I Aarhus Kommune er der pres på grundvandet. En stor indvinding af drikkevand til stadigt flere indbyggere betyder, at alle grundvandsressourcer i Aarhus Kommune stort set er udnyttet. Forurening af grundvandet med pesticider, nitrat og miljøfremmede stoffer udgør lokalt en væsentlig risiko for kvaliteten af kommunens grundvand
Det kræver en aktiv indsats fra især vandforsyninger og kommunen at beskytte grundvandet. Et vigtigt redskab er her indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet. I indsatsplanerne beskriver kommunerne de indsatser, som er nødvendige, og angiver, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen.
Aarhus Kommune og vandforsyningerne i kommunen har arbejdet med grundvandsbeskyttelse gennem en årrække. Denne indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er både en revision af indsatsplaner for Elsted, Kasted, Truelsbjerg og Ristrup vedtaget i 2006 samt en ny indsatsplan for kortlægningsområderne Beder Syd, Ravnholt-Tiset, Skovby, Lyngby, Stjær, Selling og kortlægningsområdet Djurs Syd indenfor Aarhus Kommune samt indvindingsoplande udenfor OSD til Studstrup Vand og Mejlby Vandværk i den nordlige del af Aarhus Kommune, Lyngbyværket og Kastedværket samt Ask Store Vandværk, Svinsager Vandværk, Hvilsted Vandværk og Onsted Kanne Vandværk i den sydlige del af Aarhus Kommune. Herudover har vandværker i Syddjurs Kommune, Favrskov Kommune og Skanderborg Kommune indvindingsoplande, som delvist ligger indenfor indsatsplanområdet.
Med denne indsatsplan kan Aarhus Kommune stille bindende krav til, at brugen af pesticider og kvælstof skal reduceres i de områder, hvor der er særlig risiko for, at stofferne kan sive ned til grundvandet. Det betyder, at Aarhus Kommune kan påbyde, at der sker visse restriktioner i arealanvendelsen, så brugen af pesticider og kvælstof kan reduceres eller helt ophøre, afhængigt af, hvad der er nødvendigt for at sikre grundvandet.
Endelig beskriver indsatsplanen tiltag, som kan forebygge forureningsrisici fra en række andre potentielle forureningskilder, som fx eksisterende virksomheder og jordvarmeanlæg. Kommunens afvejning af forskellige hensyn ved behandling af ansøgninger og godkendelser beskrives i planens retningslinjer.
Uddrag vedr. landbrugets anvendelse af sprøjtegifte
Pesticider anvendes i jordbrugets planteproduktion, i private haver og på udenomsarealer til bekæmpelse af skadedyr, ukrudt og svampe m.v. De enkelte pesticider godkendes til anvendelse i Danmark af Miljøministeriet. Anvendelse af pesticider bliver også generelt reguleret ud over godkendelsesordningen, idet der er regler for de sprøjter, der anvendes til at sprede pesticiderne, samt krav til vaskepladser til påfyldning og vask af sprøjteudstyr. Derudover er der regler for pesticidanvendelse i en zone på 25 meter omkring de almene vandforsyningers boringer.
Dette er generelle beskyttelsestiltag, som giver en vis grad af beskyttelse. Den generelle beskyttelse sikrer imidlertid ikke nødvendigvis alle grundvandsforekomster tilstrækkeligt mod forurening med pesticider, og denne indsatsplan beskriver de nødvendige supplerende tiltag.
”Skal drikkevandet reddes, kræver det øjeblikkelig handling”
Miljømål for pesticider
Forringelse af tilstanden af alle grundvandsforekomster skal forebygges i henhold til Miljømålslovens bestemmelser. Det overordnede miljømål for pesticider i grundvand er maksimalt 0,1 μg/l og er fastsat i EU’s Grundvandsdirektiv. I det følgende beskrives, hvorledes miljømålene sikres overholdt i StorAarhus indsatsplanområde.
Behov for indsats
Der er konstateret pesticidrester i 101 boringer ud af 240 undersøgte boringer i StorAarhus indsatsplanområde. Det svarer til pesticidpåvirkningen i resten af kommunen. Nedsivning af pesticider i dette omfang indikerer, at der er en sårbarhed i området. Risikoen for udvaskning af pesticider til grundvandet afhænger i høj grad af grundvandets strømningstid og af, hvor der er stor grundvandsdannelse.
De sårbare områder kan ses på figur 5 i afsnit 2.7.2.
Aarhus Kommune har vurderet, om der er forhold vedrørende fund, der peger på, hvilken indsats, der er brug for. De pesticider og nedbrydningsprodukter, der findes i grundvandet i Aarhus, stammer fra både tidligere anvendte pesticider og pesticider, som lovligt kan anvendes i dag /2/. Fundene af pesticider i grundvandet i det aktuelle indsatsplanområde svarer til det generelle billede for hele kommunen. Der er således fundet indhold af nu forbudte pesticider og nedbrydningsprodukter heraf (eksempelvis atrazin, BAM, DCP og N,N Dimethylsulfamid), pesticider med restriktioner på anvendelsen (eksempelvis bentazon og dichlorprop) og godkendte pesticider (glyphosat som MCPA). De fundne pesticider kan være anvendt både i by- og landområder.
Grænseværdien for indhold af pesticider i grundvand er 0,1 μg/l, hvilket svarer til, at nedsivning af ca. 1 kg pesticider kan forurene alt det grundvand, der hvert år indvindes i StorAarhus indsatsplanområde. I forhold til de mængder pesticider der anvendes, kan nedsivningen af selv en lille del heraf forurene store grundvandsressourcer. Disse forhold peger samlet set på, at det er nødvendigt, at der ikke anvendes pesticider i de sårbare områder for at sikre indsatsplanens formål om at overholde drikkevandskvalitetskriterierne. Grundlaget for en sådan indsats er nærmere beskrevet i Aarhus Kommunes detaljerede gennemgang af behovet for beskyttelse.
Udover de sårbare områder er der zoner tæt ved boringerne, som kan være særligt udsatte over for blandt andet spild og uheld med pesticider, fordi afstanden til boringen er lille, og der derfor er en kort reaktionstid og lille opblanding eller nedbrydning af eventuelle pesticider. I indsatsplanområdet er der udpeget boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Områderne ses på figur 5 og er nærmere beskrevet i afsnit 2.6.
Sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder udgør 7.120 ha ud af hele områdets 21.155 ha. På en del af de sårbare arealer er der i dag pesticidfri drift eller de består af naturområder og fredskov, hvor der ikke anvendes pesticider. Arealerne udgør i alt 1.687 ha. Pesticidfri drift er opnået, fordi Aarhus Kommune ikke bruger pesticider på de kommunale arealer, samt at Aarhus Vand A/S og Vandplanudvalget i Aarhus (VPU) har finansieret frivillige aftaler om omlægning til pesticidfri drift af landbrugsarealer. Arealer med økologisk drift drives også uden pesticider og er således beskyttet mod forurening med pesticider under den nuværende drift, men arealerne skal sikres en permanent beskyttelse. Naturområderne består af søer, hede, overdrev og eng samt fredskov, hvor der normalt ikke anvendes pesticider, men flere af disse arealer skal også sikres en permanent beskyttelse mod brug af pesticider.
Ny forskningsrapport dokumenterer nedsivning af sprøjtegifte til grundvandet
Punktkildeforureninger med pesticider
I de tilfælde, hvor der erkendes en punktkildeforurening indenfor eller udenfor sårbare områder, som vil kunne udgøre en risiko for grundvandet, vil RegionMidtjylland og Aarhus Kommune i samarbejde tage stilling til det videre forløb.
Målsætning
Dette er indsatsplanens målsætning:
■ at der ikke må opbevares, anvendes eller håndteres pesticider i sårbare områder og BNBO
■ at håndtering og opbevaring af pesticider uden for de sårbare områder kun sker med de nødvendige foranstaltninger til at sikre grundvandet
■ at kortlægge, undersøge og afværge mulige eksisterende punktkildeforureninger med pesticider, hvor der er en risiko for, at miljømålet ikke nås.
