Seniorforsker Rasmus Ejrnæs bekræfter, at alle data i naturvidenskabelig rapport nr. 460 fra DCE på Aarhus Universitet skal genberegnes. Samtidig vil navnene på alle de anonyme eksperter, hvis vurderinger udgør grundlaget for rapporten, blive offentliggjort. Hverken Ejrnæs eller DCE-institutleder Ole Hertel ønsker dog at oplyse, hvornår offentliggørelsen af navnene og den reviderede rapport forventes at foreligge
Den naturvidenskabelige rapport nr. 460 ”Udvikling af en dansk naturindikator (DNI)” blev udgivet i september 2021, men den blev kritiseret, bl.a. fordi den var baseret på håndplukkede ”eksperter” af meget forskellig faglighed, og som alle medvirkede med en garanti for anonymitet.
En aktindsigtsbegæring afslørede dog, at forskerne bag rapporten, der angiveligt har kostet tre mio. kroner, ikke havde det juridiske grundlag i orden for hemmeligholdelsen. Derfor måtte universitetet udlevere navnene på de 41 ”eksperter”, der medvirker direkte med data i rapporten. Dog undlod universitetet at oplyse om syv personer, der oprindeligt havde sagt ja til at deltage, men som af uoplyste årsager ikke gennemførte forløbet. En liste over samtlige kontaktede personer ville universitetet heller ikke lægge frem.
Offentliggørelsen af de 41 navne på de anvendte eksperter udløste en protest fra en af de medvirkende, der trak sine bidrag tilbage, fordi forskerne havde brudt deres løfte om anonymitet. Han krævede samtidig, at han bidrag skulle slettes, og det er umiddelbart årsagen til, at hele rapporten skal genberegnes.
Hvorvidt DCE-instituttet har sikret sig, at der ikke kommer flere indsigelser fra de nu afslørede eksperter, foreligger der intet om. I modsat fald risikerer man at skulle genberegne alle resultater endnu en gang.
Læs listen med de 41 ”eksperter” her
Ejrnæs var modstander af anonymitet
Nu foreligger der nye oplysninger i sagen. Det skyldes, at en gylle.dk-læser har stillet en række spørgsmål til Aarhus Universitet om den naturvidenskabelig rapport. Universitetet overlod det til seniorforsker Rasmus Ejrnæs at besvare henvendelsen på vegne af de 11 forskere, der står bag rapporten. Læseren har sendt os den originale mailkorrespondance med hans spørgsmål (kursiv) og de svar, seniorforsker Rasmus Ejrnæs gav ham som projektleder og hovedforfatter på rapporten den 8. marts. Læs selv:
– Jeg kan ikke finde ud af, hvorfor der er anonyme bidragsydere til rapporten. Hvem kan forklare mig det?
”Det kan jeg forklare dig. Der var nogle af de eksperter, som vi henvendte os til, som ønskede at være anonyme, når de afgav deres vurderinger. Anliggender om persondata og anonymitet er blevet lidt følsomt i disse tider med GDPR-lovgivningen, og jeg tror det spillede ind på at den konkrete projektmedarbejder indgik aftaler om fortrolighed med alle deltagerne. Som projektleder har jeg aldrig været tilhænger af anonymitet, men blev lidt fanget på det forkerte ben i dette spørgsmål. Det har jeg egentlig fortrudt og nu har vi i projektgruppen besluttet at lægge navnene åbent frem i en revideret udgave af rapporten, så man kan se hvem der har bidraget til arbejdet, men vi fastholder at de enkelte eksperters egne vurderinger forbliver anonyme.
Udgivelsen af en revideret udgave af rapporten afventer en ny gennemregning af alle naturindikatorens kortlag, som er afstedkommet af at en af rapportens forfattere har trukket sine vurderinger tilbage med henvisning til bruddet på aftalen om fortrolighed. Den reviderede udgave medfører ingen synlige ændringer af projektets resultater, men flere oplysninger vil fremgå af et omfangsrigt appendiks i rapporten.”
– Hvorfor må datagrundlaget ikke være tilgængeligt?
”Vi lægger meget vægt på at så meget som muligt af data lægges synligt frem. Dette er da også tilfældet på hjemmesiden https://naturindikator.dk/, hvor man kan se hvordan vi har vurderet beskyttelsen mod de vigtigste trusler overalt i Danmark. Tilsvarende er det forklaret i rapporten, hvordan vi har beregnet denne beskyttelse og hvordan vi har vurderet de forskellige truslers alvorlighed.”
– Det er et underligt skrift. Hvem på universitetet har ansvaret for, at det udgives på vegne af Aarhus Universitet?
”Rapporten er udgivet af Aarhus Universitet som en DCE-rapport. Eftersom der er forskningsfrihed på universitetet, så er det jo i første omgang de bidragende forskere, som har ansvaret for de fremlagte resultater. Eftersom der også er tale om en DCE-rapport følger udgivelsen også det kvalitetssikringssystem, som ligger til grund for alle rapporter med en ekstern faglig kommentering og en gennemlæsning og kvalitetssikring fra DCE. Dette fremgår af rapportens titelblad.”
Stadig et underligt skrift
Vores læser var ikke umiddelbart tilfreds med de officielle svar, så han spurgte videre:
Du skriver: “…. vi fastholder at de enkelte eksperters egne vurderinger forbliver anonyme.” Hvad er forklaringer herpå?
Hvis det er begrundet i GDPR-lovgivningen, hvor er det så det står, at læserne ikke må vide, hvem der har givet hvilke vurderinger? Hvordan skal jeg kunne vurdere lødigheden af den enkeltes vurderinger?
”Den vurdering vi bruger i projektet, er resultatet af en konsensusproces for alle deltagerne. Vi kommer til at vise data i den reviderede rapports appendiks, så man kan se spredningen i vurderingerne, men finder det ikke afgørende for transparensen at man kan koble vurderinger til personer. Lødigheden af deltagerne må vurderes ligesom man vurderer ekspertise i øvrigt i samfundet. Vi har lagt vægt på princippet om fagfælle-udpegning i udvælgelsen af eksperter. Ekspertisen er altså garanteret af andre eksperter.”
Jeg forstår, at der foretages en særlig kvalitetssikring af en DCE rapport. Jeg kan se, at den faglige kommentering er foretaget af Flemming Skov og kvalitetssikring, DCE er foretaget af Jesper Fredshavn. Flemming Skov formodes at være viceinstitutleder ved Institut for Bioscience, Kalø og Jesper Fredshavn må være Jesper Reinholt Fredshavn, som tilknyttet Nationalt Center for Miljø og Energi.
– Hvordan kan Flemming Skov være med til den særlige kvalitetssikring, når han også er projektdeltager, som det fremgår af projektansøgning til Aage V. Jensens fonde. Se https://Aage V. Jensens Fond?
”Flemming Skov har ikke deltaget i projektet, men var med i ansøgningsfasen, fordi han deltog i det forudgående projekt om udvikling af et naturkapitalindeks. Det betyder også at han har faglig indsigt i vurderingen af naturtilstand på kort og derfor er kvalificeret til at foretage sådan en kommentering.”
– Et hurtigt blik på Jesper Fredshavns publikationsliste viser, at du er medforfatter i 39 af hans publikationer. hos Flemming Skov er du med i 9 af hans projekter. Hvordan kan det lade sig gøre, at kvalitetssikre men en så tæt kollegial kontakt, som der tilsyneladende er mellem jer?
”Jesper Fredshavn er DCE’s fagperson på biodiversitetsområdet. Jeg har publiceret sammen med rigtig mange danske biodiversitetsforskere, større er fagmiljøet ikke, og projektet er i øvrigt udført sammen med en bred vifte af forskere med forskellige faglige kompetencer. I øvrigt bliver vores forskning jo løbende publiceret videnskabeligt og ved den lejlighed kommer vi gennem videnskabeligt peer review hvilket sikrer at vi hele tiden har et højt fagligt niveau.”
Jeg synes stadigvæk, at rapporten er et underligt skrift, hvor jeg savner principperne for god videnskabelig praksis overholdt. Der må da være en eller anden instans på Universitetet, der har et overordnet ansvar for, hvad de enkelte forskere sender ud i Universitetets navn.
”Jeg er ked af, at du synes, rapporten er et mærkeligt skrift. Hvis du har spørgsmål rettet imod indholdet af den forskning vi har lavet, skal jeg gerne forsøge at besvare disse.”
Ikke tid til yderligere svar
Redaktionen har tilbudt seniorforsker Rasmus Ejrnæs mulighed for at uddybe sine svar. Det ønskede han ikke. Her kommer hans afvisning:
”Jeg mener der er svaret fyldestgørende fra vores side og har svært ved at finde tid til at hjælpe dig yderligere. En revideret udgave af rapporten udkommer når genberegningen af data er færdig, det trækker lidt ud da projektet egentlig er afsluttet og dine aktindsigter og øvrige henvendelser har medført et betydelige ekstraarbejde og desuden afstedkommet en genberegning af beskyttelseslaget.”
DCE-institutlederen, professor Ole Hertel, har heller ingen lyst til at uddybe universitetets handlemåde. Da redaktionen bad om hans kommentarer, fik vi dette svar:
”Jeg finder at Rasmus Ejrnæs allerede har svaret fyldestgørende.”
Som sædvanlige, er det pengene, der driver,, værket,, skyd først ogreparer senere, som der sikkert bliver givet endnu flere midler til, vång nu op Aage V Jensen fonde, og andre, i bliver ført bag lyset, og jeres seriøsitet bliver nu graget i tvivl. 😎
Den rapport er da ikke bedre værd end, at man kan tørre sig selv bagi med den, hvis og såfremt de involverede personer ikke står frem. Når en rapport laves og man politisk bruger den, er navne mm., at yderst vigtigt grundlag, ellers kan ingen jo drages til ansvar for indholdet. Det er en ommer….
Aarhus Universitet – Synes der efterhånden er en del eksempler på sjusk, forudindtagenhed og det er der værre? Måske kan et andet forsker/vidensmiljø være en løsning. Men hvis “bestillerne” lider af samme skavank som Aarhus Universitet, synes vejen uendeligt lang – og det rene Sisyfos.
Rapporte kaldes tilbage pga formelle fejl.
Er der også faktuelle fejl ?
Det virker ærlig talt bizart at eksperterne selv har ønsket anomnymitet. Min erfaring er at eksperter, forskere og andet godtfolk kæmper for at komme med på forfatterlisten og gerne helt fremme, selvom deres indsats ofte har værer svær at få øje på.
Det udløser penge at være med i et projekt. Man kan genbruge gamle data igen og igen og score kassen påny uden at gøre en indsats. Måske har onkel Åges penge siddet lidt løst denne gang og gribbene har ikke kunnet styre sig? De har dog måske ikke haft lyst til at at lægge navn til? Kun haft lyst til pengene? Grav videre! Der er meger snavs i den branche!
Det er det værste ondskabsfulde, useriøse makværk, jeg kan huske at have oplevet i min lange levetid.
Det er en klar ommer, tak.
UDVIKLING AF EN DANSK NATURINDIKATOR (DNI)
For at en videnskabelig rapport skal være troværdig, skal både det formelle indhold og det reelle indhold være OK. Dog vil jeg personligt se igennem fingre med fejl i det formelle indhold, når blot det reelle indhold er OK.
Der har været mange eksempler i historien på at videnskabelige teorier, der i første omgang var løst formuleret eller direkte fejlagtige, men som senere har vist sig at være valid. Noget andet er, når de formelle fejl bruges at skjule faktuelle fejl.
Dansk Natur Indikator (DNI) er i princippet en opinionsundersøgelse blandt en ikke nærme veldefineret gruppe af eksperter. Det er en reel fejl, at man ikke har det fulde overblik deltagerne og der faglig kompetence.
Resultatet af denne opinions undersøgelse kan være påvirket af deltagernes positive eller negative syn på Natur National Parker. Der 11 forskere bag rapporten fra DCE. Det vil være naturligt at undersøge om disse har deltaget i besvarelsen og herunder Rasmus Ejrnæs. Hvis der er tilfælde, at DNI blot et udtryk for hvad DCE mener.
På side 4 omtales, hvorledes man ændre en skala:
”Bioscoren går fra 0-20 point, men i DNI er tilstanden skaleret til at gå fra 0-100, ligesom vi har gjort for processer og beskyttelse. Desuden har vi valgt at sætte alle bioscorer større end 12 til 100. Det har vi gjort i erkendelse af at variation i den høje ende af bioscore-skalaen er påvirkelig af hvor velundersøgt et område er og også af hvilken naturtype, man finder i området.”
Hvad er effekten af dette på slutresultatet?
Desuden er der nogle vilde drømmerier om elefant og næsehorn i den danske natur, som på side 21
”I et evolutionært perspektiv er flere store planteædere relevante for dansk natur: Skovelefant, skovnæsehorn, steppenæsehorn, kæmpehjort, elg, europæisk bison, vandbøffel, vildsvin, bæver, vildhest, vildæsel, vildokse, krondyr, dådyr og rådyr. Elefanter, næsehorn, kæmpehjort, vandbøffel og det europæiske vildæsel er globalt uddøde, men kan forsøges erstattet af tætbeslægtede arter. Vandbøfler kan erstattes med asiatiske vandbøfler, som er udsat i flere rewildingprojekter i Europa, inklusiv Danmark, og der findes ligeledes asiatiske vildæsler. Elefanter og næsehorn kunne forsøges erstattet funktionelt af nulevende elefanter og næsehorn. Selv om dette endnu ikke er forsøgt realiseret og også indebærer betragtelige praktiske udfordringer, regner vi stadigvæk arterne med som en del af den potentielle planteæderdiversitet ift. en naturlig græsningsproces.”
”Elefanter og næsehorn er næppe muligt at sætte ud som vildtlevende bestande, men de vil naturligvis på lige fod med holdte husdyr kunne bruges i naturforvaltningen som alternativ til andre græssende dyr og maskinel kratrydning.”
På side 22 omtales
Helårsgræsning/sæsongræsning. Der er et afsnit om græsningstryk, der tilsyneladende tillægges store vægt. Det er påfaldende, at man opskalere points for græsningstryk og jeg forstår ikke at man går ind og udfører disse justeringer. Der er god grund til at være mistænkelig over for dette.
Dette bør undersøges nærmere.
Det er muligt, at der allerede findes eksempler på, hvorledes DNI beregnes på en række biotoper. Dette betyder, at skal have adgang til de underliggende tabeller på f.eks. Jægersborg Dyrehave, Helnæs Made eller Tranum Klitplantage. Derefter skal resultatet valideres.
Desuden bør man have adgang til de enkelte forskeres bidrag.
DNI er bl.a. finansieret af Åge V Jensens fond og Århus Universitet. Begge lider et prestigetab ved denne rapport.
Tænk sig, at man bruger penge på en rapport, hvis grundlag er drømmerier og at man bruger den til at argumenter for at udsætte næsehorn og elefanter i den danske natur.