Miljøministeren ”glemmer” både økologien og den humane sundhed

Kan landmændene klare sig uden? Kan de klare sig med fortsat anvendelse af de udskældte sprøjtegifte?

Nettet strammes gradvis om de vidt udbredte glyphosat-holdige sprøjtemidler, ikke mindst efter de varslede totalforbud i lande som Østrig og Tyskland, og denne udvikling har fået MF Carl Valentin fra SF til at spørge miljøminister Lea Wermelin (S) om dansk landbrugs afhængighed af det omdiskuterede giftstof.

I sit svar undlader ministeren imidlertid at nævne økologernes glyphosatfri dyrkning og den voksende sundhedsmæssige betænkelighed ved den udbredte anvendelse. Derimod gør ministeren et stort nummer ud af påstandene om reduceret CO2-udledning ved brug af glyphosatholdige sprøjtegifte i dyrkningsformen ”conservation agriculture”.

Spørgsmålet fra MF Carl Valentin lød: ”Hvor stor en andel af dansk planteavl er helt afhængig af glyfosat, og kan det bekræftes, at denne andel er voksende på trods af udsigten til, at godkendelsen af glyfosat kan udløbe i 2022 uden fornyelse?”

Hertil svarede Lea Wermelin, at Miljøstyrelsen har bedt det stærkt kritiserede Institut for Agroøkologi på Aarhus universitet om bidrag til et svar (dette institut spillede en hovedrolle i sagen om den såkaldte oksekødsrapport og har den hyppigt citerede professor Jørgen E. Olesen som konstitueret institutleder.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

I bidraget fra Institut for Agroøkologi oplyses det ifølge ministerens besvarelse: ”Glyphosat er i dag en integreret del af dyrkningsstrategien på de fleste bedrifter, men der er ingen bedrifter, der er ”helt afhængige” af glyphosat. De bedrifter, der praktiserer pløjefri dyrkning eller ”conservation agriculture”, er blandt dem, som er mest afhængige af glyphosat. På disse bedrifter anvendes glyphosat som erstatning for pløjning, som er en effektiv måde at bekæmpe ukrudt på, samt til nedvisning af efterafgrøder. Der er stigende interesse for denne dyrkningsform. I følge Danmarks Statistik er arealet med pløjefri dyrkning steget med 26 % fra 2016 til 2018, så det nu udgør 319.000 ha svarende til 12 % af landbrugsarealet men med store forskelle imellem landsdelene. Pløjefri dyrkning er især populært blandt yngre landmænd og på store bedrifter.”

Professor Jørgen E. Olesen er konstitueret institutleder på det omdiskuterede Institut for Agroøkoloi

Ganske påfaldende undlader Institut for Agroøkologi at oplyse, at de økologiske planteavlere klarer sig fuldstændigt uden glyphosat, og at deres dyrkningsstrategi pr. 31. maj 2018 omfattede 279.299 hektar, hvilket svarer til 10,5 % af det samlede landbrugsareal, og at der nu var 3.794 økologiske landmænd. Det var en stigning i det økologiske areal på 34.140 hektar og 325 flere økologiske landmænd ift. samme tidspunkt i 2017.

For egen regning tilføjede Miljøstyrelsen ifølge ministeren, at: ”Glyphosat er et vigtigt hjælpemiddel for en meget stor del af landbruget, ikke mindst, når der i stigende omfang praktiseres reduceret jordbehandling. Det kan her være relevant at nævne, at al jordbehandling bidrager med øget udledningen af CO2. Såfremt man anvender mekanisk bekæmpelse som alternativ til brug af glyphosat, kan det derfor være med øget udledning af CO2 til følge.”

RoundUp er baseret på aktivstoffet glyphosat og er verdens mest solgte sprøjtegift.

Her undlader Miljøstyrelsen helt at nævne, at den reducerede jordbehandling ofte gør det nødvendigt med hyppigere og dybere gennemharvninger af dyrkningsjorden, hvilket resulterer i betydelige udledninger af CO2, og at produktion og udbringning af sprøjtemidler også giver anledning til CO2-udledning, og at der internationalt i forskerkredse er stigende bekymring for giftvirkningen på børn og voksne ved den allesteds nærværende glyphosatforurening.

Glyphosats nuværende godkendelse i EU udløber i december 2022, så der skal i 2019 søges om fornyet godkendelse.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.