’Rigets interesser’ bruges til at hemmeligstemple rapport om fuglebeskyttelse

I 2015 offentliggjorde Dansk Ornitologisk Forening (DOF-BirdLife) en rapport, som påviste, at den danske fuglebeskyttelses-politik er utilstrækkelig. Det provokerede Miljøstyrelsen til at bestille en analyse hos Aarhus Universitets DCA. Da den rapport lå færdig i 2016, blev  den hemmeligstemplet

Af journalist Jørgen Øllgaard

DOF-BirdLife fik imidlertid fingrene i det næstsidste udkast til DCA-analysen, som man offentliggjorde i juli 2020. Men selve rapporten og dens baggrundsdata (bestilling, kommissorium m.m.) er stadig stemplet HEMMELIG.

Miljøstyrelsen nægter aktindsigt, og klager over hemmeligholdelsen er netop afvist i december 2020.  Styrelsen henviser til Offentlighedslovens § 13. Miljøstyrelsen/Miljøministeriet begrunder afvisningen med at henvise til beskyttelse af ”væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigs-økonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner som fx EU”.

Motivet til hemmeligstempling dækker formentlig over, at analysen afslører, at Danmark ikke lever op til EU’s minimum-standarder på naturbeskyttelse, og at Danmark risikerer en sag ved EU-domstolen.

”Aarhus Universitet svigter offentligheden og forskningsfriheden, når AU-forskere har skrevet en rapport, som AUs forskningsledelse lydigt hemmeligt-stempler, fordi en myndighed ønsker det: ”Så har AUs forskere ikke uafhængighed og forskningsfrihed”

DOF: Rapporten afslører danske natur-forsømmelser

”Århus-forskernes rapport er ubekvem for regeringen, fordi den giver DOF delvis ret i at flere områder bør fuglebeskyttes: ’Mindst 9 havområder bør udpeges som nye fuglebeskyttede områder’, fx Smålandsfarvandet”, siger DOFs ekspert på naturpolitik, biolog Knud Flensted, og fortsætter:

”Miljøstyrelsen og Miljøministeriet tilbageholder en rapport om fuglebeskyttelsen, som man selv har bestilt. Bagved ligger, at regeringer siden Esben Lunde Larsens ministertid (2016-18) frygter en EU-retssag om Danmarks forsømmelser på området. Men at bruge ’rigets interesser’ som begrundelse er absurd. Og det er dobbelt absurd, idet modparten (EU-kommissionen) har kendt rapporten i årevis…”

Så hvorfor må offentligheden ikke kende indhold og baggrund, spørger ornitologerne: ”Esben Lunde Larsen var landbrugets mand og kendt for sin modstand mod naturbeskyttelse. Men det undrer os, at den nuværende S-regering og miljøminister fører samme politik…”

Danmark ligger i bunden på naturbeskyttelse, fordi landbrugsdrift fylder en stor del af arealet: ”Men Danmark har faktisk skrevet under på EU-plan om, at 30 pct. skal udpeges som beskyttede områder. I dag er kun 18 pct. af havområderne beskyttede og 8 pct. af landområderne. Og selv disse ’beskyttede områder’ er i mange tilfælde utilstrækkeligt beskyttede…”

Offentlighedslovs-ekspert: I strid med EU-regler

Miljøoffentlighedsloven giver egentlig udvidet adgang til aktindsigt, men Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet bruger sindrige juridiske krumspring. Klager er senest afvist her i december, efter måneders sagsbehandling i Miljøministeriet og i Aarhus.

Miljøstyrelsen henviser skiftevis til gammel og ny offentligheds-lovgivning, og det er umuligt at afkode for ikke-jurister. Offentlighedslovs-ekspert Oluf Jørgensen forstår heller ikke stædigheden: ”Afvisningen er besynderlig og helt grundlæggende i strid med reglerne om miljøoffentlighed, idet ministeriet og styrelsen hemmeligholder en rapport, der giver relevante oplysninger om de faktiske forhold”.

Oluf Jørgensen skærer igennem: ”I EU’s regler om miljøoplysninger indgår offentlighedens ret til indsigt med stor vægt, idet en oplyst offentlighed skal kunne påvirke politiske beslutninger i alle faser af en sag. Og EU-domstolens principielle fortolkninger af undtagelser af hensyn til beslutningsprocesser er langt mindre vidtrækkende end Miljøstyrelsens fortolkning. Hensynet til at ’beskytte udenrigspolitiske interesser’ kan ikke bruges til bredt at undtage analyser som fuglebeskyttelses-områder, fx AUs analyse, kommissorium og forarbejder”.

Forskningsfriheds-ekspert: AUs forskningsledelse agerer som underordnede embedsmænd

Hvor er proportionerne: Det handler om miljø og fugle og forskning, ikke om militære hemmeligheder, spørger professor Heine Andersen. Han mener, at Aarhus Universitets forskningsledelse indtager en problematisk rolle i sagen. AUs DCE laver myndighedsbetjening for Miljøministeriet. Men ledelsen forsvarer slet ikke forskningens uafhængighed eller ret til at publicere.

Ministeriet bestilte analysen / rapporten (’en god bestilling’) med en skematiseret opgavebeskrivelse. Men bestillingen/kommissoriet m.m., som kan fortælle om processen, er hemmeligstemplet: ”Offentligheden har altså ingen mulighed for at kontrollere, om AUs forskningsledelse overholder reglerne om forskningsbaseret rådgivning. Mørkelægningen minder om de famøse dobbelte mundkurvs-kontrakter, hvor forskerne ikke bare skulle tie om forskningsindhold, de skulle også tie om, at de var pålagt tavshedspligt…”

I loven om myndighedsbetjening er AU en selvstændig forvaltningsmyndighed, som har ret og pligt til uafhængigt selv at afgøre aktindsigt, offentliggørelse m.m. fordi AUs forskere har frembragt forskningsproduktet: ”Men når jeg har bedt om aktindsigt har AU spurgt Miljøstyrelsen om lov! Og afvisningen herfra har AUs forskningsledelse så adlydt som en ordre. Som om AU bare var en underordnet myndighed / underordnede embedsmænd – under Miljøstyrelsen”.

Aarhus Universitet svigter offentligheden og forskningsfriheden, når AU-forskere har skrevet en rapport, som AUs forskningsledelse lydigt hemmeligt-stempler, fordi en myndighed ønsker det: ”Så har AUs forskere ikke uafhængighed og forskningsfrihed”, lyder Heine Andersens opsummering.

Han vil stå bag en klage til Uddannelsesministeriet/Forskningsstyrelsen over, at AUs forskningsledelse ikke har ageret som selvstændig forvaltningsmyndighed, herunder at man slet ikke har afvejet hensyn til forskningsfrihed og offentlighed, jf. Universitetsloven og reglerne om myndighedsbetjening.