Kød- og fjerkræforarbejdningsindustrien er et vigtigt element i Amerikas fødevareinfrastruktur, og præsident Trump underskrev for nylig en præsidentiel ordre om at holde dem i drift gennem COVID-19-krisen. På trods af risikoen for de 500.000 beskæftigede i branchen giver det landbrugsministeren beføjelser til at påberåbe sig forsvarsproduktions-loven for at holde slagterier og fødevarevirksomheder i gang.
Det skriver Niall McCarthy, 4. maj 2020, for statista.com
Branchen er især sårbar over for infektiøse luftvejssygdomme som COVID-19, da hovedparten af arbejdet udføres i små rum med mange mennesker, og der er kommet nye rapporter om alvorlige udbrud i kødforarbejdningsanlæg i de sidste par uger. En ny CDC-rapport fortæller, at COVID-19 blev påvist på 115 kødforarbejdningsanlæg i 19 amerikanske stater mellem 20. og 27. april 2020.
130.000 mennesker arbejder i de berørte virksomheder, og 4.913 af dem (3 procent) testede positivt for coronavirus i ovennævnte periode. Desværre er 20 af dem døde. Pennsylvania har det højeste antal virksomheder med bekræftede covid19-smittede (22), med Georgia på andenpladsen (14) og Nebraska (12) som nummer tre.
Selvom kun to fødevarevirksomheder har rapporteret infektioner i Iowa, har staten den højeste rate af COVID-19 på sine berørte faciliteter på 18,2 procent. South Dakotas smittede virksomheder har en infektionsrate på 17,3 procent, mens Wisconsin havde det tredje højeste antal med 8,8 procent. Selvom Pennsylvania havde flest berørte virksomheder, var data om deres infektionsrate ikke tilgængelig.
Redaktionen tilføjer:
Men hvordan ser situationen ud i Danmark? Vi har stillet følgende spørgsmål om Covid19-forholdene på slagterier og fødevarevirksomheder i de to største danske virksomheder Danish Crown og Tican:
• Hvor mange af Danish Crown/Tican slagterier og fødevareforarbejdningsvirksomheder er lukket på grund af Covid19-smittede medarbejdere?
• Hvor mange Danish/Tican-ansatte på slagterier/fødevareforarbejdningsvirksomhederne, der fortsat arbejder, er testet positive for Covid19?
Ved redaktionens slutning havde vi modtaget svar fra Danish Crown. Læs her:
SIDSTE NYT!
Danish Crown kommer i alligevel ikke gennem corona-krisen uden forhindringer. Det skyldes et omfattende udbrud af corona hos Danish Crowns aftager af søer – selskabets eget joint venture i Tyskland, Westcrown. Det oplyser Danish Crown i en pressemeddelelse
Udbruddet betyder, at Westcrown – lige som en række andre tyske slagterier og produktionskapacitet de seneste uger – er lukket for produktion på ubestemt tid.
I midten af maj blev 280 medarbejdere testet, og søndag aften stod det klart, at 90 medarbejdere er smittet med corona-virus. Derfor har ledelsen i Westcrown efter samråd med de tyske myndigheder valgt at indstille produktionen indtil videre.
I de seneste uger er flere tyske slagterier blevet tvunget til at lukke ned, fordi en stor del af deres medarbejdere er blevet smittet med corona-virus. Det fik i sidste uge myndighederne i flere tyske delstater til at teste alle medarbejdere på slagterier og udbeningsvirksomheder.
Virksomheden ligger i Dissen i Nordrhein-Westphalen, som er en af de delstater, der har valgt at teste alle slagteriarbejdere.
Og hvor stor en del af disse, udgøres af de stakkels østarbejdere? *Jeg tænker især på andelen på de tyske slagterier.
Pingback: Breaking! Corona rammer danske svin | Gylle.dk