På fem år har Molslaboratoriet været tvunget til at fjerne 78 kvæg og 15 heste på grund af princippet om nul vinterfoder
Det omdiskuterede rewildingprojekt med ”store græssere” på Naturhistorisk Museums ejendom på Mols har store problemer med at tilpasse dyrebestanden til fødegrundlaget. Kun i to af projektets femårige levetid er det lykkedes de ansatte at ramme en bestandsstørrelse, hvor ingen kvæg måtte aflives. Til trods for at projektet blev igangsat allerede i 2016, ramte det hidtil værste år så sent som i 2020, hvor 10 udsultede kvæg måtte aflives, mens 18 andre kvæg måtte flyttes væk fra det nedgræssede naturområde af hensyn til deres overlevelse.
Det viser et svar fra miljøminister Lea Wermelin til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Læs svaret her: Ministersvar til Folketingets Miljøudvalg
Dertil kommer tilsvarende problemer med at administrere det store hestehold, der går frit sammen med kvægbesætningen i den 150 hektar store indhegning. Her har Miljøministeriet ingen data, men ifølge oplysninger fra den tilknyttede landmand har projektet ikke aflivet heste før i februar-marts 2020, hvor 15 Exmoor-ponyer måtte fjernes, fordi projektet var ude af kontrol. Sammen med ponyerne blev 28 kvæg fjernet. Tilsammen drejede det sig om mere end halvdelen (54 %) af den samlede heste- og kvægbestand. De overlevende dyr var i en sådan tilstand, at der i den følgende sommer 2020 kun blev produceret ét føl og ingen kalve.
Register over alle heste på vej
Alle oplysninger om hesteholdet stammer fra Naturhistorisk Museums forvalter, da der ikke findes et centralt myndighedsregister, hvor hesteejere er forpligtede til at registrere deres heste på det sted, hvor dyrene befinder sig. Derfor kan Fødevarestyrelsen ikke svare på den del af Miljøudvalgets spørgsmål, som vedrører heste. Ministeren oplyser dog, at der er vedtaget nye EU-regler for registrering af heste, hvilket betyder, at Fødevarestyrelsen fremadrettet skal registrere alle steder, hvor der holdes heste, samt registrere de enkelte heste med deres unikke dyrenummer i CHR. Det betyder, at der vil være styr på dyrebestandene i de kommende naturnationalparker, også når det gælder hestehold.
Ministeren blev også spurgt om, hvor længe det enkelte kvæg har været på Mols-laboratoriets arealer. Det fremgår af tabellen, at 47 kvæg ud af det samlede antal på 78 hidtil har overlevet i mindre end 2,5 år.
Reaktiv eller proaktiv naturpleje?
Årsagerne til de store vanskeligheder med at tilpasse antallet af ponyer og kvæg til fødegrundlaget på den 150 hektar store naturejendom er ikke klart beskrevet, og tilsyneladende er der heller ikke enighed blandt de tilknyttede rewilding-forskere om den sande forklaring.
I rapport nr. 425 fra 2021 med titlen ”Biodiversitetseffekter af Rewilding” fra Aarhus Universitet er projektets talsmand citeret for at hævde, at det dramatiske kollaps i vinteren 2020 skete i fuld overensstemmelse med den faglige strategi:
”Rewildingprojektet på Molslaboratoriet er umiddelbart det eneste danske projekt, hvor populationsstørrelsen reguleres reaktivt, og muligheder for naturlige processer som ressourcebegrænsning og potentielle radikale kollaps i populationen aktivt tilvælges i forvaltningen.”
Talsmanden understreger videre, at:
”Alle dyr bliver tilset som dyreværnsloven og bekendtgørelse af lov om hold af heste foreskriver (jævnligt tilsyn med kvæget og dagligt tilsyn med hestene). Ud over det normale tilsyn, bliver dyrenes body condition score også vurderet og registreret hver 14. dag i sommerhalvåret og ugentligt i vinterhalvåret – og oftere hvis nødvendigt. Denne registrering sker, fordi rewildingprojektet samtidig udgør et forskningsprojekt. Falder dyrene under en given tærskelværdi, udtages de permanent fra populationen. Fra projektets start i efteråret 2016 frem til starten af februar 2020 var ingen dyr faldet for tærskelværdien, men herefter gik det stærkt.”
Den sidste påstand er dog ikke i overensstemmelse med oplysningerne fra miljøministeriet. Både i 2016 og 2019 måtte der aflives kvæg, men det fremgår dog ikke, om de var udsultede eller ramt af andre fatale forhold.
Det økologiske kollaps i 2020
Om konsekvensen af denne reaktive forvaltningsstrategi hedder det videre i rapporten:
”Fra slutningen af februar til midten af marts 2020 blev i alt 54 % af dyrene (15 Exmoor-ponyer og 27 Galloway-kvæg) fjernet fra arealet. I sommeren 2020 er kun ét føl (ingen kalve) født, og bestanden består i efteråret 2020 således af 22 Exmoor-ponyer og 15 Galloway-kvæg”.
Ifølge tabellen fra Miljøministerens svar var der tale om 28 og ikke 27 Galloway-kvæg, der blev fjernet/aflivet af projektet.
Det siger sig selv, at den beskrevne tætte overvågning og med hyppige dyrlægebesøg er både dyr og tidskrævende. Kollapset i vinteren 2020 krævede alene 200 mandetimer til udtagning af dyr, og på Molslaboratoriet bruges gennemsnitligt ca. 20 % af en fuldtidsstilling på tilsyn, øre-/chipmærkning og vurdering af huld på dyrene. For de kommende naturnationalparker vil der blive tale om langt større udgifter, hvis de vælger den ”reaktive” naturplejestrategi, fordi arealerne vil være langt større og dermed også med langt større husdyrbestande.
Mortens politiske bommert
Forvirrende er det imidlertid, at Molslaboratoriets farverige naturformidler påstår, at projektet kører med en proaktiv regulering, altså det stik modsatte princip som beskrevet ovenfor. I et interview med landbrugsavisen.dk fra den 24. april 2021 med titlen ”Morten DD: “Det er noget lort, Naturstyrelsen har lavet” harcellerer naturformidleren over Naturstyrelsens problemer med 4 sultdøde kvæg på statens arealer på Mols.
Landbrugsavisens journalist spørger, om rewildingprojektet på Molslaboratoriet ikke gør det samme som Naturstyrelsen, men det afviser Morten D.D. Hansen. Han fastslår, at projektet arbejder med proaktiv forvaltning, hvor man tilpasser dyreholdet til forholdene, før det går galt:
“Vi gør det, at vi i efteråret vurderer, hvilke dyr der ikke kommer til at klare vinteren, og så tager vi dem ud. Det er klart, man ikke kan have en bestand, der vokser i al evighed på et afgrænset areal. Det kan være mange ét år og færre et andet. I efteråret (2020, red.) tog vi kun en kalv ud. Naturstyrelsen lavede den fejl, at de havde for mange dyr på for lidt plads, og de gør alt for at holde dem i live. Det er ikke vores politik at holde dyrene i live for enhver pris. Samtidig havde de valgt dyr, der ikke var vant til ikke at blive fodret”.
Han undlader helt at nævne det økologiske kollaps i vinteren 2020, men forklarer, at man i Molslaboratoriet har et slags vurderingssystem af dyrene, så man løbende kan sortere de svageste fra, før det går galt. Han hævder, at denne protokol har været fulgt i de seneste 3 år, det vil sige siden 2017:
“Vi har en protokol, vi har fulgt i tre år, og den er idiotsikker. Den er ikke afhængig af en bestemt forvalter eller biolog, og vi sørger hele tiden for at kalibrere med vores dyrlæge og med myndighederne. Før vi fik den, havde vi også for mange dyr, men nu lader vi naturen bestemme”.
Falder ministeren i ryggen
Til slut spørger Landbrugsavisens journalist til naturvejlederens mening om Naturstyrelsens sag har gjort det sværere at få vedtaget »rigtig« rewilding. Svaret kommer prompte:
“Det er da ikke blevet nemmere, og så har jeg ikke sagt for meget. Det er selvfølgelig skidt, at en styrelse falder ministeren i ryggen og laver sådan en bommert midt i en politisk proces”.
Overraskende er det imidlertid, at naturvejlederen angiveligt udtaler sig om noget, han ikke har forstand på. Det fremgår af Naturhistorisk Museums hjemmeside, hvor direktør Bo Skaarup har foranlediget, at der er lagt en del information ud (se også nedenfor) om en række påståede falske påstande om rewilding-projektet på Mols. Desværre er alle påstandene fremsat af anonyme, mens svarene må stå for direktørens regning. Her kan man om Morten D.D. Hansens indsigt i dyrehold læse:
”…ved ingenting om dyrehold”.
Dyrene tages ikke ud fordi projektet er ude af kontrol. De tages ud fordi der føres tilsyn med dyrene og de ikke skal sulte mere end loven tillader. Hvis man ikke laver forsøg for at hjælpe den natur vi er ved at miste, så er det ikke nemt at støtte biodiversiteten. De sidste mange års naturpleje har ikke kunnet stoppe tilbagegangen. Lad os nu tænke ud af boksen, Love og regler følges nøje og der er, så vidt jeg kan bedømme, styr på tingene. Dyrlæge, politi og ministerium har alle sagt god for projektet, på det ene besøg efter det andet ;-)
Intet tyder på, at du har ret jvf. bemærkningerne fra forvalteren på Mols om den “reaktive” naturpleje og det økologiske kollaps i vinteren 2020. Og hvorfor tror du, at denne form for naturpleje skulle kunne standse tilbagegangen i biodiversiteten, som hovedsageligt har ramt det åbne land? Forskellen mellem årtiers naturpleje og den “reaktive” naturpleje er ikke stor. Den består i at undlade at fodre dyrene for at tvinge dem til at afgræsse rub og stub, men vi savner stadig evidens for, at den hårdhændede behandling af landbrugsdyr skulle betyde en afgørende forskel. Det er muligt, at dyrlæge, politi og ministerium har alle sagt god for projektet, på det ene besøg efter det andet, men det har de også for konventionel produktion af 32 mio. svin om året, så det er da ikke nogen overbevisende faglig anerkendelse af principperne i det, der foregår på Mols. Derimod er der overhovedet ikke faglig konsensus om projektet; spørg bare biodiversitetsprofessor Carsten Rahbek på KU, f.eks. her: https://vildtforvaltningsraadet.dk/fileadmin/user_upload/vildtforvaltningsraadet/Godkendt_referat_af_moede_i_VFR_den_7._december_2020.pdf
Jeg vil gentage mit tidligere forslag om en “advokatundersøgelse” af de kritiske spørgsmål , som ikke behøves foretaget af jurister, men af 2-4 nøgterne udenforstående personer, hvis kvalifikationer er almindeligt anerkendt og som ikke har eller har haft tilknytning til det aktuelle projekt på Mols. De kan besvare af størrelsesordenen 10 konkrete, kritiske spørgsmål til projektet.
Du mener en faglig undersøgelse med uafhængige eksperter, der stiller kritiske spørgsmål til – ja, til hvem? Vel ikke til Morten D.D. Hansen eller Bo Skaarup – de er jo ikke fagfolk udi biodiversitet. Hvem er egentlig bagmændene for den “reaktive” naturplejestrategi – ved du det?
Næh, jeg ved lige så meget og lige så lidt som dig. Men hvis der kan formuleres ca. 10 konkrete, kritiske spørgsmål til projektet, og det kan der vel ret let. F.eks. hvor mange dyr har været i en sådan tilstand ved udtagningen, at man valgte at aflive dem? Er der risiko for indavl? Indebærer modellen, at der altid vil være en vinterbestand stor nok til at den plus afkom minus døde kan holde området i god naturtilstand om sommeren (hvad f.eks. med lange frost- og tørkeperioder) ? Hvilke tilskud får dyrene (f.eks. saltsten)? osv, – Hvilke personer? Jeg ville forslå f.eks. Odgaard, Carsten Rahbek, Svenning plus en eller 2 mere, f.eks. en autoriseret dyrelæge.. De skal både kunne komme med konsensus- , flertals- og mindretalsudtalelser.
Nogle af dine spørgsmål har Nat. Mus. allerede besvaret på deres hjemmeside, f.eks. vedkender man sig åbent risikoen for indavl: Hvis dyrene yngler frit, hvordan forhindrer I så at hopper og køer parrer sig med deres egne unger? Her er deres svar, der atter illustrerer den aparte indstilling til omgangen med dyr under hegn. Først når der viser sig medfødte defekter, agter man at gribe ind. Her er svaret:
“Det korte svar er, at det kan vi ikke. I november 2016 blev henholdsvis 12 hopper og 13 stykker kvæg (12 køer og én tyr) sat ud på arealet. I juni 2017 blev hesteflokken udvidet med en hingst. Disse dyr skal leve et så vildt liv som overhovedet muligt. Det vil sige, at vi bekymrer os lige så lidt om indavl hos dyrene, som vi gør hos de rådyr, der også lever på vores areal. Dyrene er naturligvis beslægtede og vil få afkom sammen. Det sker i alle små vilde populationer, uanset art og uanset arealets størrelse. Introduktion af nye gener (i form at nye fremmede hanner) kan være lige så problematisk som indavl. Det skyldes, at generne på de dyr, der går på arealet og som kan overleve her, er tilpassede til netop dette sted. Når og hvis det bliver nødvendigt i forhold til fx. medfødte defekter, vil der blive introduceret nye ikke-beslægtede dyr.”
Du finder det på adressen: https://www.naturhistoriskmuseum.dk/molslaboratoriet/rewilding-p%C3%A5-molslaboratoriet/sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar
Det er en sci-fi forfatter, Rune E. Larsen der står bag idiologien om rewilding. Han har hverken viden eller uddannelse eller kendskab til dyr, så det kan kun undre, at miljøministeren, Lea Wermelin vælger, at følge sådan en mand, imod alle fagkundskabers advarsler og råd, og satser alle de penge og dyr på noget, der ingen evidens er for virker, tvært imod. Eksperterne og fagkundskaben vender hun det døve øre til, og overhører både befolkningen og fagfolk
Måske er problemet et helt andet? Kommunikationen fra en del af Molslab har været ret bramfri, måske så bramfri og personlig at nogen er blevet stødt og derfor ikke kan skelne helt så skarpt. Det vil jeg godt kunne forstå. Problemet er at den truede natur er taberen, som så ofte før. Man kunne ønske sig at kritikken drejede sig om truet natur. Endnu flere arter og individer må forlade DK, hvis vi ikke finder en løsning…
Jeg vil ønske Rune E. Larsen tillykke med hans drøm om NNP. Det er fantastisk flot. Du må have gode evner til at overbevise Folketingets partier.
Det er en drøm afkoblet virkeligheden. Der er ikke forskningsmæssig belæg bag de voldsomme hegn og udsættelse af elg, bison og heste. Du har snydt Folketingets partier og offentligheden. Det opdages på et tidspunkt..
Lovgivningen lægger op til en ny slagsenevælde uden et folkelig eller lokal et bidrag. Alt styres af Ministeren.
I naturen er der et byttedyr-rovdyr forhold, som jeg ikke finder drøftet i forbindelse med Rewilding projektet.
Hvad skyldes det?.
Natur National Park Gribskov
Resume: Hverken reaktiv eller proaktiv afskydning af de udsatte dyr i Natur National Park Gribskov er muligt uden en vis grad af dyremishandling.
Optælling af hjortevildt – proaktiv/reaktiv afskydning
I forbindelse med oprettelse af Natur National Parker og udsættelse af Rådyr, Krondyr, Bison og Elge i en voldsom indhegning, dvs. et 2.5 meter højt hegn med pigtråd og elhegn, er der en overhængende fare for at grænsen for bæreevnen sommer og vinter overskrides. Hjortevildt har en høj vækstrate. Imidlertid benægtes det blandt tilhængerne af de indhegnede Natur National Park, at det er et problem med overskridelse af bæreevnen, idet det i så fald blot er et spørgsmål om reaktive afskydning. For at kunne foretage en sådan reaktiv afskydning skal man kende antal individer og i princippet de enkelte individer.
Erfaringsmæssigt er det meget vanskelig at bedømme antal individer i et skovområde. Jeg har kendskab til 3 veldokumenterede eksempler, hvor man efter en omhyggelig optælling har undervurderet antal individer i forhold til en total bortskydning af bestanden.
I doktordisputatsen The Roe Deer Population at Kalø and Factors Regulating its Size af H.Standgaar fra 1972, er der på side 170 omtalt to optællinger af rådyr og en optælling af dåvildt med en efterfølgende total afskydning. Erfaringerne her antyder, at man ved optælling i landskabet kun kan regne med at optælle ca. 50% af det faktiske antal forekomne individer.
Hjortevildt vil under de rette forudsætninger have en stor formeringsevne. Man må regner med en vækst på 18% til 25% pr år svarende til en fordoblingstid på henholdsvis 4.2 til 3.1 år. Dette betyder, at der lige pludselig vil være en stor population, der overskrider både sommer- og vinter-bæreevnen.
I relation til Natur National Parkerne betyder det, at man vil undervurdere antallet hjortevildt med en deraf følgende fare for at beærerevnen fejlvurderes. Hvis man f.eks. tror, at der er 100 individer og der faktisk er 200, bliver afgræsning for stor med en efterfølgende sultedød i vinteren. Der vil være tale om dyremishandling.
I Natur National Park Gribskov forventer man at udsætte Kvæg 50, Elg 10, Krondyr 450, Dådyr 250, Sika 50 og Rådyr 100 eller i alt 910 individer, men ingen heste. Der bliver noget at holde styr på de ca. 1300 ha skov. Ved udsættelse er der 0.7 dyr pr. ha. Med en fordoblingstid på 3 år vil der efter 9 år være ca. 7000 individer svarende til 5.6 pr. ha.
For at foretage en optælling af f.eks. rådyr, kan man bruge Catch Mark Release (CMR) metoden. Det er denne metodik, som man har forsøgt at anvende på Kalø Gods. Konklusionen fra Kalø Gods mht. Rådyr er, at for at kende bestandsstørrelsen med +/- 10% er det nødvendigt at mærke 80 % af alle dyr. Dette betyder, at det i praksis ikke kan lade sig gøre med et så store antal individer.
Ved en proaktive regulering vil der være vanskeligheder med at fastlægge både sommer-bærevnen og vinter-bæreevnen.
Ved en reaktiv afskydning gennemgår man hele bestanden og skyder de dyr, der viser tegn på enten at lide af sult eller er syge. Det vil i praksis ikke være muligt, at gennemgår måske op til 7000 dyr i et område på 1300 ha.
Det er et problem ved optælling af Rådyr, Dådyr, Sikka og Krondyr. Det kan på sigt også være et problem for Bison, Heste og Elge.
Jeg kan lige forstille mig, at Naturstyrelsens personale og kredsen omkring biodiversitet.dk, vil ”slå kors for sig” i afvisningen af den systematiske undervurdering ved optælling af dyr.
Kalø Gods 340 ha (side 169-170)
Det erfarne personale på Kalø Gods på i alt 340 ha har optalt omhyggeligt 70 Rådyr. Men efter en total afskydning blev der optalt 213 individer.
Rye-Nørskov 720 ha (side 170)
I 1954 foretog man en optælling på det 720 ha store gods og kom frem til at bestand af Rådyr på 125 stk. Men efter en total afskydning blev der optalt 161 individer samt et mindre antal man ikke fik ram på.
Æble Ø 250 ha (side 170)
I 1930 foretog man først en manuel optælling af Dådyr og kom frem til en bestand på 30 dyr. Men efter en total afskydning optalt man 42 dyr.
Romsø 109 ha
Som knægt var jeg på ferie på Romsø ved Kerteminde omkring år 1960. Efter en jagt var man lettere rystet over, at jægerne have skudt flere Dådyr en man på forhånd havde optalt. Romsø hører under Hverringe Gods. Historien kan evt. verificeres ved henvendelse i godset.
Praktiske problemer og ressourcer.
Der skal bruges betydelig ressource både til optælling af de udsatte bestande, men også til at gennemføre afskydningen samt at bringe de afskudte dyr ud til slagtning med dyrelægekontrol og salg.
Reaktiv regulering betyder, at første når de udsatte bestande på grund af sult og sygdom viser svaghedstegn, skal der gribes ind i form af afskydning. Det vil i praksis betyder at sult og sygdom indgår en regulering af bestandene.
Proaktiv regulering betyder, at man fastlægger en sommer-bæreevne og en vinter-bæreevne og foretager en regulering i forhold til disse grænser på basis af en bestandsvurdering.
Ud fra erfaringerne fra Jægersborg Dyrehave, der er på 1100 ha og med en vinterbestand på 2000 dyr og med en årlig afskydning på 700 dyr, kan det hævdes, at det også er mulig med en proaktiv regulering af bestanden i Gribskov Natur National Park. Hverken en reaktiv eller proaktiv regulering vil i praksis være mulig uden forekomst af dyremishandling.
Det er muligt, at Natur National Park Gribskov kan ende som en dansk udgive af Oostvaardersplassen rewilding, hvor alt gik galt. Om det ender således afhænger af de ressourcer, der er til rådighed, samt den erfaring og viden, der findes i Naturstyrelsen.
Nogen vil mene, at både ”proaktiv” og ”reaktiv” er eufemismer dvs. en såkaldt ”forskønnende omskrivninger af et ord eller udtryk der har et ubehageligt indhold, eller som føles nedsættende eller stødende fx gå bort i stedet for dø eller det var sørens i stedet for det var satans.”
Er det ikke ulovligt at lave forsøg med dyr ?
Kun i forbindelse med sygdomme og andet for at redde mennesker er det tilladt .
Vi har jo allerede gang i et kæmpeforsøg med danmarks vilde dyr og planteliv. Det forsøg viser at flere og flere arter er truet med udryddelse i DK. Man kan mene at vilde dyr har mindre værdi end de dyr vi sætter ud for at prøve at vende en meget trist udvikling. Og at de vilde gerne må lide (herunder udryddes), under en naturpleje der ikke fungerer?
Pingback: Om rewilding og sult | Gylle.dk
Hvorfor skriver du tab når der er tale om at bestanden er vokset for meget så man er nødt til at reducere den.
Hvorfor skriver du tab når udtaget i 2016 skyldes at man omlagde til andre racer.
Pingback: Professor om naturnationalparker: Der er enorm faglig uenighed om behovet for hegn og vilde dyr | Gylle.dk
Pingback: Pressemeddelelse: NEJ til loven om at kunne dispensere fra dyrevelfærdsloven | Gylle.dk
Pingback: Rasmus Ejrnæs’ politiske pres | Gylle.dk
Hvorfor er det så provokerende, at Molslaboratoriet giver dyr fri til at gå rundt og træffe deres egne driftstyrede valg. Ikke hele verden ligger for deres fødder, ja der er begrænsninger, men dog en verden med stor diversitet. Ja, dyrene får ikke præcis, hvad de vil have. I perioder er de sultne. I perioder er de dominerede af andre dyr… Hvilke dyr i Danmark har det egentlig så meget bedre??? Hesten i sin boks, der bliver luftet nogle timer hver dag og får samme slags mad hver dag. Tyrekalvene på spalter. Hund og huskat der næsten altid er overvægtige i dk. Rådyr som kan være sultne og jagede. Jeg personligt vil foretrække den relative frihed hos Molslaboratoriet. Lykke kommer ikke af overflod men af at kende tingenes værd, fordi man ind imellem har måttet undvære. Lykke kommer af selv at kunne træffe sine valg, også selvom man ikke har alle muligheder i verden. Det kan meget vel også gælde dyr. Og pludselig en dag bliver, man slagtet, nå ja.
Pingback: Nul adgang for DR-journalister til Rewilding Mols | Gylle.dk
Body score… jeg kan 100% garantere at INGEN, biolog eller hestekyndig kan evaluere en pony/hests huld, hvis den har vinterpels, uden ved fysisk kontakt at have mærket den igennem med dine hænder. Når den er så tynd at det tydeligt ses igennem vinterpelsen er udsultningen så fremskreden at den enten vil skulle aflives eller har fået potientielt permanente skader.