Kan landmændene klare sig uden? Kan de klare sig med fortsat anvendelse af de udskældte sprøjtegifte?

Nettet strammes gradvis om de vidt udbredte glyphosat-holdige sprøjtemidler, ikke mindst efter de varslede totalforbud i lande som Østrig og Tyskland, og denne udvikling har fået MF Carl Valentin fra SF til at spørge miljøminister Lea Wermelin (S) om dansk landbrugs afhængighed af det omdiskuterede giftstof.

I sit svar undlader ministeren imidlertid at nævne økologernes glyphosatfri dyrkning og den voksende sundhedsmæssige betænkelighed ved den udbredte anvendelse. Derimod gør ministeren et stort nummer ud af påstandene om reduceret CO2-udledning ved brug af glyphosatholdige sprøjtegifte i dyrkningsformen ”conservation agriculture”.

Spørgsmålet fra MF Carl Valentin lød: ”Hvor stor en andel af dansk planteavl er helt afhængig af glyfosat, og kan det bekræftes, at denne andel er voksende på trods af udsigten til, at godkendelsen af glyfosat kan udløbe i 2022 uden fornyelse?”

Hertil svarede Lea Wermelin, at Miljøstyrelsen har bedt det stærkt kritiserede Institut for Agroøkologi på Aarhus universitet om bidrag til et svar (dette institut spillede en hovedrolle i sagen om den såkaldte oksekødsrapport og har den hyppigt citerede professor Jørgen E. Olesen som konstitueret institutleder.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

I bidraget fra Institut for Agroøkologi oplyses det ifølge ministerens besvarelse: ”Glyphosat er i dag en integreret del af dyrkningsstrategien på de fleste bedrifter, men der er ingen bedrifter, der er ”helt afhængige” af glyphosat. De bedrifter, der praktiserer pløjefri dyrkning eller ”conservation agriculture”, er blandt dem, som er mest afhængige af glyphosat. På disse bedrifter anvendes glyphosat som erstatning for pløjning, som er en effektiv måde at bekæmpe ukrudt på, samt til nedvisning af efterafgrøder. Der er stigende interesse for denne dyrkningsform. I følge Danmarks Statistik er arealet med pløjefri dyrkning steget med 26 % fra 2016 til 2018, så det nu udgør 319.000 ha svarende til 12 % af landbrugsarealet men med store forskelle imellem landsdelene. Pløjefri dyrkning er især populært blandt yngre landmænd og på store bedrifter.”

Professor Jørgen E. Olesen er konstitueret institutleder på det omdiskuterede Institut for Agroøkoloi

Ganske påfaldende undlader Institut for Agroøkologi at oplyse, at de økologiske planteavlere klarer sig fuldstændigt uden glyphosat, og at deres dyrkningsstrategi pr. 31. maj 2018 omfattede 279.299 hektar, hvilket svarer til 10,5 % af det samlede landbrugsareal, og at der nu var 3.794 økologiske landmænd. Det var en stigning i det økologiske areal på 34.140 hektar og 325 flere økologiske landmænd ift. samme tidspunkt i 2017.

For egen regning tilføjede Miljøstyrelsen ifølge ministeren, at: ”Glyphosat er et vigtigt hjælpemiddel for en meget stor del af landbruget, ikke mindst, når der i stigende omfang praktiseres reduceret jordbehandling. Det kan her være relevant at nævne, at al jordbehandling bidrager med øget udledningen af CO2. Såfremt man anvender mekanisk bekæmpelse som alternativ til brug af glyphosat, kan det derfor være med øget udledning af CO2 til følge.”

RoundUp er baseret på aktivstoffet glyphosat og er verdens mest solgte sprøjtegift.

Her undlader Miljøstyrelsen helt at nævne, at den reducerede jordbehandling ofte gør det nødvendigt med hyppigere og dybere gennemharvninger af dyrkningsjorden, hvilket resulterer i betydelige udledninger af CO2, og at produktion og udbringning af sprøjtemidler også giver anledning til CO2-udledning, og at der internationalt i forskerkredse er stigende bekymring for giftvirkningen på børn og voksne ved den allesteds nærværende glyphosatforurening.

Glyphosats nuværende godkendelse i EU udløber i december 2022, så der skal i 2019 søges om fornyet godkendelse.

Skriv en kommentar