Når din nabo er konventionel landmand

Stig Günther er ligesom mange andre nabo til en konventionel landmand. Landmanden er planteavler, og det vil sige, at der sprøjtes med flere forskellige giftstoffer mange gange årligt. Her fortæller han om sine overvejelser, før han lavede et borgerforslag om oprettelse af sprøjtefri zoner nær beboelse.


Mia Stochholm, redaktør på Praktisk Økologi, har skrevet dette interview med Stig Günther. Teksten har været bragt i bladets marts-april udgave i år.

Stig Günther.

Jeg flyttede på landet for ca. ti år siden, og da vidste jeg ikke meget om sprøjtegifte og deres skadevirkninger. På grund af en tyktarmslidelse begyndte jeg at interessere mig for tarmbakterier og læste mange videnskabelige undersøgelser, der påviste, hvilke ubalancer sprøjtegifte kan forårsage i tarmsystemet. Jeg begyndte at studere som autodidakt og arbejder i dag som forsker i fækaltransplantationer og tarmens mikrobiota.

Efterhånden som jeg har fået mere og mere viden om, hvordan mennesket og hele fødekæden påvirkes negativt af sprøjtegifte, er jeg også blevet mere bevidst om, når marken ved siden af mit hus sprøjtes med gift. Nogle gange sprøjter landmanden endda i blæsevejr med vindretning mod min og min nabos grund.

Jeg startede med at skrive til landmanden om retningslinjer omkring sprøjtemidler og sprøjtning. Der er ikke en lov om, at man ikke må sprøjte, når vinden bærer ind over beboelse, så landmanden havde ret, da han svarede, at han overholdt reglerne.

Næste skridt var, at jeg ville betale ham for at lave en sprøjtefri zone i et 100 meter bælte op til min og naboens grund. Det kunne ikke lade sig gøre, for så skulle afgrøden høstes ad to omgange, så den afgrøde, der blev sprøjtet ikke blev blandet sammen med den afgrøde, der ikke blev sprøjtet.

Herefter forsøgte jeg at købe en stribe landbrugsjord på ca. en ha op mod vores skel. Det var for besværligt, mente landmanden, fordi jorden så skulle tages ud af landbrugsdrift, og det blev besværligt i forhold til det bureaukrati, der er forbundet med at drive et landbrug.

Skal almindelige borgere virkelig bruge år af deres liv på retssager for at få lov at leve i et sprøjtefrit miljø?

Nu havde jeg prøvet alt og snakkede så med en advokat, der sagde, at han var villig til at lave en prøve-sag, hvor han lagde sag an mod landmanden for at forårsage forurening. Advokaten gjorde klart for mig, at det ville tage lang tid – sandsynligvis flere år. Landbrugskræfterne er store at slås med, så det ville jeg ikke kaste mig ud i.

Jeg valgte i stedet at lægge en video op på nettet (www.stopgift.dk), hvor man ser landmanden sprøjte med vindretning ind mod mit hus. Fra hjemmesiden med videoen er der et link til et borgerforslag, jeg har stillet sammen med min nabo omkring oprettelse af sprøjtefri zoner omkring beboelse. Borgerforslaget kan også findes på www.borgerforslag.dk, hvor man kan vælge at støtte det med sin digitale underskrift indtil den 13. maj 2019.

I forbindelse med hele processen har jeg også overvejet at flytte, men det har jeg ikke lyst til. Den ene ende af min grund vender ud mod et idyllisk og fredet Natura 2000 område, som jeg holder meget af at se på og færdes i. Det generer mig blot, at hele den indsats, jeg yder ved selv at spise økologisk og skåne mig selv for giftstoffer, kan ødelægges ved at gå ud af døren den forkerte dag.

Der er efterhånden så mange videnskabelige studier, der peger på sammenhænge mellem pesticidrester i kroppen og diverse lidelser – eksempelvis autisme og leukæmi hos børn samt Parkinsons sygdom hos ældre. Sprøjtegiftene er dog ikke en enestående faktor, når man ser på stigningen i de nævnte sygdomme og livsstilsrelaterede lidelser.

Der er også andre faktorer som hormonforstyrrende stoffer og luftforurening – men sprøjtegiften er en faktor, der er nem at fjerne. Problemet er, at det konventionelle landbrug er en heftig pengemaskine, der gør et stort lobbyarbejde. De har blandt formået at ændre terminologien fra gift til mere mundrette ord som planteværn og plantebeskyttelse.

Jeg har altid haft forståelse for, at min nabo-landmand ser anderledes på tingene og har sin viden fra andre kilder. Måske derfor har det heller aldrig udviklet sig til skænderier – men han er nok lidt træt af mig! Han tror på noget andet end mig , og han er jo ikke et ondt menneske, jeg vil bare gerne have ham til at se sine handlinger i et større perspektiv.

Jo flere vi er, der går i dialog jo bedre!

Comments

comments

5 kommentarer til Når din nabo er konventionel landmand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.