Dødsfald på grund af lægemiddelresistente infektioner vurderes at stige voldsomt i vejret i 2050 ifølge FN’s 2023-rapport ‘Bracing for Superbugs: Strengthening environment action in the One Health-respons på antimikrobiel resistens.’ Medmindre der bliver truffet drastiske foranstaltninger for at tackle problemet, kan det også føre til et BNP-underskud på 3,4 billioner USD årligt i det næste årti og skubbe 24 millioner flere mennesker ud i ekstrem fattigdom
Det skriver Anna Fleck, 26. maj 2023, for statista.com.
Ifølge de seneste skøn blev 1,27 millioner dødsfald i 2019 direkte tilskrevet antibiotikaresistente (AMR) infektioner globalt, mens 4,95 millioner dødsfald var forbundet med bakteriel antibiotikaresistens. Det er nu et godt stykke over dødstallet for store dræbersygdomme som HIV/AIDS og malaria, som blev anslået til at have kostet henholdsvis 860.000 og 640.000 livet det år. Som det følgende diagram viser, kan antibiotika-resistente infektioner dræbe så mange som 10 millioner mennesker årligt på bare tre årtier – på niveau med 2020-dødstallet fra kræft.
Selvom risikoen for AMR vil påvirke mennesker over hele verden, forventes lavindkomstlande (LIC’er) og lavere-mellemindkomstlande (LMIC’er) at opleve de højeste dødstal. Efter region forventes Asien at registrere det højeste antal AMR-relaterede dødsfald pr. 10.000 indbyggere i 2050 (4.730.000), efterfulgt af Afrika (4.150.000), Latinamerika (392.000), Europa (390.000), Nordamerika (317.000) og Oceanien (22.000).
Ifølge rapporten forværrer AMR også ulighederne i samfundene, og derfor vil grupper, herunder kvinder, børn, migranter, flygtninge, folk ansat i sektorer som landbrug eller sundhedspleje, såvel som dem, der lever i fattigdom, være særligt sårbare over for medicinresistente infektioner.
Her er bogen om antibiotika og resistens – ikke mindst i landbruget…
Redaktionen tilføjer:
Risikoen for udvikling af antibiotikaresistente bakterier øges af den globale anvendelse af antibiotika dels som veterinær medicin og dels som vækstfremmere for husdyr. I Danmark, hvor husdyrtætheden er ekstrem høj, har erhvervet frivilligt indgået aftaler siden 2017 om en årlig reduktion af antibiotikaforbruget på 2 procent, men nu viser udviklingen en eksplosiv øgning af forbruget til småsvin. Det skyldes, at de danske svineproducenter har forsømt at omstille sig til at producere svin uden at anvende tungmetaller som zink, til trods for en indfasning af EU-forbuddet over fem år.
”Der er blevet brugt mere og mere medicin hen over det seneste år, og det betyder, at vi fra dyrlægerne hører om stigende resistens. Vi kan ikke blive ved med at løse problemerne med medicin, for den virker ikke. Flere og flere besætninger har resistensproblemer, og derfor er vi nødt til at gøre noget andet.” Sådan lyder meldingen i landbrugsavisen 24. maj 2023 fra Peter Mark Nielsen, svinekonsulent i Velas, som advarer mod, at udfasningen af zink har medført øget forbrug af antibiotika, hvorfor der nu er øget resistens rundt omkring i staldene.
Læs hele advarslen her.
Frivillige aftaler er noget naboerne må tage sig af.
Spis så lidt svinekød som muligt – gerne intet. Og sig det til familie og venner, Og så kunne det være interessant at få en skematisk oversigt over alle de såkaldte aftaler, forlig og landbrugspakker som skiftende regeringer har brystet sig af, men aldrig fulgt op på. Hvor mange blev gennemført MED SUCCES og OPFYLDTE MÅLSÆTNINGEN.
Når der er løsninger skal de tvinges igennem. Ellers sker der ikke nok.
Jeg har aldrig oplevet stor ære ved at være arbejdsløs.
Men, lige når det kommer til grise-bønderne burde de da få en stor applaus ved at holde op og stille sig op i køen.
Som veganer er en af frønse-goderne at jeg kan have en afslappet køkken-hygiejne. Tak for at minde mig om hvor stor en frøns det egentlig er.