Mens sundhedsminister Astrid Krag (SF) bruger sin tid på at nedtone sundhedsrisici ved de nye multiresistente bakterier – og fødevareminister Mette Gjerskov (S) koncentrerer sin indsats om at hemmeligholde adresserne på de hundreder af smittefarlige virksomheder i Danmark – så melder Center for Disease Control and Prevention (CDC) i USA om nye bakterielle trusler. Det skriver Ekstrabladet.
Centret slår alarm over udbredelsen af den resistente bakterie carbapenem-resistent Enterobacteriaceae – eller mere mundret CRE. Ifølge CDC slår bakterien halvdelen af de personer ihjel, som bliver inficeret med CRE. Og i alene i første halvdel af 2012 har mere end 200 klinikker behandler personer, der har været inficeret.
Sundhedsstyrelsen i Danmark har gentagne gange understreget, at udfordringen med multiresistente bakterier er et problem, der skal håndteres med største alvor, men man hylder en strategi med god håndhygiejne, som vigtigste våben. Trods påbud fra Ombudsmanden fastholder både sundhedsminister og fødevareminister, at det fortsat skal være hemmeligt, hvor man kan blive smittet med de livsfarlige bakterier.
Læs artiklen her: www.ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1933115.ece