Rester af sprøjtegift kan skade børns hjerner

Gravide kvinder risikerer at skade deres barns hjerne, hvis de under graviditeten spiser ikke-økologiske fødevarer, som indeholder rester af kemiske sprøjtegifte. Det siger professor Philippe Grandjean og lektor Helle Raun Andersen fra SDU ifølge Organicoday.dk 28. oktober 2017.

Er du gravid og spiser frugt, grønsager, havregryn og andre madvarer, som ikke er dyrket økologisk og derfor typisk indeholder rester af kemiske sprøjtegift, kan det få konsekvenser for dit barns hjerneudvikling. Også selv om grænseværdierne for tilladte rester af pesticider i fødevarerne sjældent overskrides.

Sådan lyder advarslen fra et forskerhold med professor Philippe Grandjean og lektor Helle Raun Andersen fra SDU i spidsen.

De sprøjtegifte, som landbruget bruger under dyrkningen af ikke-økologiske fødevarer, er den helt store synder, når forskere ser på, om økologi er bedre for sundheden.

EU-Parlamentet har bedt SDU-forskerne professor Philippe Grandjean, lektor Helle Raun Andersen og deres kolleger fra forskningsenheden i Miljømedicin om at gennemgå al eksisterende forskning for at svare på, om og hvordan økologi påvirker menneskers sundhed.

Resultaterne er samlet i rapporten ‘Human health implications of organic food and organic agriculture’ fra december 2016, men som i denne uge blev offentliggjort i form af en artikel i det internationale tidsskrift Environmental Health.

Lektor Helle Raun Andersen, SDU.

Er økologi virkelig sundere?
De senere år har der været stor opmærksomhed om de helbredsmæssige gevinster ved økologi, som får flere og flere fortalere.

Senest har COOP fået Martin Merrild og en stor del af det kemisk baserede landbrug på nakken ved at hævde, at sprøjtegifte truer vores sundhed. Mange landmænd føler, de uretfærdigt bliver hængt ud for at bruge sprøjtegift, og enkelte hævder, at for eksempel Roundup ikke er mere sundhedsskadeligt end kaffe og rødvin.

Men ifølge forskerne er der god grund til at minimere sit indtag af sprøjtegifte ved at vælge økologisk mad, selv om økologisk mad også har andre fortrin.

Økologisk kost kan således mindske risikoen for at udvikle allergi og overvægt, men ifølge forskerne kan denne sammenhæng skyldes, at folk som spiser overvejende økologisk, også generelt har en sundere livsstil.

Økologisk kost har ifølge de eksisterende forskningsdata et lavere indhold af tungmetallet cadmium og et lidt højere indhold af sunde omega-3 fedtsyrer. Til gengæld er indholdet af andre næringsstoffer ikke var markant anderledes i økologiske fødevarer end i konventionelle.

Den største forskel mellem økologiske og konventionelle fødevarer er indholdet af pesticider, og forskningen tyder på, at mængden af pesticidrester i vores mad kan have en negativ effekt på børns hjerner, understreger forskerne fra SDU.

Så når kvinder under graviditeten spiser ikke-økologiske fødevarer, som indeholder rester af pesticider, risikerer de at skade deres barns hjerne. Det selvom grænseværdierne for tilladte rester af pesticider i fødevarerne sjældent overskrides.

Rester af sprøjtegifte findes i både frugt, grønt og kornprodukter. Forskere anbefaler gravide kvinder at spise økologisk mad. Rester af sprøjtegift kan skade hjerneudviklingen. Grafik: CHEM Trust.

Behov for bedre test af sprøjtemidler
– Pesticider testes godt nok ret omfattende i dyreforsøg inden de godkendes, men de testmetoder, man anvender, halter langt efter forskningen med hensyn til hvilke sundhedseffekter, der bør testes for, siger Helle Raun Andersen.

– Når forskningen for eksempel påpeger, at det vil være relevant at teste for hormonforstyrrende virkninger eller forstyrrelser af hjernens udvikling, tager det 20 år eller mere, før der er udviklet testsystemer, som også er godkendt internationalt af myndigheder og erhvervsinteresser, mener hun.

– Det er derfor et problem, at man ikke i højere grad end nu også lader forskningsresultater fra befolkningsundersøgelser og eksperimentelle studier indgå i risikovurderingen af pesticiderne i forbindelse med godkendelse, siger Helle Raun Andersen.

Hun peger på de studier i rapporten, der påviser de udviklingsmæssige konsekvenser for hjernen. Det gælder blandt andet tre amerikanske befolkningsundersøgelser, hvor forskere har målt mængden af pesticidrester i gravide kvinders urin og efter fødslen har fulgt børnenes udvikling hele vejen gennem skoletiden.

Alle studierne fandt, at pesticidrester påvirkede børnenes hjerner negativt.

Et andet problem er ifølge Helle Raun Andersen, at vi udsættes for mange pesticider på samme tid, mange virker på de samme væv og organer og formodes at kunne medføre kombinationseffekter – men det tages der ikke hensyn til, når der fastsættes grænseværdier.

Professor Philippe Grandjean, SDU.

Landbruget er for kemisk
Philippe Grandjean ser rapportens resultater som et tydeligt tegn på, at landbruget – selvom grænseværdier sænkes og pesticider udfases – bliver stadig mere kemisk.

– Hovedproblemet ved nutidens landbrug er, at det bliver mere og mere kemisk baseret. Vi finder,at økologisk mad har en helt klar sundhedsmæssig fordel ved ikke at indeholde pesticidrester, siger han.

Ifølge Philippe Grandjean burde man undersøge de stoffer, der bruges til fødevarer grundigere, inden de tages i brug.

– Derved kunne man undgå nogle af de risici, der ellers dukker op efter flere eller mange års brug. Her kunne man med fordel se på, hvilke metoder der benyttes i økologisk landbrug i stedet for at sigte efter mere og mere kemi, siger Philippe Grandjean.

– Men forskningen ser især på anvendelse af mere kemi i stedet for at undgå den, tilføjer han.

Samlet set anbefaler rapporten, at landbruget nedbringer brugen af kemikalier af hensyn til folkesundheden. Ud over mere økologi kan en løsning være integrated pest management, hvor man gør konventionelt landbrug mindre kemisk ved at (gen)indføre sædskifte, satse på resistente sorter og lignende.

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.