Når dyr blot bliver til ting og redskaber

Dyrevelfærdsloven, som dyreværnsloven desværre er omdøbt til, er en rammelov, der aldrig vil virke bedre end det system, der findes til at håndhæve den. Og vi har et meget, meget dårligt system på området

Tale af dyrlæge Lene Kattrup til demonstration på Kultorvet i København mod forholdene på Stutteri Viegård, 9. september 2023

Sagen her omfattende 400 heste og fundet af de 50 nedgravede heste er et fuldgyldigt bevis på myndighedernes svigt og inkompetence, på et system, der er dysfunktionelt. Tænk at hundreder af personer skal demonstrere i ugevis, før politi og Fødevarestyrelsen fodslæbende begynder at tage en stor dyreværnssag alvorligt.

Men det er kun toppen af isbjerget, vi ser, og man går galt, hvis man tror denne dyreværnssag er fuldstændig speciel og enestående.

For det er den kun på to måder. Der var og er antalsmæssigt tale om rigtig mange heste. Og desuden skete der det særlige, at denne gang rejste mange borgerne sig og protesterede massivt ved demonstrationer og på anden vis. TAK til jer alle, tak til alle, der har gjort en indsats.

Det har været galt på dyreværnsområdet i årevis. Jeg har talt og skrevet om det, i radio og de trykte medier i mange år, indlæg med sigende overskrifter som ”DV-loven er en pyntelov, der ikke tages alvorligt”, ”den, der anmelder en dv-sag mødes af en mur” og om, at vi har brug for et dv-korps. Også om det faktum, at politiet i mange tilfælde gør, hvad de kan for at forhale eller obstruere anmeldte dyreværnssager.

Der mangler både vilje og evner/muligheder.

Det er vigtigt at vide, at der er tale om begge dele.

Dyrevelfærdsloven, som dyreværnsloven desværre er omdøbt til, er en rammelov, der aldrig vil virke bedre end det system, der findes til at håndhæve den. Og vi har et meget, meget dårligt system på området.

Før politikerne grundlæggende ændrer dette, bliver det ikke bedre.

Hans Engel sagde forleden om det i TV:

  ”Den her sag er rigtig stor. OG det er derfor fuldstændig utænkeligt, at det her ikke fører til en større myndighedsundersøgelse. Og i den sammenhæng vil politiet jo også være en myndighed, der vil blive undersøgt”

En stor tak til Engel for disse ord. Han har jo forstået mere end mange andre.  Men det vil nu næppe ske, og det vil i øvrigt heller ikke for alvor hjælpe på ret meget. Naturligvis handlede man igen for sent og for utilstrækkeligt, som man plejer det fra myndighedernes side i disse sager. Sådan vil det fortsætte, hvis ikke politikerne sørger for, at vi får et selvstændigt dyreværnskorps.  Hvilket der i øvrigt er råd til netop nu, hvor der er et pænt overskud i statskassen, så man må håbe, at nogle af partierne spiller stærkt ind med det krav i de kommende finanslovsforhandlinger.

For det bliver aldrig anderledes, medmindre vi får en markant systemændring med et selvstændigt dyreværnskorps (eller dyreværnspoliti), sådan som man har det i enkelte andre lande.  Der IKKE blot må være politifolk, der er sendt på kursus. Det tror nogle politikere desværre stadig på, man kan nøjes med.  Korpset skal have eget budget og handlemuligheder, så dyr i nød reelt kan hjælpes, hvilket ikke sker, som det er nu.

DER ER TALE OM ET DYSFUNKTIONELT SYSTEM PÅ OMRÅDET, SÅDAN ER DET.

Det er forklaringen i sagen vedr. stutteriejer og hestehandler John Byrialsen ved Skals.  Sådan har det været i rigtig mange år, og det er gradvist blevet værre. Mange borgere og især politikerne ved det bare ikke, da politiets top og Fødevarestyrelsen ikke fortæller sandheden om det.

HVORFOR ER DET SÅDAN?

Foruden den manglende vilje, som faktisk er uhyggelig udbredt blandt vores myndigheder, så det næsten i dag er blevet en slags kultur og indgroet vane, der ikke sådan lige vil kunne udryddes, så er der også det problem, at politiet ikke har et (dækkende) budget til at opstalde og fjerne fx flere heste i mange måneder. Det samme gælder ofte hunde og katte samt kreaturer. Og hvis sagerne så senere falder ved domstolen, hvilket mange gør, da bevisbyrden er særlig vanskelig i dyreværnssager, tør man, politiet, slet ikke tænke på erstatningsbeløbet, når det drejer sig om fx heste. Det kan også tage år, før sagen når til domstolen. Bevisbyrden er meget vanskelig, fordi dyr ikke kan tale.

Det normale i dyreværnssager er (derfor), at politiet ikke kommer uanmeldt eller i hvert tilfælde sørger for, at man på stedet ved, at politiet vil komme (med eller uden Fødevarestyrelsens bistand). Men så risikerer man jo at finde ingenting eller meget lidt, idet besidderen så vil have fjernet eller aflivet de dyr, der ”så værst ud”, var syge, havde spor på kroppen efter sygdom, sår eller slag osv., eller som var synligt stærkt afmagrede af ubehandlet sygdom eller sult – som i øvrigt er meget vanskelig at se på dyrene om vinteren, hvis de har tyk vinterpels.

Der er en slags (skjult intern) instruks til politiet i dyreværnssager, når det ikke drejer sig om landbrugets dyr. I denne står der:

”I SKAL RINGE FØRST, LAD VÆRE MED BLOT AT KOMME HURTIGT OG UANMELDT I HVERT TILFÆLDE DEN FØRSTE GANG I KOMMER PÅ STEDET, LAD I DET HELE TAGET HELST NOGLE DAGE/UGER GÅ, FØR I REAGERER PÅ ANMELDELSER OG SØRG FOR, AT DYREEJEREN PÅ EN ELLER ANDEN MÅDE VED, AT I ER PÅ VEJ.  FORSØG I DET HELE TAGET AT SØRGE FOR, AT I IKKE FINDER NOGET ELLER IKKE FINDER NOGET AF BETYDNING.”

Bemærk i denne sag, at først da myndighederne nærmest blev sparket over skinnebenet i længere tid, blev der reageret. Alt for sent og alt for ineffektivt og uprofessionelt. Det er faktisk bare helt, som det plejer at være. Den anmeldte person, ofte anmeldt gennem lang tid – det er også typisk – har så fået god tid til at fjerne de enkeltdyr, der var synligt alt for tynde eller syge osv. Måske også muge lidt, lægge lidt foder ud, så det ser ud som om osv. Og rådnede dyr, man graver op, kan man stort slet ikke obducere. Normalt undgår politiet nu generelt at obducere, og derfor er der ingen beviser; så sagerne rejses ikke, eller de falder, hvis de undtagelsesvist når til domstolen. Dyr kan som sagt ikke tale.

I sagen her sagde vicepolitimesteren i øvrigt, da de den 23.8. gravede ca. 50 døde heste op, og udtalte at de 390 levende så nogenlunde ok ud, at de var kommet uanmeldt…. …..   ……  skal vi ikke more os lidt over dette. Eller græde og ryste på hovedet. For som nogle af de tidligere ansatte siger, så har der jo være rigtig lang tid til at fjerne eller aflive de heste, der meget synligt havde store sår, som var meget undervægtige mm. Som han har gjort mange gange før, når han vidste, at myndighederne var på vej…

Lad os lave en parallel til små børn under to år, der heller ikke kan tale. Forestil dig, hvis det var sådan, at den myndighed, der i alvorlige tilfælde bør gribe ind og tvangsfjerne børn udsat for omsorgssvigt og/eller mishandling, ikke kan handle, fordi der i samfundet faktisk stort set ikke findes børnehjem og/eller plejefamilier, hvor de kan anbringes. Og der i øvrigt heller ikke er afsat økonomiske ressourcer til det. Læg så til, hvis den pågældende myndighed, der havde hjemmel til at fjerne børn, ikke havde en uddannelsesmæssig viden om børn.  (Desuden ofte minus empati)

Erstat nu børn med dyr. Så kan du forstå, hvorfor det ikke fungerer på dyreværnsområdet. Der er grundlæggende systemfejl. Uden det ændres, bliver det ikke bedre.

Politiet har ikke forstand på dyr, det kan man ikke bebrejde dem, men desværre tror de hyppigt selv, at de har det. Og som sagt mangler viljen i høj grad også, der er et barskt og ubehageligt dyresyn i store dele af styrken, må jeg desværre sig lige ud. Også hos Fødevarestyrelsen.

Jeg har været i gamet i 30 år. Hvor har jeg dog ofte hørt forklaringer på manglende handling, der var helt henne i skoven. Jeg har så mange eksempler, så jeg kan tage bad i dem.

Det bedres ikke, medmindre vi får dette selvstændige dyreværnskorps, som skal kunne behandle sager med andre dyr end landbrugets dyr og have eget budget og handlemuligheder, så dyr i nød reelt kan hjælpes.

Som mange fremhæver, er der også store velfærdsmæssige problemer især i vores konventionelle landbrug, ikke så meget i det økologiske landbrug, jeg ved det udmærket. Men disse problemer, som er alvorlige, er af en anden art og skal løses på en anden måde. Dyreværnskorpset skal derfor ikke være for landbrugets produktionsdyr, men bør dog også omfatte naturplejedyr, der lever udendørs om vinteren.

Jeg skammer mig over at leve i et land, hvor man behandler dyr så ringe. Hvor man har glemt, at det drejer sig om levende, sansende og følende væsener/individer. Og hvor politikerne ikke reagerer markant, når de kan se, at det system, der skal gribe ind, ikke fungerer, selvom de ved det.

En højt placeret embedsmand indenfor systemet (han ønsker at være anonym) sagde til mig i telefonen for et par dage siden, du har ret, men det er ikke alene fejl, der er i systemet.

Det er selve systemet, der er helt forkert.

Som ikke kan og ikke vil håndtere disse dyreværnssager – med dyr, der ikke er primært landbrugsdyr, dyr der primært er brugsdyr/levedyr, som ikke bare kan sendes til slagtning.

Det vil sige: Det er ikke kun fejl i systemet, selve systemet er grundlæggende forkert.

Og det bør derfor ændres grundlæggende.

Vi har/systemet har glemt, at der er tale om levende, sansende følende individer. Ikke genstande og redskaber.

Bannerbillede: Demo 9. september 2023 på Kultorvet