Kjer Hansen forærer 10 mio. kr. til landbrugets private brug af ”Udfordringsretten”

Fødevare- og Landbrugspakken øger bureaukratiet, skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, i dette indlæg, der i let forkortet udgave har været bragt på Altinget.dk 6. januar 2016.

Mistænkeliggørelsen af landets miljøadministration og dets embedsmænd har nået nye højder, efter at det er lykkedes for de to interesseorganisationer Landbrug&Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug at få begrebet ”udfordringsret” skrevet ind i ”Aftale om Fødevare- og landbrugspakke”, som de blå partier underskrev den 22. december 2015 (se faktaboks).

Økonomi og Indenrigsministeriet skriver i et no­tat om Information om udfordringsretten, at ”Udfor­dringsretten” , der blev lanceret af den tidligere VK-regering, gav kommuner og regioner og deres in­stitutioner mulighed for at komme med deres bud på, hvordan tingene kan gøres anderledes – og mindre bureaukratisk – i den offentlige sektor.”

Fremover gælder udfordringsretten ikke blot indenfor det offentlige område men nu også for miljø­sektoren indenfor landbrugsområdet. Der lægges i aftalen op til, at udgifterne til nogle forventeligt meget omfattende nye miljømåleprogrammer skal betales af organisa­tioner eller af lod­sejere. Men det er alligevel ganske behændigt lykkedes for Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug at omgå dette for landbruget belastende krav ved at få afsat 10 millioner kroner fra of­fentlige midler til implementeringen af ud­fordringsretten på miljøområdet i de første fire år.

Med dette initiativ i den nye landbrugspakke er der åbnet op for ikke en afbureaukratisering, men en Pandoras æske af undersøgelser i kampen om at få adgang til højere kvælstofkvoter i de områder, hvor disse vurderes til at ligge under det økonomisk optimale, se bilag 2 i aftalen (nedenfor).

Det må formodes, at mange borgere og kommuner ikke vil acceptere de nye målinger, når prøverne er udtaget af pri­vate lodsejere eller organisationer, der har økonomiske interesser i prøvernes indhold af nærings­stoffer. Derfor må det forventes, at kommunerne stiller krav om nye uvildige undersøgelser, når de første resultater foreligger. Udfordringsretten må derfor forventes at lægge op til langvarige dobbel­tundersøgelser, som vil gavne rådgivningsbranchen, men belaste naturen.

Den foreslåede metode, der mistænkeliggør den offentlige miljøadministra­tion, øger bureaukratiseringen på området. Afta­len om Fødevare- og Landbrugspakken bør derfor ændres. For hvem kan have tillid til analysere­sultater, når prøverne ikke er udtaget af en uvildig instans?

Faktaboks
Aftale om Fødevare- og Landbrugspakke, punkt 1.2, anden bullet:

Målinger opstrøms i vandløbssystemet, der skal understøtte modellerne, så man får et endnu bedre udtryk for hvorfra kvælstof tabes, og hvor stort dette tab er fra de enkelte områder. Denne kildeopsporing vil bl.a. kunne give mere viden om bidragene fra naturbelastningen, landbrug eller rensningsanlæg. Der afsættes midler til ca. 95-100 målepunkter oppe i selve vandløbssystemet – i modsætning til i dag, hvor målinger ofte kun bliver foretaget ved udløbet til fjord/kystvand.

Målepunkterne placeres i de mest sårbare områder, og i de områder, hvor der er mest tvivl om, hvorfra kvælstofbelastningen kommer. Når de supplerende må­linger op­strøms i vandløbssystemet er fuldt udbygget vil det kunne bruges til endnu mere målrettede kvæl­stofindsatser. Herudover gives en udfordringsret for erhvervet i delvandoplande, hvor der ønskes flere må­linger til at underbygge de samlede kvælstofbelastningstal for delvandoplandet, der indgår i det fremadrettede vand­plansarbejde. Supplerende målestationer vil f.eks. kunne placeres i oplande, hvor der er en påvirkning fra spildevand, i oplande med meget landbrug, og i oplande med specielle jordbundsfor­hold, f.eks. lavbundsarea­ler. Der vil således ikke være en udfordringsret på bedriftsniveau.

Målingerne kan foranstaltes udført og finansieret af f.eks. organisationer eller lodsejere med interesse heri under forudsæt­ning af at prø­vetagning, analyse og datahåndtering følger de tekniske anvisninger og prøver analyseres på akkrediterede laboratorier. For at sikre at målingerne er udført ensartet og fagligt korrekt er der i regi af det nationale over­vågningsprogram udviklet anvisninger for, hvordan målinger og prøvetagning skal gennem­føres. Anvisnin­gerne er offentliggjort på Aarhus Universitets hjemmeside, og skal følges når prøvetagnin­gen gennemføres.

Målingerne skal kunne indgå og kvalificere den samlede nationale overvågning, og der­for sendes målingerne direkte fra laboratoriet til de relevante databaser, så de kan indgå i vurderingerne af kvælstofbelastningen. Udfordringsretten betyder således, at de målinger, som erhvervet ønsker gennem­ført efter ovenstående ret­ningslinjer, kan bruges i de officielle opgørelser af kvælstofbelastningen og data er offentlig tilgængelig. Der afsættes 10 mio. kr. årligt i de kommende 4 år, finansieret fra rammen til føde­vare- og landbrugsinitiativer.

På de i bilaget viste mørke områder må det forventes, at gødningskvoterne skal reduceres, hvorfor udfor­dringsretten sandsynligvis vil blive flittigt anvendt her. Bilaget er fra side 26 i Fødevare- og Landbrugspakken oh her lyder teksten:

Danmarkskortet ovenfor illustrerer den geografiske fordeling af kvælstofkrav, som den målrettede regule­ring vil medføre efter fuld indfasning fra 2020/21 sammenholdt med reduktionskravet forbundet med eksi­sterende kvælstofregulering.

Lyse områder viser delvandoplande, som ikke vil opleve reduktionskrav som følge af målrettet regulering, mens mel­lemblå delvandoplande vil opleve visse krav, som dog medfører et reguleringstryk, som er mindre eller på niveau med reguleringstrykket i dag. De mørkeblå delvandoplande vil med målrettet regulering opleve et reguleringstryk, som overstiger niveauet i dag.