En virksomhed, der anlægger en retssag for at forhindre aktindsigt, scorer med det samme et selvmål. Det kan nemlig ikke hemmeligholdes, hvem der anlægger en civil retssag. Det fremgår af Højesterets afgørelse 22/1 2016 i den langstrakte sag, som Kjeld Hansen og Nils Mulvad fører for at få offentlighed om virksomheder i svinebranchen, der er ramt af MRSA. Det skriver medieforsker Oluf Jørgensen i en analyse på Åbenhedstinget.dk.
Langstrakt aktindsigt
For snart fire år siden 14/3 2012 anmodede Kjeld Hansen og Nils Mulvad om aktindsigt i, hvilke svinevirksomheder, der var fundet MRSA-positive i en undersøgelse, Fødevarestyrelsen havde gennemført i 48 svinebesætninger. Fødevarestyrelsen havde givet ejerne løfte om fortrolighed i den frivillige undersøgelse, og styrelsen afslog aktindsigt. En lang klageproces endte hos Folketingets Ombudsmand. Han fastslog 6/6 2014, at der ikke var grundlag for at afslå aktindsigt. Se dokumenter i klagesagen
Fødevarestyrelsen traf nu afgørelse om at give aktindsigt, men suspenderede sagen, da Landbrug & Fødevarer 9/7 2014 anlagde retssag på vegne af 5 ejere af svinebesætninger med påstande om, at afgørelsen om aktindsigt var ugyldig, og at retssagen havde opsættende virkning. Landbrug & Fødevarers vigtigste argumenter var løfterne om fortrolighed, og at offentlighed ville føre til stigmatisering af ejerne og deres familier.
Aktindsigten blev yderligere forhalet, da Østre Landsret 6/2 2015 konkluderede, at retssagen havde opsættende virkning. Landsrettens afgørelse var forbløffende lemfældig og signalerede, at det ville være nemt få opsættende virkning ved at henvise til stigmatisering. Denne afgørelse blev indbragt for Højesteret af Journalistforbundet og Fødevarestyrelsen.
Højesterets afgørelse
Højesteret fastslår først, at de enkelte ejere har en retlig interesse i at få prøvet afgørelsen om aktindsigt. Et sagsanlæg kan derfor ikke afvises.
Dernæst fastslår Højesteret, at sagsanlægget ikke har opsættende virkning på afgørelsen om aktindsigt.
Højesteret tager udgangspunkt i kriterier for opsættende virkning fra en afgørelse, Højesteret traf i 1994. Den konkrete afgørelse skal bygge på afvejning mellem interessen i offentlighed mod arten og omfanget af den skade, der kan blive påført ved offentlighed samt en foreløbig vurdering af, om afgørelsen om aktindsigt kan forventes at være ugyldig.
Højesteret finder med henvisning til Offentlighedskommissionens betænkning, at “der er en meget væsentlig offentlig interesse i, at udlevering af oplysninger i henhold til en afgørelse om aktindsigt som det helt klare udgangspunkt ikke forhindres ved søgsmål om opsættende virkning“.
Højesteret finder ikke, at stigmatisering er nærliggende eller væsentlige konsekvenser af offentlighed om MRSA-smitte i svinebesætninger.
‘I den foreløbige vurdering af sagens substans, finder Højesteret ikke grundlag for, at afgørelsen om aktindsigt skulle være ugyldig.
Endelig fastslår Højesteret “en ordning, hvorefter navnet på en part i en civil retssag hemmeligholdes for en anden part, herunder i rettens afgørelser, må kræve lovhjemmel….En sådan lovhjemmel foreligger ikke. Højesteret har derfor ikke anonymiseret de fem landmænds navne i denne kendelse“.
Læs Højesterets afgørelse.
Læs hele Oluf Jørgensens analyse her.
