Derfor er mælken så billig

“Der er ingen forbrugere, som ikke har råd til at betale den pris, som burde være omkring 15 kr. pr. liter. Men så længe Arla går foran med at importere mælk fra deres tyske mejeri til lav pris, er der jo ingen løsning. I stedet kunne man overføre alle de penge, som staten bruger på kontrol, til mælkeprisen.”

KarlSimonsen_Osted

Mejerist Karl Simonsen, Osted Mejeri. Foto: Økologisk Landsforening.

Mejerist Karl Simonsen,  Lejre, har i Jyllands-Posten 30. august 2015 beskrevet mælkebranchens organisatoriske og økonomisk deroute gennem de sidste 50 år. Med forfatterens tilladelse bringes teksten her:

I 1967 var jeg som ung mejerist ansat på et mejeri i Vestjylland. Mejeribestyreren inviterede mig til det første møde om Mejeriselskabet Danmark (MD) i Varde.

På vej hjem sagde han, at det var enden for frie bønder. Nu ville alle pengene gå til opbygning af selskabet. Han fik ret. Nu er mælkeproducenternes situation den, at om så de intet fik for mælken i 20 år, kan gælden ikke betales, end ikke om de så fik fem-seks kr. pr. liter.

Hvorfor er det gået sådan? Før Arla var der nogle bymejerier, som tjente rigtig godt, og nogle landmejerier, der også gjorde det udmærket. Dermed havde mælkeproducenterne også en fornuftig økonomi.

Så lavede mejeriselskabet Danmark aftalen om billig mælk til FDB i misundelse over, at det gik nogle andre selskaber godt. Her startede ”krigen” om billig mælk og er fortsat. Resultatet er dybt forgældede mælkeproducenter.

I 1989 fik landmændene omkring 3,10 kr. for én liter mælk, og omkostningerne var rimelige. Nu er prisen ca. 2 kr. pr. liter, og omkostningerne er jo nok steget betydeligt.

Så kom mælkekrigen mellem Kløver og MD først i 1990’erne. Det kostede nok hver mælkeproducent en ny Mercedes eller mere. Der blev skrevet store checks ud til købmændene for at flytte selskab. Nogle blev sendt privat, og så blev der vist hverken betalt skat eller moms.

Mælk_tilbud

Arla-strategien har altid været at skaffe de billigst mulige produkter, uanset at producenterne må kæmpe med underskud.

Til glæde for hvem?
Forbrugerne fik billig mælk, men til glæde for hvem? Mejeriforeningen (læs: Arla) sagde til mælkeproducenterne, at nu måtte de være mere effektive grundet de lave priser til producenterne.

Siden er nedturen fortsat, men mejerierne har bygget store anlæg og ødelagt værdier for milliarder ved at kvæle andre mejerier med producenternes egne penge. De danske mælkeproducenter har betalt for ekspansion i hele Europa. Men andelsselskaberne er jo til for at sikre de danske mælkeproducenter en levedygtig pris og ikke for at brede sig til hele Europa.

Der er i alle årene blevet sagt, at næste år, så går det bedre, så hold ud. Der er blevet bygget nye anlæg for milliarder, men mælkeprisen er stadig lav. Desuden er der ansat ufattelig mange til at kontrollere de ellers generelt veluddannede og dygtige landmænd.

Alle i toppen siger, at dem, der ikke er effektive, må ud af erhvervet, og politikere jagter dem også. Men ingen tør sige, at hvis nu mejerierne havde forstået at styre produktionen og at få en ordentlig pris for mælken, så landmændene havde haft en god økonomi, så ville kvaliteten på mælk og dyrevelfærd have været i top.

Arla importerer tysk mælk

Der er ingen forbrugere, som ikke har råd til at betale den pris, som burde være omkring 15 kr. pr. liter. Men så længe Arla går foran med at importere mælk fra deres tyske mejeri til lav pris, er der jo ingen løsning. I stedet kunne man overføre alle de penge, som staten bruger på kontrol, til mælkeprisen.

Hvis mælkeproducenterne kunne leve af 20 køer, så havde de fleste nok ikke flere, og så var de fleste miljøproblemer løst. Mejerierne er jo blevet en legeplads for ansatte, der udvikler nye emballager og produkter, og andre rejser verden rundt for producenternes penge. Producenterne kan bare gå hjemme bag rumpen på køerne og passe dem 365 dage om året uden betaling. Prøv at give f.eks. skolelærerne disse forhold, så ville vi høre et ramaskrig. Mælkeproducenterne er slaver af banker og deres egne selskaber. Jo, jeg kender godt historien om udvikling og eksport.

Jeg håber, at forbrugere og politikere snart vågner op og lader være med at give producenterne skylden for alt og sikrer disse familier samme vilkår som dagpengemodtagere.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.