MRSA-støv kan nå dybt ned i luftvejene, hvis du besøger i en svinefabrik

30 procent af støvpartikler med MRSA-bakterier er små nok til at nå forbi næse og svælg og ned i de dybere luftveje. Det er relevant viden for ansatte i sundhedsvæsenet og forskere inden for feltet. Det skriver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø den 4. oktober 2018.

Mennesker, som arbejder i danske svinebesætninger, er udsat for at blive smittet med antibiotikaresistente MRSA-bakterier. Bakterierne sidder på støvpartikler, der hvirvles op, så man kan indånde dem, når man arbejder og opholder sig i staldene. Nu har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) kortlagt størrelsen af støvpartikler i 4 danske svinestalde for at undersøge, hvor dybt bakterierne potentielt kan trænge ned i luftvejene.

Forskerne finder, at bakterierne sidder på partikler af forskellig størrelse, så de kan trænge ned og sætte sig i alle dele af luftvejene. De fleste partikler er dog så store, at de vil stoppe i næsen og svælget, og det er netop også i næse og svælg man normalt tester for MRSA-bakterierne.

Anne Mette Madsen, PhD.

– Så selvom det meste støv opfanges i næsen, skal relevante fagpersoner være opmærksomme på, at MRSA-bakterier kan være trængt dybere ned i luftvejene, siger seniorforsker ved NFA, Anne Mette Madsen, som står bag studiet.

MRSA rider på støvpartikler
Tidligere studier har vist, at flertallet af danske svinebesætninger er smittet med MRSA-bakterier, og at 9 ud af 10 personer, som opholder sig i staldene, får MRSA-bakterier i næsen. Bakterierne forsvinder dog ofte igen, når man har forladt stalden – typisk inden for et par dage.

I forskningsprojekter indsamler man ofte data om forekomsten af bakterier ved hjælp af prøver, som man tager fra næsen og svælget. Det skyldes primært, at det er vanskeligt og ubehageligt for ’offeret’, hvis man indsamler prøver af bakterier nede i lungerne.

– Da vi normalt kun tager prøver fra næse og svælg, ved vi ikke, om fx MRSA-bakterier er trængt dybere ned i luftvejene, og hvor stor en mængde det kan dreje sig om, siger Anne Mette Madsen.

For at få en idé om det uden direkte at forulempe personer med at tage prøver fra deres lunger, har forskerne i stedet analyseret størrelsen af de støvpartikler, som bakterierne sidder på. Partiklernes størrelse er nemlig afgørende for, hvor dybt støvet trænger ned i luftvejene og dermed også for den helbredsmæssige risiko, som man er udsat for i arbejdsmiljøet.

– De største partikler stopper i næsen og svælget, hvor de kan spredes fra, når man nyser eller tørrer sig under næsen med håndryggen. De mindste partikler kan nå dybere ned i lungerne, hvor de potentielt kan give lungebetændelse, forklarer Anne Mette Madsen.

Forskerne satte sig for at kortlægge størrelsen af de luftbårne partikler med MRSA og undersøge støvet i forskellige dele af staldene og under forskellige typer arbejde. Dermed kunne man få et indtryk af, hvilke arbejdsopgaver der indebar størst risiko for at blive udsat for bakterien.

Selv kortvarige besøg på en svinefabrik kan resultere i inhalering af staldstøv med MRSA-stafylokokker.

70 procent af MRSA-støv vil stoppe i næsen
Over en periode på 3 år indsamlede forskerne støv fra 4 forskellige danske svinegårde. De brugte apparater, der sorterer støvpartiklerne efter størrelse i 6 fraktioner svarende til, hvor dybt de kan trænge ned i luftvejene. Støvet blev indsamlet, mens der blev udført arbejdsopgaver og både i rum med og uden dyr.

På alle 4 gårde fandt forskerne MRSA-bakterier på luftbårne støvpartikler i alle 6 størrelsesfraktioner. Størstedelen (ca. 70 pct.) af MRSA-bakterierne sad på de største støvpartikler, som vil stoppe i næse og svælg, en femtedel (22 pct.) sad på støvpartikler, der kan nå ned i bronkierne i den mellemste del af luftvejene, og en lille andel (8 pct.) sad på de mindste støvpartikler, som kan nå ud for enden af bronkierne til alveolerne.

Med den nye viden om staldstøv med MRSA-stafylokokker er der stillet et stort spørgsmålstegn ved børns besøg på svinefabrikker. Selvom smågrise kan virke ganske nuttede, vil de med stor sandsynlighed være smittede med MRSA, da stort set alle konventionelle svinefabrikker i dag er inficerede.

Mest MRSA-støv i rum med aktivitet
De største koncentrationer af støvpartikler med MRSA-bakterier fandtes i stalde med smågrise og i tomme stalde under højtryksrensning, hvilket sandsynligvis hænger sammen med høj aktivitet, som hvirvler støvet op. Omvendt fandtes de laveste koncentrationer i stalde med syge grise og i foderrum.

– Ikke overraskende bliver man mest udsat for MRSA dér, hvor man er tættere på dyrene. Derudover kan man blive udsat for rigtig høje koncentrationer i den forladte stald under en arbejdsopgave som højtryksrensning, siger Anne Mette Madsen.

MRSA-støv kan spredes til tilstødende rum
En lille overraskelse var til gengæld, at støv med MRSA-bakterier ikke kun fandtes i rum med dyr men også i tilstødende rum som fx indgangsrum og rum til opbevaring af foder.

– Man kunne egentlig have håbet på, at der ikke var noget, men også udenfor staldene må man forvente at blive udsat for MRSA, selvom koncentrationen var langt mindre, siger Anne Mette Madsen.

Forskerne fandt en interessant forskel mellem støv fra staldrummene og støv i de tilstødende rum. I det støv, som var sluppet ud af stalden, sad bakterierne i højere grad på de mindste partikler, som kan nå dybere ned i luftvejene. Det hænger formentlig sammen med, at små støvpartikler svæver i længere tid end større partikler, og de bliver derfor transporteret længere væk, inden de falder til jorden.

Studiet understreger, at det er vigtigt at være opmærksom på hygiejnen, hvis man arbejder med grise, eller kan komme i kontakt med støv fra grise.

Læs den videnskabelige artikel her.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.