conservation agriculture

Miljøministeren ”glemmer” både økologien og den humane sundhed

Kan landmændene klare sig uden? Kan de klare sig med fortsat anvendelse af de udskældte sprøjtegifte?

Nettet strammes gradvis om de vidt udbredte glyphosat-holdige sprøjtemidler, ikke mindst efter de varslede totalforbud i lande som Østrig og Tyskland, og denne udvikling har fået MF Carl Valentin fra SF til at spørge miljøminister Lea Wermelin (S) om dansk landbrugs afhængighed af det omdiskuterede giftstof.

I sit svar undlader ministeren imidlertid at nævne økologernes glyphosatfri dyrkning og den voksende sundhedsmæssige betænkelighed ved den udbredte anvendelse. Derimod gør ministeren et stort nummer ud af påstandene om reduceret CO2-udledning ved brug af glyphosatholdige sprøjtegifte i dyrkningsformen ”conservation agriculture”.

Spørgsmålet fra MF Carl Valentin lød: ”Hvor stor en andel af dansk planteavl er helt afhængig af glyfosat, og kan det bekræftes, at denne andel er voksende på trods af udsigten til, at godkendelsen af glyfosat kan udløbe i 2022 uden fornyelse?”

Hertil svarede Lea Wermelin, at Miljøstyrelsen har bedt det stærkt kritiserede Institut for Agroøkologi på Aarhus universitet om bidrag til et svar (dette institut spillede en hovedrolle i sagen om den såkaldte oksekødsrapport og har den hyppigt citerede professor Jørgen E. Olesen som konstitueret institutleder.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

I bidraget fra Institut for Agroøkologi oplyses det ifølge ministerens besvarelse: ”Glyphosat er i dag en integreret del af dyrkningsstrategien på de fleste bedrifter, men der er ingen bedrifter, der er ”helt afhængige” af glyphosat. De bedrifter, der praktiserer pløjefri dyrkning eller ”conservation agriculture”, er blandt dem, som er mest afhængige af glyphosat. På disse bedrifter anvendes glyphosat som erstatning for pløjning, som er en effektiv måde at bekæmpe ukrudt på, samt til nedvisning af efterafgrøder. Der er stigende interesse for denne dyrkningsform. I følge Danmarks Statistik er arealet med pløjefri dyrkning steget med 26 % fra 2016 til 2018, så det nu udgør 319.000 ha svarende til 12 % af landbrugsarealet men med store forskelle imellem landsdelene. Pløjefri dyrkning er især populært blandt yngre landmænd og på store bedrifter.”

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.