I 25 år har det danske farvand i Agersø Sund fungeret som losseplads for giftigt norsk oliespildevand

Greenpeace skriver i en pressemeddelelse 22. maj 2023:

Rensningsanlægget RGS Nordic har i 25 år modtaget hundredtusindvis tons miljøskadeligt og kemikaliefyldt spildevand fra primært den norske olieindustri. Herefter har de ledt det kun delvist ”rensede” oliespildevand gennem et langt rør direkte ud i Smålandsfarvandet – et i forvejen sårbart havområde.

Norge har tjent milliarder på at trække ny olie op, mens vores hav er blevet udpint. For flere af de miljøskadelige stoffer i spildevandet er koncentrationen alt for høj ifølge myndighederne. Blandt de stoffer, der udledes i vores hav, hører tjærestoffer, PFAS og kviksølv. Flere af stofferne i spildevandet er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Magnus Heunicke må stoppe denne miljøkatastrofe og som miljøminister træffe det rette valg. Vi håber, at du med din støtte vil være med til vores videre arbejde for at fortsætte med at lægge pres på regeringen og få dem til at handle.

Støt kampen mod norsk oliespildevand

For nylig samledes omtrent 60 både ude på Agersø Sund ved det sydvestlige Sjælland, mens 150-200 mødte op på den nærliggende strand i Stigsnæs. Her demonstrerede vi mod forureningen fra den norske olieindustri, der er ved at slå det danske hav ihjel.

Greenpeace havde sammen med de lokale fiskere og borgere arrangeret en symbolsk søbegravelse for Agersø Sund, der er døden nær på grund af den mangeårige forurening med oliespildevand fra især Norge.

Og vi vil fortsætte med at gøre alt, som står i vores magt, for at få sat en stopper for det giftige oliespildevand. Det kan blive et langt, sejt træk, og vi har brug for dig ombord.

Båddemonstration: “Søbegravelse” for Agersø Sund 14. maj, hvor giftigt oliespildevand fra Norge er lige nu ved at sætte det sidste dødsstød ind mod livet i Agersø Sund. I 25 år har den norske olieindustri eksporteret tusindvis af tons farligt oliespildevand til Danmark. Giftigt spildevand som kun delvist renset er blevet udledt til et følsomt havområde i Agersø Sund ved Sydvestsjælland, der i forvejen er i kritisk miljøtilstand. De lokale fiskere og beboere har i årevis råbt om hjælp, og selvom miljøminister Magnus Heunicke nu endelig virker til, at han har hørt dem, vil han tidligst stoppe den ødelæggende import om 2,5 år. Men formanden for den lokale forening Rent Havmiljø Nu, Jan Rasmussen, mener ikke, at havet kan vente så længe: “Hos os er der ingen der har armene oppe over en lovning om et importforbud fra Norge om flere år. Der er ikke noget i den her sag, der er givet. Der er stadig mange kattelemme, og vi stoler ikke på, at det er slut. Kom nu, Magnus Heunicke! Det her skal stoppe NU, inden det er for sent,” siger han.

Støt her

Myndighederne med Magnus Heunicke i spidsen bør vise mod og afvise denne import fra Norge med det samme. Ministeren vil først stoppe importen af giftigt oliespildevand om 2,5 år. Men hvert ton, der udledes fra nu af, er et ton for meget. Forureningen af Agersø Sund skal stoppes med det samme. Spørgsmålet, vi bør stille og besvare, er ret simpelt: Hvad skal vi beskytte – havmiljøet eller den norske olieindustri?

Lad os stå sammen om at få denne miljøkatastrofe stoppet!

Båddemonstration: “Søbegravelse” for Agersø Sund

Du kan læse detaljerne her om denne beskidte sag, der efterhånden har stået på i flere år:

Norsk spildevand belaster det danske havmiljø

Alle fotos: Greenpeace

Visited 23 times, 4 visit(s) today

Kommentarer

  1. Jan Henningsen

    Det er noget vanvittigt miljøsvineri der her finder sted.
    Det bedste våben mod dette projekt er at dokumentere skaderne på havbunden og rundt langs kysterne og det arbejde vil blive udført hen over sommeren. Det burde være Miljøstyrelsen der udførte dette arbejde, men her har skiftende regeringer nedprioriteret deres virke så industri mafiaen kan handle som de vil uden besværlige begrænsninger og hensynet til sine omgivelser.

  2. RGS90 er en skændsel – men der sidder nok nogen og tæller deres penge tjent på det svineri – gad vide hvad de fortalte/fortæller deres børn?

  3. Carsten Troelsgaard

    På én og samme dag oplevede jeg 3 usædvanlige ting her i mit nærområde.
    Jeg trådte på en hånd-stor skrubbe,
    Hørte 3 vibers jamrende kære sang
    og så små skyer af ørred-yngel i et tidligere frastødende afløb

    For at sige at det ikke er forgæves at gør en forskel

Skriv en kommentar