldsens. Det er en direkte overtrædelse af bekendtgørelsen om revisorers uafhængighed. Så kan han nemlig påvirke revisionens udførelse. Det siger revisionsekspert og professor ved CBS, Thomas Riise Johansen.

En meget alvorlig sag
Erhvervsminister Simon Kollerup siger i forbindelse med lovforslaget, at  Erhvervsstyrelsen betegner sagen mod kvotekongernes revisor som en meget belastende sag. Det kan ikke være rigtigt, at revisorer kan overtræde reglerne, uden at offentligheden får det at vide. revisorer skal sikre og opretholde tilliden til de finansielle informationer, vores samfundsøkonomi bygger på.

Landbrug og fiskeri bør tilpasses det 21. århundrede

Det er på høje tid, at de 179 politikere på Christiansborg vågner op og får opdateret den danske landbrugs- og fiskeripolitik, så den passer til realiteterne i det 21. århundrede.

Den nuværende politik, som regulerer landbruget og fiskeriet, er et levn fra fortiden. Derfor er der akut behov for en opdatering af landbrugs- og fiskeripolitikken, så den passer til det 21. århundredes behov og normer.

Det mener Niels Riis Ebbesen, der har skrevet denne indsigtsfulde artikel til gylle.dk.

Niels Riis Ebbesen

Hvis vi kaster et blik tilbage i tiden, så var Danmark frem til midten af 1900-tallet et land, som levede af at eksportere landbrugsprodukter og fisk. Dengang var der en stor respekt for landbruget og fiskerierhvervet, som på alle måder havde en enorm betydning for samfundet – dels på grund af nogle store eksportindtægter, men som det allervigtigste, en masse arbejdspladser.

Det var helt naturligt og velfortjent, at landbruget og fiskeriet op gennem 1900-tallet fik en masse privilegier og støtteordninger, problemet er så bare, at det er lykkedes for begge disse erhverv at fastholde alle privilegierne og støtteordningerne til trods for, at de ikke længere har en reel betydning for beskæftigelsen og bruttonationalproduktet.

Uden hensyn til, at en stor del havner i vandmiljøet, der har industrilandbruget, med store maskiner spredt tusindvis af tons kemisk gødning på markerne.

Kæmpe minus for samfundet

Vi er faktisk nået dertil, at hvis vi i regnestykket tillige prissætter den belastning og de skader, som landbruget og fiskeriet påfører naturen og miljøet, så bonner begge erhverv ud med et kæmpe stort minus for samfundsøkonomien.

Udviklingen har også medført, at såvel landbrugserhvervet som fiskerierhvervet er ude i økonomiske kriser med større og større gældsætninger. Begge erhverv har forsøgt at løse problemet med en øget produktion, som bare har haft den konsekvens, at de har fået endnu lavere afregningspriser for deres varer og en deraf følgende dårligere indtjening.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.