Janus er den romerske gud for al begyndelse og afslutninger. Han kan både se frem og tilbage på samme tid, og er derfor ganske umulig at debattere med. Foto: Wikipedia.

Af René Rasmussen, lektor emeritus i videnskabsteori ved Københavns Universitet

Rene Rasmussen.

Biologen Rasmus Ejrnæs – eller er det politikeren Ejrnæs? –  bryder sig ikke om skovrejsning, som det fremgår af artiklen ”Skovrejsning greenwashes og gavner ikke biodiversiteten – men det vil skovlobbyen ikke have, at du ved” Hans kritik har et morsomt islæt, idet han om skovdriftsområder anfører: ”Der er ingen gamle træer, intet dødt ved, ingen vand, ingen blomstrende buske, ingen blomstrende urter, intet lys, ingen sommerfugle.” Gad vide, hvordan der kan gro træer, når der ikke er noget vand eller lys?

Der var en gang, hvor videnskabsmænd ikke engagerede sig personligt i den måde, hvorpå politikere og anden offentlighed forholdt sig til og benyttede sig af deres forskning. Forskningen var objektiv, uanset evt. offentlig brug heraf. Når det gælder biodiversitet, ville en objektiv position således kunne indbefatte en oversigt over eksisterende biodiversitet, bud på hvordan den evt. kunne ændres og hvilke følger der kunne være heraf, som det ofte fremgår af videnskabelige rapporter. Men allerede her spiller noget andet ind, eftersom sådanne rapporter tit støttes af private fonde. Bl.a. af Aaage V. Jensens fond, der ejer en række naturområder i Danmark og en safaripark i Sydafrika, hvortil der arrangeres jagtture. En række af Ejrnæs’ forskningsrapporter støttes netop af denne fond. Det er derfor lidt pudsigt, at han har så travlt med at beskylde politiske tiltag, her skovrejsning, som han er uenig i, for greenwashing.

Ny AU-rapport bygger på anonyme eksperter men anbefaler alligevel store græssende dyr som fremtidens naturplejere

Ejrnæs’ ideer drejer sig også om penge og en anden form for politik end den, som han hævder, ligger til grund for skovrejsning. Et par citater: ”Skovlobbyen er stærk og består af en uskøn, men slagkraftig blanding af savværker, tømmerindustri, planteskoler, skovdyrkere, forskere…” Og: ”fonde lokkes til at investere i skovbrugssektoren på falske præmisser, og folketingspolitikerne springer på vognen med erhvervsfremmende tilskudsordninger.” På den ene side har vi et erhvervsliv, som på ’uskøn’ vis vil fremme skovrejsningen, og på den anden side ’lokkes’ andre erhvervsvirksomheder (’fonde’) til at investere. For Ejrnæs er erhvervslivet både skyldigt og uskyldigt i skovrejsning (og naturligvis uskyldigt, når den støtter ham). Så meget om hans modsætningsfyldte sociologiske og politiske betragtninger, der ikke drejer sig om biologisk forskning, men om hans, andres biologers og visse rewilderes ideer om, at naturen skal frelses, og at det kun kan ske på en måde, dvs. ved rewilding. Det politiske program i denne bevægelse, der vil ’frelse’ os og naturen, er tydeligt.

Ejrnæs’ to ansigter. Privatfoto og twitter.

Et nøgleord for denne frelse er biodiversitet. Da der ikke skulle være nogen biodiversitet i skovrejsning (hvad i sig selv er en tom påstand), bør den udelukkes. Som om alternativet er enten skovrejsning eller områder med skov, hvor der ikke fældes træer og hvor der ér biodiversitet. Det er et falsk alternativ. En forvildet, politisk opfattelse. Skovrejsning udelukker ikke andre former for skovområder. Derimod kan de to former for naturområder fint eksistere side om side.

Ejrnæs’ politiske projekt ser anderledes ud, idet naturen enten er, som han mener, den bør være, eller også er den slet ikke (jf. hans idé om, at der ikke er vand i områder med skovbrug). Han bruger derfor ikke plads på at fortælle, at skovbrug faktisk fremmer reduktionen af CO2-udslip, eller, at træer, der fældes, ikke blot bruges som alternativ til fossile brændstoffer, men også til bygninger, møbler, hegn osv. Træ er bedre end cement, metal og plastik i en række sammenhænge. Især hvis vi tænker økologisk. Da han kun ser et politisk alternativ mellem skovbrug eller naturnationalparker, er det klart, at han ikke kan forstå, der skulle være nogen natur- og biodiversitetsvenlighed (for at genbruge emotionelle ord fra artiklen) i skovbrug. Leve cement, metal og plastik! Glem også alt om C02-udslip, som Ejrnæs tilsyneladende heller ikke ønsker at forholde sig til.

Ejrnæs’ personlige og etiske synsvinkler fremgår også, når han i en anden artikel fortæller om lykken ved at se dyr død naturligt i naturnationalparker, ligesom han spekulerer i, hvilken død der er værst for dyr: at dø af sult i en naturnationalpark eller slagtning? Hvad ved han om, hvordan der er at dø … for dyr eller mennesker? En biolog ved lige så lidt om det som andre mennesker. Når han endvidere siger, at vi mennesker ”har umanerligt svært ved at forlige os med den uafvendelige død og derfor krampagtigt holder fast i illusionen om ubegrænset vækst og evigt liv og lykke”, taler han etik og sociologi funderet i egne ideer om lykke samt lommepsykologi.

Her er tabstallene fra Molslaboratoriets rewilding-eksperiment siden 2016

Når han og andre biologer gør noget sådan, drager de deres personlige synsvinkler ind. Forståeligt, at det ofte kan være svært at skelne mellem forskningsudsagn og private udsagn. Hvis de ønsker at undgå personlige angreb, som de desværre udsættes for, bør de nok holde sig til deres forskning og ikke inddrage personlige etiske eller lykke-baserede betragtninger.

Et andet udsagn fra artiklen: ”Hvis man altid giver dyrene rigeligt at æde, så vil man være nødt til at slå dyrene ihjel, for at der ikke skal blive for mange.” Prøv at sætte menneskene ind i stedet: ”Med andre ord: Hvis man altid giver menneskene rigeligt at æde, så vil man være nødt til at slå menneskene ihjel, for at der ikke skal blive for mange.” Der eksisterer biocentriske perspektiver, der siger det lidt i stil hermed. F.eks. hos den radikale miljøforkæmper Dave Foreman, der er forfatter til Man Swarm and the Killing of Wildlife og som peger på, at man ikke skal hjælpe mennesker i Etiopien, men blot lade dem sulte ihjel. Stop import/eksport af føde.

Store “græssere” er der nok af i Danmark, hvor kvægbestanden tæller knap halvanden million kreaturer, men kun de15% økokvæg kommer ud på græs – og slet ikke i naturen. Foto: Monika Kubala/Unsplash

En lignende holdning forefindes også i Ejrnæs’ forsvar for Molslaboratoriet og den lykke, som han finder der. Et af problemerne for Molslaboratoriet er, at dyr dør af sult, fordi der ikke er føde nok i området, men ”hvis man altid giver dyrene rigeligt at æde, så vil man være nødt til at slå dyrene ihjel, for at der ikke skal blive for mange.” Her sniger der sig også ufrivillige komiske aspekter ind, idet Ejrnæs taler om ”aflivning af dyr uden dyrenes samtykke…” Hvornår pokker har et dyr givet samtykke i at blive aflivet? Og hvordan har dette samtykke vist sig?

Ser vi bort fra sådanne komiske indslag, er det også pudsigt at se, hvordan han definerer rewilding i en artikel skrevet sammen med biologerne Hans Henrik Bruun og Jens-Christian Svenning. Ordet rewilding betyder at gøre noget vildt igen, men for disse biologer handler det sig tilsyneladende ikke om at genskabe naturen, som den så ud på et bestemt tidspunkt: ”Rewilding handler altså ikke om at genskabe naturen, som den så ud på et bestemt tidspunkt i fortiden, men derimod om at genoprette naturlige processer i selvforvaltende økosystemer.” Genoprettelsen af ’naturlige processer i selvforvaltende økosystemer’ er imidlertid også at genskabe en fortidig natur. Her som i Ejrnæs egne artikler er argumenterne modsætningsfyldte. Definitionen på rewilding er flagrende. Det udelukker desværre ikke, af ideen herom bruges til at sikre genskabelsen af en natur, som Ejrnæs m.fl. mener, den skal se ud. Et særligt nostalgisk natursyn.

Det, der også er fatalt i denne sammenhæng, er, at det synes at være videnskaben, i dette tilfælde biologien repræsenteret af bl.a. Ejrnæs, men der kan også peges på f.eks. biologerne Thor Hjarsen og Bengt Holst, der lægger dagsorden for forvaltningen af vores skovområder. Politikere giver blot indtryk af, at de bestemmer, men i realiteten er det biologernes ’videnskabelige’ holdning, som er afgørende. Vores miljøminister Lea Wermelin (S) er i den forstand i lommen på de biologer, der råber højst med deres politiske, etiske og sociologiske betragtninger. Desværre af kvaliteten af sidstnævnte ikke særlig høj, men fordi budskabet heri er, at de alene ved, hvordan vi skal redde naturen og menneskeheden, æder mange hele budskabet. Naturen kan kun reddes, hvis vi følger trop i denne bevægelse. Andre tiltag for eller ideer om at fremme naturen må afvises.

Artiklen har været forelagt seniorforsker Rasmus Ejrnæs med anmodning om en kommentar, men han har ikke benyttet sig af muligheden.

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Den person trænger til en spadseretur i skoven, måske han så uden skyklapper indser virkeligheden.

  2. Bravo. Der er skrevet mange indlæg om Rewilding, skov ødelæggelse og de vilde udokumenterede ideer, der ligger bag.
    Men dette indlæg kommer vidt omkring og får RE lagt helt ned.
    Og fantastisk at gi RE mulighed for modsvar, som han jo selvfølgelig afslår.

  3. Anna Lønne Sørensen

    For mig at se bidrager René Rasmussen kun til fnidderet i hele NNP-debatten.
    Ja, Rasmus Ejernæs har uheldige formuleringer og følelserne kan løbe af med ham.
    Det sker vist for alle og er selvfølgelig noget RE gerne må forbedre.
    MEN tvister og drejer René Rasmussen ikke citaterne fra Rasmus E? Og hvad skal det gøre godt for?
    I forvejen er biologerne i gang med en stor debat om det meget komplekse, naturen, og bruger hver især deres specialviden. Også biologer er delt op i specialer og kan have svært ved at se helheden.

    Men igen: Hvad gør godt gør dine kommentarer egentlig, René Rasmussen? Og din baggrund indenfor videnskabsteori og faglige viden der fra, har endnu ikke bidraget med noget nyt, der har givet vigtig og opklarende viden om NNP og rewilding. Tværtimod.

    Debatten om træ, skove, klima, biodiversitet er kompleks og meget vigtig, for vi har begrænset plads til mere natur i Danmark, så hvad skal plantes hvor?
    I en ‘plantage-skov, produktions-skov’ drænes der fx, så der øger man ikke antallet af vandhuller, som er en kæmpemangel.

    Og på Mols-lab fjerner man dyr, når der bliver for mange i forhold til arealet. Ingen dyr får altså lov til at ‘sulte ihjel’. Derimod dør dyr jo i naturen af mange grunde, det sker selvfølgelig også i NNP’erne. Herunder af alderdom.

    • Nej, Anna Lønne Sørensen. René Rasmussens indlæg er særdeles relevant. Det er et skråplan for vores oplyste demokratiske videnssamfund når forskere optræder på scenen som politiserende og agiterende for – i dette tilfælde hans foretrukne – naturforvaltningsmetode. – Og samtidig skal levere uvildig ministerbetjening.
      Jeg er enig med dig i, at debatten om træ, skove, klima og biodiversitet er kompleks – også at vi har begrænset areal til rådighed generet, og i særlig grad i lille Danmark, og at arealanvendelse er et nulsumsspil, hvor vi ikke kan tillade os at prioritere ensidigt og uden omtanke.
      Vi er mange som opfatter, at vi var helt på rette spor med et helhedssyn via de seneste 20-30 års initiativer for landsharing-baseret skovforvaltning med naturnær skovdrift og FSC-certificeringsreglernes iboende krav til natur og biodiversitetshensyn. Man kan naturligvis mene, at jeg/vi tager fejl deri, men rewilding-ideologiens version af urørte skove, med de omfattende skovrydninger vi ser ind i lige nu er direkte i modstrid med både EU-skovstrategi 2030 og (klima)regeringens egne mål og intentioner. En regering, som tilmed overlader os til gætterier om klimasvigtets omfang – som formentlig ikke er inder 1,5 mio. tons CO2e pr. år + plus en betydelig direkte CO2 emission i skovrydningsperioden de næste 20-25 år frem.
      Dette helhedssyn forholder Rasmus Ejrnæs sig naturligvis ikke til – hans sigte er rewilding, formidlet som et videnskabeligt begrundet og eneste svar på en naturkrise, som han også selv udlægger omfanget af – I sig selv problematisk nok, men fair nok for det, hvis han ærligt gjorde opmærksom på, at han var ude i et politisk ærinde, og vores beslutningstagere ikke blot lytter ukritisk og eksekverer.
      Vi er mange som mener, at man overser elefanten i rummet – at løsningerne nok mere sandsynligt skulle findes ved en indsats i den åbne (og tilgroede) natur og agerlandskabet frem for at fare frem med skovrydning (90 % ar alle ikke hjemmehørende arter, 50 % af al nåleskov med arter af europæisk oprindelse) og veteranisering (påføre 25 % af vores løvskove og skovfyr skader for at fremme forfald)
      Endelig er vi nogle stykker som har været fremme med den ”kætterske” påstand, at RE og AU/DCE gør sig skyldig i en tendentiøs konklusion og formidling af deres egne rødliste vurderinger og data. En kritik som naturligvis straks skydes ned som fake-news – Læs og bedøm selv: https://dansknaturtilstand.dk

    • Undskyld, men du har vist ikke været på mols og set de tamheste i indhegning, hvilken kynisk tilgang at ha til levende dyr, føj.. Vi var der i maj, intet foder intet græs,, ingen ting, for lange hove, sår, og halthed, skal jeg blive ved..floves ved folk som dig. 🤬

  4. Ulla Gottliebsen

    Tak for denne artikel, der bidraget til dokumentation af Rasmus Ejrnæs¨ manglende videnskabelighed. At denne mand tages alvorligt, når han fører sig frem med betragtninger om liv og død, skovdrift, psykologiske bevæggrunde til modstand mod rewildingen, dyrs velfærd, klima osv er en gåde.

    En tilføjelse til artiklens påpegning af Ejrnæs` usammenhængende og upræcise definition af rewilding:

    I DCE rapport 425 “Biodiversitetseffekter ved rewilding” skriver,Ejrnæs, at baseline for rewildingen skal være EEM mellemistiden for 130.000 år siden. De biologiske processer, der var dengang, skal gendannes i den danske rewilding. Dengang var klimaet i Danmark varmere og vådere end nu, men det betyder tilsyneladende ingenting.

    Ejrnæs postulerer (uden dokumentation), at der var høj tæthed af “store græssere” i EEM- mellemistiden. Denne påstand danner derefter grundlag for beregningen af det antal kilo “store græssere”, der iflg ham og ligesindede bør være i de danske rewildingsprojekter. Ejrnæs skriver i artikler, at græsningstrykket skal hæves op til 20 eller 30 gange det nuværende, der beror på det oprindelige og naturligt hjemmehørende hjortevildt. Et stærkt forhøjet græsningstryk kalder Ejrnæs tilmed for “det naturlige”. Kun ved at hegne dyrene inde, kan det lade sig gøre at øge græsningstrykket i det omfang.

    Når Ejrnæs skal understrege nødvendigheden af at hæve græsningstrykket markant i den danske natur, bevæger han sig væk fra EEM-mellemistiden og fremhæver græsningstrykket på de afrikanske savanner. Der gror græsset dog hele året, og klimaet er varmere.

  5. Jens Fisker

    Biologen Ejernæs har ikke en pointe når han trækker på smilebåndet og konstaterer at han har ret og henviser til nogle biologiske mekanismer som han dyrker og henviser til når han beskriver biodiversiteten enten ødelægges eller maksimeres – Spørgsmålet melder sig da også : Skal vi drive landbrug i dette land og vedblive med at være et landbrugsland -?
    Se, måske vil det være smart at includere dette statement hvergang vi diskuterer landbrug, at Danmark er et landbrugsland og at det skal være sådan i al fremtid – spørgsmålet vil hernæst blive: hvordan etablerer man et landbrug der ikke ødelægger miljø og grundvand i produktionsprocessen – samt tar et stort hensyn til dyrvælfærd – altså gør produktionslandbruget til en økologisk proces – uden marksprøjtens velsignelser – uden ødelæggelser i miljøet – Her vil jeg gerne gøre mit standpunkt gælden overfor en grusom og ondsindet holdning blandt store dele af den akademiske verden, der ikke regner vort land og landbrug for noget andet en obstruktion over for disse menneskers vanvittige ideer for at få biodiversiteten på plads i en verden af klodsede ideer om rewilding med store græssere under hegn eller ikke hegn – hvor mennesker er bange for at færdes og hvor dyr dør af sult – kun for at tækkes disse mænd og kvinder i denne bølleagtige adfærd, der ikke hører hjemme i et demokrati –
    Ja, selvfølgelig skal vi have et lndbrug i Danmark – det skal biologer og landmænd indstille sig på og acceptere den biodiversitet dette indeholder – at de økologiske principper, skal bære landbrugets og samfundets videre udvikling
    Samfundet vil ikke acceptere gift i vores mad og grundvand – og det skal og må ske ved lovgivning i vort parlament –
    Det har ikke noget med smagen af en gulerod, men om dyrkiningen af samme gulerod – Smag og behag kan ikke diskurteres,som bekendt, men ved køb af usprøjtede grøntsager er man med til at gøre miljøet og drikkevandet fri for gift og kemi – I.flg. professor Phillip Grandjean – Miljømediciner på Syddansk Universitet – Ødelægger 627 forskellige giftrester i frugt og grønt børns hjerner – Hjernehinden bliver ganske enkelt tyndere, hvilket er katastrofalt da det er her lærdommen forankres – Altså børn bliver dummere ved at spise jordbær der er spøjtede – og som altså ikke er økologiske – For folkesundhedens skyld er den giftfri dyrkning essentiel – Staten skal opkøbe landbrug på tvangsaktion og forpagte gårdene ud på favorable vilkår til økologisk drift og intet landbrug må overstige 150 – 250 tdl – altså de økologiske brug skal udstykkes i mindre enheder – og det skal der lovgivning til –

  6. Ole Livbjerg Klitgaard

    Jeg er enig med Robert Olesen og Ulla Gottliebsen i deres betragtninger. Jeg vil samtidig imødegå en bemærkning fra Anna Lønne Sørensen om, at i “plantageskov, produktionsskov” drænes der og vi har brug for vandhuller. Det må være manglende viden, der er tale om. Jeg har i årtier i statsskovene være med til eller haft ansvaret for etablering af ny statsskov ved byer eller andre steder i det danske landskab. Vi har altid planlagt den ny skov, så vi udnytter naturlige lavninger i terrænet for fremme naturlige vandflader og der er ikke frembragt nye vandafledninger, med mindre det var lovmæssigt nødvendigt i forhold til naboer. Tidligere markdræn sløjfes eller forfalder. Vi har tillige friholdt åbne arealer for at få variation, og vi har lagt dele ud til “naturlig tilgroning”, så vi også her fik en naturlig dynamik. Det kan godt være, at RE ikke kan lide flersidighed eller nye skovplantninger, men det er en kendsgerning, at mange gamle skove i Danmark også er plantede og allerede få år efter plantning af ny skov ses der en stor ændringer i dyre-og plantelivet, som er en forbedring i forhold til den dyrkede og sprøjtede mark. I forhold til tidligere anvendes der iøvrigt flere træarter i blanding samt etablere skovbryn med indenlandske og blomstrende buske.
    Iøvrigt synes jeg ikke, at det er et problem, at der også kan produceres træ i skovene. Træ er et råstof fra naturen, som kan reproduceres og som vedvarende er til glæde for det øvrige samfund.
    I de dyrkede og naturnært drevne statsskov stoppede vi for længe siden med at venligeholde grøfter, hvilke er let at se, når man færdes i skovene. Det giver udfordringer for skovdriften, som vi så må leve med eller løse, men det er netop med det formål, at gøre skovene vådere og dermed formentlig kunne fremme naturinteresserne.

  7. Dorthe Lerfeldt

    Tak, René Rasmussen, for endnu et godt skriv.
    til Anna Lønne Sørensen. I rewilding og de kommende NNPér vil husdyrene IKKE dø af alderdom, da gennemsnits alderen kun er 3-5 år, hvor husdyrene i privateje, nemt bliver 20-30 år, altså dør dyrene i deres pure ungdom, og det viser en stor mistrivsel, som du vist, ligesom andre rewildere, ikke vil forholde jer til, lige som i heller ikke vil forholde jer til, at træerne og skovrejsning er nødvendigt for klimaet, grundvand og biodiversiteten. I vil ikke forholde jer til, at husdyrene er blevet avlet til et liv med mennesker, og alle “vilde dyr” egenskaber er avlet ud af dem for længst, deriblandt evnen til at kunne nedsætte stofskiftet ved fødemangel. De kan IKKE tåle, at tabe sig gennem sult, da det ødelægger deres organer. På grund af avl, kommer hundyrene i brunst, længe før deres kroppe kan forløse et afkom, de dør en lang smertefuld død istedet, og der vil forekomme en unaturlig fordeling af køn, så der bliver for mange handyr. Dyrene har brug for menneskets hjælp til at opretholde en god ballance, med få handyr til en stor flok hundyr. Føl skal ikke have føl, og kalve skal ikke have kalve. Det er menneskets pligt, at sørge for det ikke sker, da det er mennesker der sætter dyr bag hegnet. Gør jeres forbandede pligt, og sørg for, at de dyr i sætter bag hegn, har det godt, og at hundyr ikke dør i “barselsengen”, eller sulter, forgiftes, dør af parasitter der sprænger maver/tarme på dyrene eller går med skader og smerter.
    .I naturen, skyder jægere gerne de dyr, de ser mistrives, og ikke kan reddes på en vildtplejestation. De lader dem ligge i naturen udenfor stier, så folk ikke ser dem, så den påstand, som Ejrnæs og andre rewildere kommer med, om at der mangler ådsler, passer ikke. Der er en del dyr der dør i trafikken, og bliver smidt ind til siden, eller skudt af sweeizhundeføreren. Påkørte hjortedyr, kan som regel ikke spises, da galde og/eller mavesæk er gået i stykker og ødelægger kødet, de får også lov til at blive liggende i naturen, men bliver udfriet for flere smerter. Det kaldes empati,hvad mange rewildere mangler. Der mangler heller ikke afføring til møjbiller, da der er mange dyr, og de skider allesammen, men hvis biologer synes der mangler kokasser eller hestepærer, vil private dyreholdere hjertens gerne donere noget fra deres mødding. Der er slet ikke behov for husdyr i skovene, og på enge og ådale, kan i bruge Rigkilde LIFE´s metode, som ikke indebærer vanrøgt af dyr, og som der endda er EU tilskud til. Men det giver selvfølgelig ikke de “spændende”oplevelser, som hingste/tyrekampe, tyres jagt af kvier og køer, som de parrer og udmatter til døde, som synes at give Rewildere stor unaturlig nydelse, de ville nok også finde stor nydelse i hunde og hanekampe.
    Rewildere synes at, forgude Ejrnæs og Rune E. Larsens forvaklede dyre og natursyn, så rewilderne glemmer at tænke selv, undersøge tingene selv og tænke logisk, men hopper på Ejnæs´s og Runes løgne, snyd og bedrag. Hvem kan helt ærligt tro, at Ejnæs virkelig slår sin græsplæne mindst 10 gange i løbet af vinteren?
    Vildhesten og uroksen kunne ikke afholde tæt skov fra at brede sig til hele DK, i tiden efter sidste istid, så hvorfor i alverden skulle husdyrene kunne det nu?
    Hvorfor gentage de fiaskoer, som andre lande har haft med rewilding?
    Efter de udeladte tal i rødlisten endelig er blevet frigivet, viser det sig, at biodiversiteten ER i fremgang, især i de naturdrevne skove, hvad mange udenlandske undersøgelser også bevidner om. Du kan selv læse om det, i det link Robert Olesen så venligt har lagt i sin kommentar, så vedtagelsen af NNP, hegn og rewilding, er vedtaget på et falskt grundlag.
    .Udenlandske forskere, har undersøgt biodiversiteten i urørt skov, og til deres undren er den ikke særlig god, men det vil Ejnæs og rewilderne heller ikke tage ved lære af.
    Jeg vil foreslå, at Ejrnæs tager et laaaaangt kursus i videnskab og hvordan man laver en ordentlig videnskabelig forskning og skriver en videnskabelig rapport, der ikke stemples UEGNET af andre forskere.
    Til Jens Fisker. Jeg er enig med dig langt hen ad vejen, men ikke i, at staten skal opkøbe landbrugsjord og gårde, og forpagte dem ud. Landmanden skal istedet have hjælp til, at omlægge til økologisk, men stadig have lov til, at være selvejende.

  8. Klaus Flemløse

    Biodiversitet, NST og NNP-biologer.
    Generelt er jeg enig med mange også NNP-biologerne om, at man skal beskytte naturen og forbedre naturen i bred betydning. I denne forbindelse bliver der igen og igen talt om at biodiversiteten skal forbedres, men uden egentlig at forklare nærmere.

    Biodiversitet måles ved to størrelse, nemlig antal arter og deres indbyrdes fordeling. Dette udtrykkes ved Shannons Biodiversitet Index.

    Uanset hvor mange gange, der omtales biodiversitet, er der aldrig angivet en tidsskala for, hvor når der sker en forbedring.

    Fældes en nåletræsbeplantning vil der normalt ske det, at pionerarterne tager over. Det kan være Birk og Rødel. Umiddelbart efter fældningen sker der et massiv fald i antal arter og biodiversiteten vil være nul. Det vil i princippet være OK, men hvor lang tid går før en ny biodiversitet, bygger op igen. Nogen af NST dygtige forstfolk har nævnt 80 år.

    Hvis vi ser på Teglstrup Hegn/Kohaven ved Helsingør, der på mange måder er et rigtig godt sted, er der ikke sket en forbedring af biodiversiteten eller rettere ingen af NNP-biologerne eller Naturstyrelsen har gidet undersøge det. Realiteten er, at der har været et fald på grund af vækst i pionerarterne som Birk og Rødel, som kvæler alt andet.

    Hvis der skal være nogen som helst troværdighed af NST og NNP-biologerne mht. Natur National Parkerne, må de gå i gang med at bruge Shannons Biodiversitets Index snarest på vigtige lokaliteter.

    Til NNP-biologerne og NST: Få det afklaret om biodiversiteten reduceres i de første 80 år efter oprettelsen af en NNP før der sker en vending ?

    Rent politisk er det også af interesse for Folketinget at få at vide.

    Links:
    Shannons Biodiversitet Index
    https://www.statology.org/shannon-diversity-index/?fbclid=IwAR0XDgieYyhlPMS7Hg_8FKVZxYIPhAuzKiwMDysl-iATFUTqvlveVyfej8c

    Natur National Parker vil få en reduceret biodiversitet.
    https://www.facebook.com/groups/frinaturdk/permalink/441760684172561/

    Monitoring change in biodiversity through composite indices
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1569463/?fbclid=IwAR2cs6xkvOW49gsBxBMCZhqCMZTLIAghkUsQ8RGgv00g0uFirnn34zY4-C4

  9. Tænk at en lektor (emeritus) i videnskabsteori vil være bekendt at læse en tekst så bevidst forkert: “Hans kritik har et morsomt islæt, idet han om skovdriftsområder anfører: ”Der er ingen gamle træer, intet dødt ved, ingen vand, ingen blomstrende buske, ingen blomstrende urter, intet lys, ingen sommerfugle.” Gad vide, hvordan der kan gro træer, når der ikke er noget vand eller lys?” RE mener tydeligvis (for alle der har lært kunsten at læse indenad, hvilket jeg umiddelbart ville forvente af en lektor emeritus, men jeg kan jo tage fejl), at de fleste vandhuller og skovsumpe er drænet væk, og at meget lidt lys når skovbunden.
    På den måde er den pensionerede men stadig aktive lektors skriv jo ganske typisk for de forenede hegnsmodstandere (Kjeld Hansen, Venstre, Nye Borgerlige, Hetzenettet, mountainbikerne mv.)s arbejdsmetode: Personlig intimidering, bevidste fejllæsninger, bevidste løgne (“Et af problemerne for Molslaboratoriet er, at dyr dør af sult, fordi der ikke er føde nok i området”) osv. osv. Ingen overraskelser der.

  10. Thor Hjarsen

    Men er forfatteren ikke selv forsker (emeritus)? Og blander sig aktivt i den naturpolitiske debat? 🤔

    Og så kan jeg her oplyse at Klaus Flemløse herover lyver om biodiversiteten i Hellebæk Kohave. Studie fra IGN/KU viser 30-60x flere nektarrige blomster allerede to år efter den ekstensive helårsgræsning blev etableret i 2018. Flemløse kender disse data, men ævler fortsat videre om Shannon indekset…

    Mvh

  11. Jens Fisker

    Svar til Dorthe Lerfeldt : Hvad er det, som du ikke kan lide ved, at Staten opkøber jord – Prøv at sætte ord på – Det har efter min mening ret store fordele og bremser samtidig spekulationen i jord – En forpagter får tilskud til omlægning i 2 år – og skal herefter følge de gældende regler for økologisk jordbrug – jeg mener forøvrigt at al fødevareproduktion skal være monitoreret af,om ikke ejet, af Staten. Staten har opsyn med gårdens drift i de 4 første år – Et statsligt organ, med kompetente bønder og videnskabsfolk, oprettes til at holde styr på det hele –
    med venlig hilsen,
    Jens Fisker.

    • Dorthe Lerfeldt

      Jeg mener ikke staten skal eje jorden, det skal gårdejeren selv, ellers er det kommunistisk. Når folk selv ejer bedriften, har de både lyst, ambitioner og grund til, at gøre det så godt som muligt.

  12. Jeg må nok revidere min optimistiske opfattelse af René Rasmussens evner til at læse indenad, jeg troede, at han bevidst fejllæste Rasmus Ejrnæs vedrørende vand og lys i skoven, men når man ser, hvad han skriver længere fremme, er det nok ikke bevidst, men bare fordi han slet ikke forstår substansen i diskussionen eller har noget begreb om natur og økologiske processer. Når han skriver “Rewilding handler altså ikke om at genskabe naturen, som den så ud på et bestemt tidspunkt i fortiden, men derimod om at genoprette naturlige processer i selvforvaltende økosystemer.” Genoprettelsen af ’naturlige processer i selvforvaltende økosystemer’ er imidlertid også at genskabe en fortidig natur” er det ren pølsesnak. At genoprette naturlig processer vil selvfølgelig ikke genskabe en fortidig natur, den vil genskabe (en del af) de processer der tidligere kunne udfolde sig, men resultatet vil selvfølgelig ikke blive en fortidig natur, da udgangspunktet er ganske anderledes.

Skriv en kommentar