MRSA: Retssag må ikke forsinke aktindsigt

kjeld-og-nils

De to journalister Nils Mulvad (th.) og Kjeld Hansen.

En virksomhed, der anlægger en retssag for at forhindre aktindsigt, scorer med det samme et selvmål. Det kan nemlig ikke hemmeligholdes, hvem der anlægger en civil retssag. Det fremgår af Højesterets afgørelse 22/1 2016 i den langstrakte sag, som Kjeld Hansen og Nils Mulvad fører for at få offentlighed om virksomheder i svinebranchen, der er ramt af MRSA. Det skriver medieforsker Oluf Jørgensen i en analyse på Åbenhedstinget.dk.

Langstrakt aktindsigt
For snart fire år siden 14/3 2012 anmodede Kjeld Hansen og Nils Mulvad om aktindsigt i, hvilke svinevirksomheder, der var fundet MRSA-positive i en undersøgelse, Fødevarestyrelsen havde gennemført i 48 svinebesætninger. Fødevarestyrelsen havde givet ejerne løfte om fortrolighed i den frivillige undersøgelse, og styrelsen afslog aktindsigt. En lang klageproces endte hos Folketingets Ombudsmand. Han fastslog 6/6 2014, at der ikke var grundlag for at afslå aktindsigt. Se dokumenter i klagesagen

Fødevarestyrelsen traf nu afgørelse om at give aktindsigt, men suspenderede sagen, da Landbrug & Fødevarer 9/7 2014 anlagde retssag på vegne af 5 ejere af svinebesætninger med påstande om, at afgørelsen om aktindsigt var ugyldig, og at retssagen havde opsættende virkning. Landbrug & Fødevarers vigtigste argumenter var løfterne om fortrolighed, og at offentlighed ville føre til stigmatisering af ejerne og deres familier.

Aktindsigten blev yderligere forhalet, da Østre Landsret 6/2 2015 konkluderede, at retssagen havde opsættende virkning. Landsrettens afgørelse var forbløffende lemfældig og signalerede, at det ville være nemt få opsættende virkning ved at henvise til stigmatisering. Denne afgørelse blev indbragt for Højesteret af Journalistforbundet og Fødevarestyrelsen.

Højesterets afgørelse
Højesteret fastslår først, at de enkelte ejere har en retlig interesse i at få prøvet afgørelsen om aktindsigt. Et sagsanlæg kan derfor ikke afvises.

Dernæst fastslår Højesteret, at sagsanlægget ikke har opsættende virkning på afgørelsen om aktindsigt.
Højesteret tager udgangspunkt i kriterier for opsættende virkning fra en afgørelse, Højesteret traf i 1994. Den konkrete afgørelse skal bygge på afvejning mellem interessen i offentlighed mod arten og omfanget af den skade, der kan blive påført ved offentlighed samt en foreløbig vurdering af, om afgørelsen om aktindsigt kan forventes at være ugyldig.

Højesteret finder med henvisning til Offentlighedskommissionens betænkning, at “der er en meget væsentlig offentlig interesse i, at udlevering af oplysninger i henhold til en afgørelse om aktindsigt som det helt klare udgangspunkt ikke forhindres ved søgsmål om opsættende virkning“.
Højesteret finder ikke, at stigmatisering er nærliggende eller væsentlige konsekvenser af offentlighed om MRSA-smitte i svinebesætninger.

‘I den foreløbige vurdering af sagens substans, finder Højesteret ikke grundlag for, at afgørelsen om aktindsigt skulle være ugyldig.

Endelig fastslår Højesteret “en ordning, hvorefter navnet på en part i en civil retssag hemmeligholdes for en anden part, herunder i rettens afgørelser, må kræve lovhjemmel….En sådan lovhjemmel foreligger ikke. Højesteret har derfor ikke anonymiseret de fem landmænds navne i denne kendelse“.

Læs Højesterets afgørelse.

Læs hele Oluf Jørgensens analyse her.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.