Tre af de syv medlemmer i Den Danske Naturfonds bestyrelse er eller har været rektor på et dansk universitet, og det vækker kritik fra to kendte facebook-aktivister indenfor biodiversitetsforskning og naturbeskyttelse. De to biologer kritiserer, at rektorerne indstiller sig selv til bestyrelsesposter i Den Danske Naturfond, selv om de ikke har indgående kendskab til naturbeskyttelse og biodiversitet. – Det er et udtryk for, at man ikke tager naturkrisen seriøst, siger de to forskere, seniorbiolog Rasmus Ejrnæs, AU, og lektor Hans Henrik Bruun, KU, ifølge Uniavisen, den 28. januar, 2021.

Det er rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, der står for skud. Han fået en ny, vellønnet tjans: Wegener er netop indtrådt i bestyrelsen i Den Danske Naturfond, der arbejder for at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark gennem opkøb af jord. Med posten, som Wegener i første omgang skal bestride de næste fire år, følger et årligt honorar på 120.000 kroner for at deltage i fire møder.

Lektor Hans Henrik Bruun mener ifølge Uniavisen, at Henrik C. Wegener slet ikke burde have været indstillet.

Lektor Hans Henrik Bruun, KU

»Jeg er ikke ude efter Henrik Wegener. Jeg forholder mig kun til, at det var meningen, at der skulle udpeges nogen, der virkelig ved noget om natur og biodiversitet. Og den faglighed mangler i bestyrelsen,« hævder Hans Henrik Bruun, der selv er lektor i økologi og biodiversitet på Københavns Universitet.

Før Henrik C. Wegener blev rektor på Københavns Universitet, har han blandt andet været Institutdirektør i DTU Fødevareinstituttet, centerdirektør ved Danmarks Veterinærinstitut og bestyrelsesmedlem i Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS). Han har især forsket i infektioner med komplekse smitteveje, som overføres til mennesker fra dyr, fødevarer eller miljø.

Den Danske Naturfond har en bestyrelse med syv medlemmer, der udpeges af miljøministeren. Det sker efter indstillinger fra blandt andet Rektorkollegiet og Dansk Industri. Formanden er Bengt Holst. Han er udpeget direkte af ministeren.

Seniorbiolog Rasmus Ejrnæs, AU

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i biodiversitet på Aarhus Universitet, er også kritisk:

»Det er ikke bare en hyggepost, det er en fond, som staten har investeret midler i for at få bedre natur i Danmark. Hvis det skal foregå nogenlunde effektivt, så skal der sidde nogle dygtige og engagerede mennesker i bestyrelsen, der har viden om natur og biodiversitet, som de kan bruge til gavn for fællesskabet. Det kan jeg ikke se, er tilfældet.«

Henrik C. Wegener indtræder i en syv mand stor bestyrelse, der også består af kendte navne som tidligere videnskabelig direktør i Zoologisk Have Bengt Holst og Frank Erichsen, bedre kendt som ’Bonderøven’ i DR-programmet af samme navn.

Danske Universiteters rektorkollegie, der består af rektorerne fra de otte danske universiteter, har indstillet medlemmer til tre af posterne, hvoraf to ifølge vedtægterne skal have »indgående kendskab til og overblik over forholdene for natur, biodiversitet og miljø i Danmark, herunder lovgivning og planlægning på natur- og miljøområdet«. De skal desuden »have ledelseserfaring på højt organisatorisk niveau«.

Det er disse kriterier, som Henrik C. Wegener er valgt ud fra. Det samme er Per Holten-Andersen, der var rektor på CBS, da han blev indstillet af Rektorkollegiet, men også har en ph.d. i skovøkonomi og tidligere har været dekan på Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet.

Det tredje medlem, der er udpeget efter indstilling fra rektorerne, er også selv rektor, nemlig Hanne Leth Andersen fra RUC. Hun er i tråd med vedtægterne ikke valgt ud fra naturfaglig viden, men et kriterie om »indgående kendskab til ledelse, administration, kapitalforvaltning, økonomi og regnskab«, oplyser Danske Universiteter.

Den Danske Naturfond har bl.a. som et af sine første projekter betalt for den omdiskuterede indhegning i Mols Bjerge, hvor der er udsat “vilde” heste. Privatfoto

Universiteter har »misforstået opgaven«

Hans Henrik Bruun og Rasmus Ejrnæs går især i rette med Rektorkollegiet, som har til opgave at indstille medlemmer med faglig viden til to af posterne i bestyrelsen. Det er en opgave, de to kritikere siger, rektorerne har forsømt ved at pege på sig selv i stedet for fagpersoner med dyb viden om naturbeskyttelse og biodiversitet, som f.eks. de to forskere.

Hans Henrik Bruun siger direkte, at Rektorkollegiet lader til »at have misforstået opgaven«:

»Man har peget på nogle mennesker, som jeg ikke mener lever op til præmissen. Der skal en anden tung faglighed ind i bestyrelsen, fagpersoner, der ikke bare ved noget om udnyttelse af skove, men om det, vi skal hen til: mere vild natur. Det har Rektorkollegiet ikke levet op til. Det undrer mig, for universiteterne burde om nogen fremme fagligheden.«

VORES FORMÅL: Den danske natur har længe været i tilbagegang. Mere end 2000 arter er i fare for at forsvinde. Vi vil vende den udvikling og sikre den vilde natur i Danmark. Vi gør det gennem samarbejde og stærke partnerskaber. Skærmbillede

Rasmus Ejrnæs er enig. Han siger, at universiteternes status som garanter for viden »åbenbart ikke gælder for rektorerne selv«.

Han ser udpegningerne som et vidnesbyrd om, at natur stadig bliver set som »en gratis omgang«. Han nævner, at bestyrelser inden for mange andre fagområder som regel udgøres af højt specialiserede eksperter.

»Natur bliver opfattet som noget, alle kan have en mening om. Jeg ser det her som en slags nedvurdering af natur og biodiversitet som fagområde – ’det kan hvem som helst tage sig af’, siger man. Og det er en generel tendens,« siger Rasmus Ejrnæs til Uniavisen og fortsætter:

»Samme tendens kan man se i forvaltningen af vores beskyttede naturområder. På en eller anden måde ender beslutningstagerne med at være mennesker med uddannelser inden for landbrug og skovbrug, altså folk, der ikke har viden om vild natur og biodiversitet.«

Direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard, siger til Uniavisen, at Rektorkollegiet har indstillet to kandidater til den bestyrelsespost, som Henrik C. Wegener nu har fået. Det er miljøminister Lea Wermelin (S), der i sidste ende har udpeget rektoren.

Langergaard må ikke afsløre, hvem den anden kandidat var, men af Den Danske Naturfonds vedtægter fremgår det, at det må have været en kvinde, idet der er et krav om, at både en mand og en kvinde skal indstilles. Dermed kan det ikke have været et medlem af Rektorkollegiet, der blev indstillet sammen med Wegener, idet Hanne Leth Andersen er den eneste kvindelige rektor for et dansk universitet.

Læs hele artiklen her.

Redaktionen mener

Man kan godt undre sig over, hvad der kan forklare, at dette storstilede projekt, Den Danske Naturfond, som skulle være en afgørende drivkraft i at sikre dansk natur i fremtiden, skal ledes af en bestyrelse der på den ene side har en så beskeden indsigt i naturforhold og på den anden sider modtager en så rigelig aflønning.

En forklaring kan imidlertid hentes, hvis man ser på, hvad der i de senere år er sket med den måde, institutioner og virksomheder ledes på.

I neoliberalismens storhedstid, dvs. i begyndelsen af 00’erne trivedes den ide, at alting går bedre, hvis man indretter et såkaldt ledelsesrum på en hierarkisk ”overetage”, der ikke har forstand på sagen selv, men hvis ekspertise består i at lede.

Ledelser har to kendetegn: de har ikke forstand på sagen, men på procedurer, strategier, organisationsomlægninger og den slags ting – og de meget dyre i drift.

Fænomenet er beskrevet i en spritny bog ”Ledelse på afveje” på Gads Forlag, og den har afsnit om den nye ledelse på universiteterne, som kaster et interessant lys over denne aktuelle sag. Blandt de interessante detaljer er, at den administrative ”overetage” er vokset fra fem til 15 procent af de universitetsansatte, og at de tager sig godt betalt med lønninger, der ligger langt over forskernes. En engelsk analytiker, der var med til at undersøge disse forhold i Storbritannien, konstaterede, at nogle dekaners løn lå over den britiske premierministers.

Bogens to forfattere påpeger også, at den øgede magtdistance er i strid med noget af det bedste i dansk forvaltningstradition. Når Danmark traditionelt fungerer så forholdsvis effektivt og gnidningsfrit, som de fleste kender det, er det fordi, man er vant til, at alle der har noget vigtigt at sige, kan være med til beslutningerne – et forhold, der gøres umuligt i det nye ledelsesrum.

Magtdistance betyder samtidig, at lederne føler, de har ret til særlige privilegier forud for andre. Bogen behandler også ledelse i sundhedsvæsenet, hvor det samme mønster gør sig gældende. Når hele tre universitetsledelser føler, at de uden risiko for kritik, kan udpege sig selv til at tjene 120.000 kr. årligt på fire møder om et emne, de ikke har nogen særlig forstand på, minder det om de tre hospitalsdirektører, der for nylig følte sig helt berettigede til at stille sig foran i vaccinationskøen.

Kommentarer

  1. Henning Olesen

    Jeg plejer at advare mod at donerer midler til Den danske naturfond. der mangler i den grad et troværdigt armslængdeprincip. For det første lægger den alt fortæt på politikere som sidder på magten -samtidig er de personer som sidder i dens bestyrelse en del af magteliten og jeg forstår slet ikke at industrien, som intet har gjort for den danske natur skal side i bestyrelsen. Samtidig sidder der i initiativgruppen strategisk godt placeret repræsentanter for Friluftrådet, som skal være en inspirationskilde til Den Danske Naturfond. Ledelsen og magten friluftrådet er i den grad DGI- som kun har et formål – nemlig at domesticerer og kommercialiserer vores sparsomme natur – og som hver gang der foreslås noget om vild natur – et eller andet sted i landet -så er de de første til at gøre alt for at forhindre dette. deres strategi er benyttelse frem for beskyttelse endda i den grad .så at der er tale om udnyttelse.

  2. Lars Laigaard

    Den Danske Naturfond har det også med, at reklamere med ubeskåret opkøb af skovbeviser af de indbetalte donationer. Hvorfra får bestyrelsesmedlemmerne deres honorar/vederlag, hvis ikke det er fra fonden og de indbetalte donationer?

Skriv en kommentar