Naturbeskyttelse er et ‘både og’ – ikke ‘enten eller’

Der er brug for mere plads til vild natur i Danmark i særlige naturzoner. Men hvis man satser ensidigt på naturzoner og rewilding, så vil det gå ud over både sjældne og almindelige fuglearter og forringe de nære naturoplevelser for danskerne, skriver bladet Fugle & Natur i en pressemeddelelse den 15. november 2019.

Brushanen er en af flere truede engfugle, som vil blive ladt i stikken, hvis der i fremtiden skal være ekstensiv helårsgræsning i dens yngleområder. Foto: Peter Vadum

Den aktuelle danske debat om natur og biodiversitet kan godt efterlade det indtryk, at naturbeskyttelse er et ”enten eller.”

Tilhængere af vild natur og rewilding af naturen argumenterer for, at man bedst beskytter natur og biodiversitet ved at reservere særlige zoner til naturen. På engelsk bruges udtrykket ”land sparing” (reservation af udvalgte arealer til natur) om dette.

Henrik Wejdling, DOF

Ud fra denne tanke kan det ligefrem være en fordel med så intensiv en produktion som muligt i landbruget og skovbruget, fordi der så potentielt bliver mere plads til naturzonerne.

Overfor dette står begrebet ”land sharing” (at der tages hensyn til natur og biodiversitet på produktionsarealerne), så der gennem regulering skaffes plads til flest mulige arter i hele landskabet. Det kan i praksis betyde begrænsninger i den intensive produktion i landbrug og skovbrug.

”Fugle- og naturbeskyttelse i Danmark bør være et ’både og’. Tilhængerne af en ren satsning på ’sparing’ og rewilding inddrager ikke på tilstrækkelig vis en række negative konsekvenser for dansk natur, danske fuglearter og danskernes naturoplevelser,” siger Henrik Wejdling, næstformand i DOF.

”Set i fugleperspektiv lader en rendyrket ”sparing”-strategi en håndfuld hårdt trængte engfugle-arter som stor kobbersneppe, brushane og engryle i stikken. De er helt afhængige af halvkulturarealer i form af træ- og buskfrie enge, der græsses relativt intensivt i perioder. Her dur det ikke med ekstensiv helårsgræsning, som er et vigtigt element indenfor ”sparing” og rewilding”, konstaterer Henrik Wejdling.

”Sparing”-strategien overser også et vigtigt hensyn til de store trækkende og overvintrende bestande af fugle som gæs, svaner, måger, hjejler og viber, som for mange arters vedkommende nyder godt af vores kulturlandskab. Desuden vil en intensivering af landbrugsproduktionen for at skaffe plads til naturzoner accelerere tilbagegangen hos almindelige fuglearter fra det åbne land som f.eks. vibe, agerhøne, sanglærke, tornirisk og bomlærke. De foretrækker et mosaik-landskab med dyrkede marker, ekstensivt drevne partier og udyrkede småbiotoper som levende hegn, vandhuller og småmoser.

Fire ud af fem viber er forsvundet fra den danske natur i løbet af de seneste 40 år. Foto: John Frikke

”Disse arter vil næppe forsvinde fra Danmarkskortet ved fuld og helhjertet ”sparing”, men der bliver langt imellem dem i det ’hverdagslandskab’, som flertallet af danskere færdes i. Arternes fortsatte bestandsnedgange vil forringe naturindholdet og dermed naturoplevelserne for flertallet. Derfor kan en rendyrket satsning på ”sparing” også forringe den daglige kontakt med almindelige fuglearter for den almindelige dansker. Endelig er det også tvivlsomt, om landbrugsproduktionen overhovedet kan intensiveres yderligere, idet den vil komme til at mangle de økosystemservices i form af bestøvere og skadedyrs-bekæmpere, som naturindholdet i landbrugslandet bidrager med”, skriver DOF’s næstformand i Fugle & Natur.

Henrik Wejdlings artikel i Fugle & Natur bygger på et omfattende notat, der er skrevet som oplæg til den kommende opdatering af DOF’s naturpolitik.

Comments

comments

En kommentar til Naturbeskyttelse er et ‘både og’ – ikke ‘enten eller’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.