Fødevareminister Jacob Jensen (V) er glad for at kunne forære sine landmandskolleger endnu en støtteordning til mere end 600 mio. skatteyderkroner, men det er tvivlsomt, om investeringen nytter noget. Pressefoto

Årets ansøgningsrunde til Klima-lavbundsordningen er netop åbnet med en pulje på mere end 600 mio. kr. til gavn for klima, natur og vandmiljø. Puljen rækker til lavbundsprojekter svarende til op mod 5.000 hektar landet over. Det er ambitionen i Landbrugsaftalen fra oktober 2021, at 100.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer skal tages ud af produktion frem mod 2030.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse 2. oktober 2023.

NOTE: Redaktionen har indsat markeringen af det reelt opnåede resultat på 4.063 hektar efter flere års indsats. Kilde: Landbrugsstyrelsen

Lavbundsordningen skal bidrage til at indfri regeringens mål om at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser med 55-65 procent. I april viste en opgørelse, at der er kommet skub i processen med igangsat udtagning af potentielt mere end 30.000 hektar, hævdes det i pressemeddelelsen.

Regeringen har prioriteret mere end 600 mio. kr. i årets pulje, som nu kan søges af blandt andre landmænd, kommuner og fonde til at hjælpe lavbundsindsatsen endnu bedre på vej. I Klima-lavbundsordningen kan der søges om tilskud til forundersøgelse af, om et areal er egnet og til selve etableringen af projekterne.

”Der er afsat 626,6 mio. kr., som rækker til at udtage op mod 5.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer”

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) glæder sig over, at danske landmænd nu kan tage endnu et lille skridt mod at udtage flere landbrugsarealer:

* Naturstyrelsens Klima-Lavbundsordning er en anlægsbevilling. ** En vis andel indbefatter færdigrealiserede projekter. *** I udtagningsindsatsen indgår kvælstof- og vådområdeprojekter samt ekstensivering med slæt desuden. For kvælstof- og vådområdeprojekter gælder det, at en vis andel af disse vil blive etableret på lavbundsjorder og dermed tælle med i indsatsen for udtagning af lavbundsjorder grundet klimaeffekt. Landbrugsstyrelsen arbejder for nuværende på at udarbejde en opgørelsesmetode for andelen af vådområdeprojekterne, der indeholder kulstofrige lavbundsarealer. Ekstensivering med slæt adskiller sig i udtagningsindsatsen ved at være en EU-bioordning, der fremmer ekstensivering af lavbundsarealer på en årlig basis, i modsætning til lavbundsordningerne, der tilvejebringer permanent udtagning og vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder.

”Vi er et bredt flertal i Folketinget, som med Landbrugsaftalen fra 2021 har sat en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer frem mod 2030 som led i den grønne omstilling af landbruget. Det er ingen hemmelighed, at det har vist sig at være lidt af en bjergbestigning. Heldigvis viser de nyeste tal fra foråret, at vi er kommet godt i gang med mere end 30.000 hektar, hvor der nu er igangsat for- eller etableringsprojekter. Det skyldes ikke mindst en stærk samarbejdsindsats af både erhvervet og kommunerne. Fra regeringens side vil vi gøre vores bedste for, at landmændene ad frivillighedens vej melder sig ind i lavbundsindsatsen, og jeg er derfor glad for, at vi nu kan åbne for en pulje på mere end 600 mio. kr.  til konkrete projekter”.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) stemmer i:

”Vores vand- og havmiljø er under pres. Vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise, hvor vi mister arter hurtigere end nogensinde før. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for hurtigst muligt at komme i mål med flere klima-lavbundsprojekter. Ud over at vi opnår en lavere CO2-udledning, forbedrer vi også vandmiljøet og giver bedre forhold for insekter, planter og træk- og ynglefugle. Når vi udtager flere lavbundsjorde, holder vi hånden under biodiversiteten og giver i højere grad naturen mulighed for at passe sig selv. Jeg er glad for, at så mange i landbruget bakker op om projekterne. Det er afgørende for vores klima, natur og i bund og grund også os selv, fordi vi får mere flot og spændende natur.”

Internationale forskere har talt: drastiske kvælstofreduktioner fra dansk landbrug bør ske nu

Fakta fra pressemeddelelsen:

  • Med Landbrugsaftalen fra 2021 blev det besluttet at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser med 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990. Udtagning af 100.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer udgør en væsentlig del af denne indsats.
  • Udtagning af lavbundsjorder bidrager blandt andet til at mindske landbrugets udledning af drivhusgas. Derudover kan lavbundsprojekter også bidrage til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet.
  • Seneste opgørelse fra april 2023 viser, at der er igangsat udtagning af ca. 30.400 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer. Tallet inkluderer også projekter under forundersøgelse. Udviklingen kan følges på www.udtagning.dk.
  • Klima-lavbundsordningen, som åbner nu, hjælper udtagningen på vej ved at give tilskud til blandt andet forundersøgelser, anlæg, projektledelse og kompensation til lodsejerne for arealer, der udgår af drift.
  • Der er afsat 626,6 mio. kr., som rækker til at udtage op mod 5.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer.
  • Sidste år blev alle 45 projektansøgninger imødekommet, og der blev i alt givet tilsagn for et tilsvarende beløb til udtagning af 4.934 hektar.
  • Klima-lavbundsordningen har eksisteret i to år, og der er foreløbigt givet tilsagn til i alt 78 projekter. Ordningen administreres af Miljøstyrelsen.
  • Ud over Klima-lavbundsordningen i Miljøstyrelsen eksisterer der også indsatser i Landbrugsstyrelsen (tilskudsordningen Vand- og klimaprojekter) og Naturstyrelsen (klima-lavbundsprojekter).

    Kilde: NOTAT af Den 16. marts 2021, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Redaktionen tilføjer:

Skal de to ministres gode hensigter sættes i perspektiv, kan man med fordel sammenligne med den barske virkelighed, hvis Danmark skal opfylde målsætningerne i landbrugsaftalen fra 2021 og vores internationale forpligtelser i EU’s vandrammedirektiv inden udgangen af 2027. Det forudsætter at den intensive landbrugsdrift ophører på 500.000 hektar, og det betyder udtagning af 9.804 hektar dyrkede marker – pr. måned – frem mod udgangen af 2027. Benyttes et mere målrettet scenarie, hvor der kun udtages 400.000 hektar landbrugsjorder (et areal lidt større end landsdelen Fyn) frem mod udgangen af 2027, skal der i gennemsnit udtages 7.843 hektar hver måned.

Bannerbillede: Fugle på taget er ikke det samme som en fugl i hånden. Foto: Pixabay

Visited 25 times, 5 visit(s) today

Kommentarer

  1. Ulla Gottliebsen

    Skal også mindre landbrug bidrage med at udtage lavbundsjord, mangler Vurderingsstyrelsen at garantere for, at styrelsens medarbejdere ikke dømmer det udtagne areal til at være “ekstensivt og ikke rigtigt landbrugsdrevet”.

    Er Vurderingsstyrelsens dom først: “ekstensivt og ikke rigtigt landbrugsdrevet”, bliver styrelsens næste skridt, at ejendommen fratages sin landbrugsstatus og indplaceres som villa med stærkt forhøjet grundværdi og beskatning. En værdifastsættelse og beskatning, der tilmed baseres på fiktive forestillinger om et potentiale for udstykning og muligvis endda højhusbebyggelse.

    Skat kan via sin vurderings- og beskatningspraksis modarbejde, at mindre landbrug bidrager til regeringens klima-, og naturpolitik.

  2. Jørn From

    Landbrugsbeskyttelsesminister i Jacob Jensen (V) glæder sig over, at danske landmænd nu kan tage endnu et lille skridt.
    Der er nok ingen fare for at der bliver taget et stort skridt.

  3. ole nielsen bach

    Hvis der skal udtages 100.000 Ha frem til 2030 kan man ligeså godt gøre det straks.
    Det eneste det vil koste er en smule rente som forventelig neutraliseres af kommende prisstigninger på jord.
    Miljøgevinsten tages straks og det er der unægtelig hårdt brug for

Skriv en kommentar