Havet brød ind gennem klitterne nord for Søndervig i Vestjylland i november 1981. Der måtte et par bulldozere og adskillige brave mænd til at lukke hullet i tide. Foto: 24-25/11 1981, Kjeld Hansen

EKSTREMT VEJR // KLIMA – Oversvømmelser, hedebølger, storme og tørker bliver mere almindelige, i takt med at temperaturerne stiger, så vi er nødt til at finde nye måder at beskytte vores byer og samfund på. Naturen selv byder på mange løsninger, og det skal vi lære at udnytte bedre, mener forskerne bag nyt elitecenter for klimaforskning på SDU

Det skriver Birgitte Svennevig, journalist og ansat ved Syddansk Universitet, 21. marts 2023.

Alle er enige om, at Danmarks byer og landområder ikke altid kan klare alt det vand, der kommer, når vi rammes af skybrud, langvarig regn eller et stigende havniveau. Kældre, kloakker og kajer oversvømmes, og det er nærliggende at tænke i diger, større kloakker og regnvandsbassiner.

Men man kan få mere ud af at vælge løsninger, der inddrager naturen selv; de såkaldte naturbaserede løsninger.

Et eksempel på en naturbaseret løsning er at lade vegetation og undergrund optage overskudsvand i stedet for at samle det i fx et beton-bassin eller lade det strømme over fliser og asfalt direkte ud i vandløb eller hav.

Centerleder Cintia Quintana, SDU

Det ved forskerne bag SDU’s nye elitecenter, Aqua-NbS (Elite Centre of Aquatic Nature-based Solutions for Climate Change adaptation and mitigation), der med 10 mio. kroner i ryggen vil bane vejen for, at naturbaserede løsninger kan opskaleres yderligere i Danmark.

Elitecentret vil følge 10 demonstrationsprojekter rundt om i landet og sideløbende samle input og erfaringer fra involverede myndigheder, lodsejere, frivillige og organisationer.

“Med det kan vi lave nogle gode guidelines, så vi virkelig kan booste Danmarks klimaindsats og få de naturbaserede løsninger skaleret op over hele landet,” siger centerleder Cintia Quintana, der er ekspert i akvatisk økologi og lektor på Biologisk Institut.

Klimaforskning på SDU

Sebastian Mernild, SDU

SDU Climate Cluster’s mission er, gennem tværfaglig forskning, at bidrage til klimaneutralitet senest i 2050. Det vil sige et samfund, hvor der ikke udledes mere drivhusgas, end der optages. SCC vil bidrage med tværvidenskabelig forskning, og det er der sat 96 mio. kr. af til.

Finansieringen kommer fra SDU Climate Cluster, der ledes af glaciolog og professor i klimaforandringer, Sebastian Mernild.

“Dette er et spændende og vigtigt projekt set i det lys, at vores temperaturer over de næste årtier vil blive varmere med ikke ubetydelige konsekvenser til følge. Derfor er der behov for, at vi bliver klogere på naturbaserede løsninger for netop at klimatilpasse og klimaafbøde mod fremtidens udfordringer,” siger han.

Et eksempel på en naturbaseret løsning er at lade vegetation og undergrund optage overskudsvand i stedet for at samle det i fx et betonbassin eller lade det strømme over fliser og asfalt direkte ud i vandløb eller hav.

“Vi kan virkelig booste Danmarks klimaindsats og få de naturbaserede løsninger skaleret op over hele landet” Cintia Quintana, centerleder og lektor

Sådanne områder findes allerede i naturen; det er strandengene. Strandenge kan optage enorme mængder vand og dermed forhindre oversvømmelse. Vandet siver kun langsomt gennem en strandeng og løber derfor langsomt ud i fjorde og vandløb.

Undervejs bliver partikler og næringsstoffer fra vandet optaget af strandengen, så det er renere og ikke for næringsrigt vand, der sendes videre til fx en fjord.

“Strandenge er en klassisk, naturbaseret løsning. Vi har sløjfet mange af Danmarks oprindelige strandenge, men vi kan genetablere dem – og bør også gøre det flere steder, for de kan virkelig hjælpe,” mener Cintia Quintana.

Nyt fjordlandskab i centrum af Vejle

I Vejle, hvor der er særlig risiko for oversvømmelser fra fjorden, er kommunen gået i gang med at stormflodssikre den lavtliggende midtby.

En af ideerne er at etablere et naturbaseret stormflodsbeskyttelsesanlæg, som skaber en bred zone mellem land og vand, der ud over at beskytte mod vandmasserne også forsøger at bidrage til forhøjet biodiversitet over og under vand.

Lotta Tiselius, Vejle Kommune. Foto: Linkdin

Ved at skabe en membranstruktur bestående af især naturbaserede materialer med stor variation i overflader og teksturer skabes nye biotoper, hvor flora og fauna kan bosætte sig.

“Ideen er at udvide zonen mellem land og vand og skabe en bufferzone – lidt på samme måde, som strandengene fungerede, før de forsvandt fra vores kystområder. Vejle Fjords havmiljø er meget udfordret, og hvis anlægget kan bidrage til en forhøjet biodiversitet i vores inderfjord, slår vi to fluer med et smæk,” siger Lotta Tiselius, der er arkitekt og projektudvikler i Vejle Kommune, og tilføjer:

“Samtidig giver vi Vejles borgere et nyt rekreativt område, hvor havets dynamik kan mærkes helt tæt på.”

Er der andre løsninger end den klassiske betonmur?

“De optimale naturbaserede løsninger består af sammenhængende tiltag, hvor man indtænker vandets vej fra opland gennem opsamlingsbassiner og videre ud i vandløbene. Det bliver en af vores opgaver at lave guidelines til dette,” siger Cintia Quintana.

Lotta Tiselius fra Vejle Kommune siger:

“Det giver rigtig god mening, at fremtidens naturbaserede løsninger i vores byer og kommuner udvikles i et tæt samarbejde med aktuel forskning som i Aqua-NbS. De gode naturbaserede løsninger er der nemlig ikke mange eksempler på endnu, især ikke inden for urban kystsikring som vores,” siger hun og forsætter:

“Vi vil gerne finde andre muligheder end den klassiske betonmur til at beskytte os mod vandet, og det er nødvendigt at alliere os med eksperter, ikke mindst biologer med indsigt i, hvad der foregår over og under vandoverfladen. Samtidig kan elitecenteret drage nytte af at se eksempelprojekter anlægges og realiseres dér, hvor de skal gøre nytte.” 

Antallet af større orkaner over Atlanterhavet vil stige

De 9 demonstrationsprojekter, som Aqua-NbS følger tæt

  1. Flydeøer

Kan man bruge flydeøer i regnvandsbassiner til at rense vandet for opløste stoffer som næringsstoffer og metaller og samtidig øge biodiversiteten? Det er VandCenter Syd, Københavns Universitet og SDU i gang med at undersøge.

  1. Klima-robust grænseland

I det dansk/tyske grænseland får små og mellemstore virksomheder ekspertviden til at gøre regionen mere klima-robust i NEPTUN-projektet, der er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

  1. Bedre vandmiljø i Odense Fjord

Myndigheder, virksomheder, forskere og organisationer er gået sammen om at genoprette vandmiljøet i Odense Fjord og fjordens opland ved fx at udplante nye ålegræsbede. Projektet hedder Odense Fjord Samarbejdet.

  1. Uddannelse i klimarobuste byer

International Urban Resilience Academy på SDU tilbyder undervisning, forskning og netværksaktiviteter for forskere og praktikere, baseret på viden fra Aqua-NbS.

  1. Nye strandenge i Odense-forstad

Seden Strand er en forstad til Odense og et område, hvor både beboere og landbrug er truet af oversvømmelser. Målet er at nedbringe risikoen for oversvømmelser ved at omlægge fra diger til strandenge.

  1. De nordiske strandenge

NORDSALT er et forskningsprojekt med base på SDU, der undersøger de nordiske strandenges betydning for klimaregulering.

  1. Stormflodsbeskyttelse i Vejle

”Membranen” er et projekt, der skal stormflodsbeskytte de lavtliggende områder i Vejle. Planen er, at man i stedet for at se vand som noget, der skal holdes væk fra land, får et terræn i hele Fjordbyen, der kan trives med at stå under vand, når det fra tid til anden bliver aktuelt.

  1. Sund Vejle Fjord

Genopretning af den økologiske tilstand i Vejle Fjord. Projektet vil bl.a. gendanne ålegræsbede og fungere som en demonstration af de fordele, det medfører for f.eks. biodiversitet og tilknyttede økosystem-tjenester.

Mindestenen over de fire generationer af Bernstoff-slægten, der prægede den nordfynske kystlinje pådramatisk vis, står ved vejen mellem den nye havlagune og ferskvandssøen i Gyldensteens Enge. Privatfoto
  1. Gyldensteen kystlagune

I 2014 blev digerne ved Gyldensteen på Nordfyn fjernet, så havet kunne strømme ind over de lavtliggende marker. Dermed blev de oprindelige vådområder genetableret, og Gyldensteen fungerer i dag som et demonstrationsprojekt af hvad der sker, når vandstanden i havet stiger.

Artiklen har oprindeligt været bragt hos SDU.

Bannerbillede: Vesterhavet på en rolig dag. Privatfoto

Skriv en kommentar