Corona-virus

11.000 mink skal aflives – fatal fejlmelding fra Morgens Jensen om coronasmittede husdyr

Synes du, at fødevareministerens debatindlæg kan ligne noget, der er skrevet på Axelborg af Landbrug & Fødevarer, så er du ikke helt galt afmarcheret. Mogens Jensens nærmeste politiske medarbejder og taleskriver i toppen af ministeriet hedder Søren Andersen, og han blev headhuntet af ministeren i august 2019 fra en stilling som pressechef – hos Landbrug & Fødevarer.

”Pandemier kommer altså ikke fra de moderne landbrug”, påstod en skråsikker fødevareminister Mogens Jensen (S) i et debatindlæg i Politiken så sent som 6. maj i år. Påstanden er forkert. Den dementeres af dagens barske nyhed om coronas-smitte på en nordjysk minkfabrik

Der er konstateret coronavirus i mink fra en minkbesætning i Vendsyssel i Nordjylland. Det oplyser beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Nikolas Kühn Hove, i en pressemeddelelse 17. juni 2020.

Der er tale om en besætning med 1.800 tæver og i alt 11.000 mink, som er ramt og som skal slås ned. Ud fra et forsigtighedsprincip bliver den nordjyske besætning af mink slået ned, oplyser Fødevarestyrelsen.

– Da der i weekenden opstod mistanke om smitte blandt minkene, lagde vi i Fødevarestyrelsen omgående restriktioner ned over minkfarmen, siger Nikolas Kühn Hove og uddyber:

– Dermed har ingen dyr, og kun få medarbejdere, kunnet komme ind og ud af besætningen. Vi er i løbende kontakt med sundhedsmyndighederne om, hvordan medarbejderne på den berørte minkfarm skal forholde sig og om håndteringen af det videre forløb.

Fremtiden tegner dyster for de danske minkfabrikker. Priserne er gået helt i bund, og med coronatruslen i både Holland og Danmark er tiden formentlig kommet til et opgør med det stærkt kritiserede erhverv.

11.000 mink skal aflives

Fødevarestyrelsen har analyseret prøver fra i alt 34 mink fra den nordjyske besætning, og det er første gang, at der er konstateret coronasmitte i en dansk minkbesætning. Tilfældet kommer blot fem uger efter at førdevareminister Mogens Jensen i dagbladet Politiken afviste, at pandemier som corona-smitten skulle kunne udspringe af moderne landbrug.

Ministeren tog fejl, og derfor har regeringen ud fra et forsigtighedsprincip besluttet, at den smittede minkbesætning skal aflives. Der sker for at minimere risikoen for en eventuel smittespredning, siger fødevareminister Mogens Jensen (S) nu til TV 2:

– Vi vil være helt sikre på, at vi gør, hvad vi overhovedet kan for at få bremset smitten – også blandt mink.

Mogens Jensen forklarer, at de danske myndigheder nu er i gang med at klarlægge, hvordan smitten er opstået på den nordjyske minkfarm. Samtidig skal der laves en teststrategi for at afklare, om andre minkbesætninger i området er smittet, siger fødevareministeren.

Læs resten

400.000 dyr aflives: Corona spreder sig som en steppebrand i minkindustrien

Formanden for Landbrug & Fødevarer hedder Martin Merrild og er blandt de minkavlere, der hårdnakket holder fast ved den udskældte produktion. Pressefoto fra L&F

På kort tid har coronavirus spredt sig til 13 hollandske minkfarme, hvor myndighederne nu er gået i gang med at aflive mere end 400.000 dyr. I april blev to ansatte på en minkfabrik konstateret smittet med coronavirus fra deres dyr, men selvom Danmark har verdens største og mest moderne produktion af mink, er der endnu ikke konstateret coronavirus på danske minkfabrikker. De første mink er dog indleveret til test for Covid-19, til trods for at fødevareminister Mogens Jensen har afvist, at pandemier som den aktuelle kan udspringe af moderne husdyrproduktion.

400.000 mink gasses

Hollandske mink blev først inficeret med coronavirus af ansatte på en minkfabrik i april. Regeringen identificerede to tilfælde, hvor mennesker var blevet inficeret af syge dyr i maj, den eneste overførsel fra dyr til menneske, der er kendt siden det globale udbrud begyndte i Kina. Det skriver den britiske avis The Guardian den 6. juni 2020.

Adm. direktør Clair Bass, Humane Society International. Foto: YouTube

Aflivningen af de 400.000 mink involverer arbejdere i beskyttelsesdragter, der bruger gas mod minketæver og deres hvalpe. De mange døde dyr sendes til en destruktionsanstalt, hvorefter fabrikkerne desinficeres.

Borgergrupper mod pelshandel siger, at udbruddet er nok en grund til at lukke alle minkfabrikker.

”Vi opfordrer til, at de 24 lande rundt om i verden, der stadig tillader minkavl, meget hurtigt evaluerer situationen og de kendsgerninger, der kommer ud fra Holland,” sagde Clair Bass, administrerende direktør for Humane Society International, ifølge Guardian.

I november 2012 blev Europaparlamentsmedlem og folketingskandidat Dan Jørgensen kåret til Årets Dyreven for sin indsats for bedre vilkår for produktionsdyrene i Europa. Et år senere sagde han nej til at afskaffe minkavl i Danmark. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Ingen politisk vilje til handling

Læs resten

Breaking! Corona rammer danske svin

Danish Crown kommer i alligevel ikke gennem corona-krisen uden forhindringer. Det skyldes et omfattende udbrud af corona hos Danish Crowns aftager af søer – selskabets eget joint venture i Tyskland, Westcrown. Det oplyser Danish Crown 18. maj 2020 i en pressemeddelelse. For blot 11 dage siden afviste Danish Crown problemet

Læs hele nyheden her

Så mange COVID-19 smittede er påvist på slagterier i USA – hvor mange i Danmark?

Kød- og fjerkræforarbejdningsindustrien er et vigtigt element i Amerikas fødevareinfrastruktur, og præsident Trump underskrev for nylig en præsidentiel ordre om at holde dem i drift gennem COVID-19-krisen. På trods af risikoen for de 500.000 beskæftigede i branchen giver det landbrugsministeren beføjelser til at påberåbe sig forsvarsproduktions-loven for at holde slagterier og fødevarevirksomheder i gang.

Det skriver Niall McCarthy, 4. maj 2020, for statista.com

Branchen er især sårbar over for infektiøse luftvejssygdomme som COVID-19, da hovedparten af ​​arbejdet udføres i små rum med mange mennesker, og der er kommet nye rapporter om alvorlige udbrud i kødforarbejdningsanlæg i de sidste par uger. En ny CDC-rapport fortæller, at COVID-19 blev påvist på 115 kødforarbejdningsanlæg i 19 amerikanske stater mellem 20. og 27. april 2020.

130.000 mennesker arbejder i de berørte virksomheder, og 4.913 af dem (3 procent) testede positivt for coronavirus i ovennævnte periode. Desværre er 20 af dem døde. Pennsylvania har det højeste antal virksomheder med bekræftede covid19-smittede (22),  med Georgia på andenpladsen (14) og Nebraska (12) som nummer tre.

Læs resten

Virus vandrer fra vilde dyr til mennesker – og fra husdyr til mennesker

Se det tankevækkende indslag her.

DR Deadline har som et af få danske medier sat fokus på virus-truslen fra både vilde dyr, men også fra den enormt store bestand af husdyr i Danmark. I et glimrende interview 29. april 2020 kl. 2230 med seniorforsker Johanne Ellis-Iversen fra DTU Fødevareinstituttet belyses sammenhængen mellem virussmitte fra husdyr og de forhold, de holdes under. Ellis-Iversen siger bl.a., at husdyr er sårbare overfor sygdomme fra mennesker og vice versa, og jo flere dyr man presser sammen på en begrænset plads, desto hurtigere vil en sygdomsvirus kunne spredes.

Johanne Ellis-Iversen, DTU

At den næste pandemi kan få sit udspring fra husdyrindustrien kommenterer Johanne Ellis-Iversen med denne bemærkning:

”Jeg vil ikke sige, det ikke kan ske, det er en kendt risiko og der bliver taget hånd om den så godt som man kan”.

Se hele interviewet her – spol frem til 21:25, hvor indslaget begynder.

Læs også:

Den globale ødelæggelse af miljø og natur skaber zoonoser og sygdomme som COVID-19

Denne aktuelle video har intet med den amerikanske undersøgelse at gøre bortset fra emnet, men den forklarer ganske tydeligt den sprængfarlige forbindelse mellem husdyr og mennesker, når det kommer til farlige virusudbrud. Klik her for at se den.

I takt med at COVID-19 har spredt sig over hele kloden, vokser interessen for at få svar på et påtrængende spørgsmål: Kan disse infektionssygdomme være forbundet med miljøændringer? Ja, lyder svaret i en aktuel undersøgelse fra University of California, USA

Udnyttelsen af vilde dyr gennem jagt, handel, ødelæggelse af naturtyper og urbanisering skaber den tætte kontakt mellem dyreliv og mennesker, hvilket øger risikoen for virusudbrud. Mange af disse former for udnyttelse medfører også nedgang for dyrelivet og risiko for direkte udryddelse. Det viser en undersøgelse, der blev offentliggjort 8. april 2020 i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society.

Undersøgelsen leverer nye muligheder for at vurdere risikoen for overførsel af virus mellem forskellige dyrearter og fremhæver, hvordan de processer, der forårsager populationsnedgang blandt vilde dyr, også øger risikoen for overførsel af dyrevirus til mennesker.

Christine Kreuder Johnson, projektleder for USAID PREDICT

“Udslip af virus fra vilde dyr er et direkte resultat af vores handlinger, der involverer det samme dyreliv og deres levesteder,” sagde hovedforfatter Christine Kreuder Johnson, projektleder for USAID PREDICT og direktør for EpiCenter for sygdomsdynamik ved One Health Institute, et program for UC Davis School of Veterinary Medicine. ”Konsekvensen er, at de deler deres virus med os. Disse overførsler truer samtidig arternes egen overlevelse og øger risikoen for nye udbrud. Denne uheldige konvergens af mange faktorer medfører netop den slags alvorlige situationer, vi befinder os i nu.”

Her er nogle uddrag fra den videnskabelige artikel:

Nye smitsomme sygdomme hos mennesker er ofte forårsaget af patogener (=sygdomskim), der stammer fra dyr, og den slags zoonotiske sygdomsudbrud udgør en stor udfordring for den globale sundhed. For at undersøge, hvad der fremkalder virusudslip, vurderede forskerne antallet af virus, som pattedyrarter har delt og deler med mennesker.

Man opdagede, at antallet af zoonotiske virus, der blev påvist i pattedyrarter, hænger positivt sammen med arternes globale udbredelse, hvilket antyder, at risikoen for virusoverførsel har været størst fra dyrearter, der er vokset i antal og endda har udvidet deres udbredelse ved at tilpasse sig menneskedominerede landskaber. Domesticerede arter, primater og flagermus blev identificeret med flere zoonotiske vira end andre arter.

Læs resten

Knud Vilby: Coronakrisen afslører, at vores hidtidige kurs har været selvmorderisk

Luftforureningen er faldet dramatisk i alverdens storbyer efter nedlukningen som konsekvens af corona-pandemien. Vil en lignende indsats kunne tænkes for at stoppe klimatragedien? Det spørger Knud Vilby om, men svaret blafrer i vinden. Foto: Wikipedia

Det vil være fatalt, hvis Folketingets exitstrategi bliver, at alt så hurtigt som muligt bliver som før, skriver Knud Vilby

Af Knud Vilby, journalist, forfatter, fhv. chefredaktør, Information. Indlægget har været bragt på altinget.dk, og vi bringer teksten her med forfatterens tilladelse.

Krisen har gjort det tydeligt, at dele af vores hidtidige udviklingskurs har været nærmest selvmorderisk.

Samtidig åbner krisen for stærkere offentlig regulering, fordi flere får behov for støtte. Sådan vil det også være, når corona er besejret (eller uddød). Der vil være brug for fælles indsatser for at få samfund og erhvervsliv i omdrejninger igen. Men hvilke indsatser?

Krisen har i hvert fald afsløret, at vi kører skævt og utroligt risikopræget på mindst fire områder:

Det er nu, vi skal diskutere, hvordan samfundet skal prioritere på den anden side af coronakrisen. På mindst fire områder har vi hidtil kørt i en skæv og risikopræget retning, skriver Knud Vilby.

Trafik og miljø

Blandt krisens få lyspunkter er den renere luft og den reducerede støj. Det kan måles, at luften er utroligt meget renere end før. Det betyder færre dødsfald relateret til luftforurening. Samtidig dør færre i trafikken end normalt. Det vil da være vanvittigt, hvis dødsraten på begge disse områder bare får lov at stige igen, når denne krise er overstået.

Der er også gjort erfaringer, som gør det muligt at undgå det. Naturligvis vil der igen komme mere trafik, men tusinder af mennesker har oplevet, hvor ringe genen er ved at skære masser af transport fra.

Aldrig har der været så mange mødeplatforme på sociale medier, og det fungerer til masser af ting. Det overdrevne møderi er blevet reduceret i mange firmaer og organisationer, som sparer både tid og penge. Der er masser af alvorlige problemer, men manglen på møder, hvor folk bringes sammen langvejs fra, er sjældent et af dem.

Læs resten

Kina var advaret mod nyt angreb af coronavirus, men reagerede ikke

En af de mere end 100 arter af flagermus der lever Kina. Foto: Wikipedia

Kinesiske forskere i Wuhan forudsagde Covid-19 pandemien allerede i januar 2019, men ingen reagerede, før det var for sent

Tolv måneder før den nye coronavirus førte til de første dødsfald over hele Kina, og derefter udløste global panik, havde en videnskabelig artikel fra fire kinesiske forskere advaret om, at fremtidens coronavirus-udbrud netop ville opstå i Kina.

Artiklen blev accepteret i fagtidsskriftet ”Viruses” i januar 2019 og publiceret i marts 2019, men dens advarsler blev aldrig hørt, og i januar 2020 var store dele af Kina angrebet af den nye coronavirus COVID-19, som tvang de kinesiske myndigheder til en fuldstændig nedlukning af en lang række millionbyer. Først i slutningen af februar 2020 har Kina forbudt al handel og fortæring af de vilde dyr, der mistænkes for at have overført den dødbringende virus.

Wuhan-forskere forudsagde pandemien

Artiklen var skrevet af fire forskere ved Wuhan Institute of Virology under Chinese Academy Science og havde titlen ”Bat coronaviruses in China”. Dens emne var en opgørelse af de kendte forekomster af coronavirus hos flagermus med henblik på at kunne identificere tidligere advarselstegn på zoonotiske udbrud og dermed minimere virkningen af ​​sådanne hændelser i Kina i fremtiden.

Læs resten

Rettidig omhu, i bagklogskabens ulideligt klare lys!

Mærsk McKinney Møller havde den rettidige omhu som sit motto. Han var dansk erhvervslivs stolthed og modsætningen til Kurt Thorsen, hvis motto går på at fokusere på sig selv, i det han kaldte “bagklogskabens ulideligt klare lys”; som om han var i stand til at tage afstand fra sig selv, der hvor han stod og så tilbage på egne tidligere udgaver af sig selv, dvs. som om han var blevet en anden, bedre og klogere udgave af sig selv. Foto: Wikipedia

Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense, skriver om den aktuelle situation:

Lige nu udspiller der sig et gigantisk slag indenfor og imellem det globale samfunds mangfoldighed af politiske systemer. Politikerne prøver på at fremstå som ansvarlige rationelle agenter i relation til pandemien, corona-virusset.

Der anvendes vidt forskellige strategier. Spørgsmålet er, hvad resultatet bliver af de forskellige tiltag, der vælges rundt om i det globaliserede verdenssamfund.

Yderpolerne inden for det globale politiske system kan karikeres med modsætningsforholdet mellem den kinesiske ledelse og det hvide hus i Washington.

Udfordringens korte historie

Den udfordring, som alverdens ledere står over for, tog form allerede i begyndelsen af december 2019, hvor de første sundhedsmedarbejdere i Wuhan i Kina opdagede det, som de kaldte et nyt Sars-virus.

Sådan ser corona-virus ud. Foto: Wikipedia

De kinesiske myndigheder gik først efter budbringeren, fordi man skønnede at den panik, som truslen om en ny epidemi kunne afstedkomme, var større end sygdommen. Det forklarer, at sygdommen ikke blev taget i opløbet. Sygdommen kunne let være overvundet med de metoder, som den kinesiske ledelse tog i anvendelse i anden omgang over for sygdommen, som nu er foreløbigt under kontrol i Kina.

Den frie verden så til, hvad der skete i Kina i januar og begyndelsen af februar 2020, som om der var tale om en national kinesisk krise, og som om truslen ikke kunne sprede sig til fx de velfungerende europæiske lande. Kritikken fra den frie verdens medier gik på, at den kinesiske ledelse agerede udemokratisk og diktatorisk i forhold til befolkningerne i de dele af Kina, der blev lukket ned.

Helt frem til den 24. februar 2020 frarådede den europæiske unions ledere, at man tog de forholdsregler, som var truffet i Kina. Da situationen udviklede sig drastisk i Italien, valgte den italienske regering trods unionens foreløbige anbefalinger at lukke det nordlige Italien ned, derefter hele Italien. Antallet af smittede var ude af kontrol og dødeligheden er meget høj i Italien, hvor sundhedsvæsenet er ude af stand til at tage sig af alle de alvorlige tilfælde af infektion med virusset.

Læs resten

”Hvad nu, Mette Frederiksen, hvis covid-19 kan smitte svin?”

Se denne informationsvideo fra Københavns Universitet – og bliv klogere på risikoen for corona-smitte fra de 12,5 mio. danske svin

En læser har stillet redaktionen dette alvorlige spørgsmål: Kan corona-virus smitte produktionsdyr som f.eks. svin, og kan de så smitte hinanden – og kan de derefter smitte mennesker?

Redaktionen har set på sagen og stillet spørgsmålet videre til eksperterne. Her kommer svaret:

Vi ved det ikke…

Det forskerne ved, er at svin og kæledyr allerede har en række forskellige corona-virus. En frygtet svinesygdom hedder Transmissibel gastroenteritis, forkortet TGE, og den skyldes netop et virus fra corona-viridae familien. TGE er en meget smitsom tarmbetændelse, der angriber svin i alle aldre, men som især har et alvorligt forløb hos pattegrise.

Sygdommen forekommer i mange lande – heriblandt de fleste europæiske lande. Danmark er fri for sygdommen. TGE er en anmeldepligtig sygdom, og en smittet besætning vil, i henhold til gældende lov, blive slået ned. TGE-virus er meget modtageligt for varme og sol. Ved kulde kan det overleve i lang tid. I frosne produkter kan TGE-virus være smittefarlig i flere år.

Disse corona-virus er værtsspecifikke, således at for eksempel ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’ udelukkende inficerer grise, og ’Felint Coronavirus’ udelukkende kan inficere katte, men da coronavirus imidlertid har en stor tilbøjelighed til at ændre sig i form af for eksempel mutationer eller rekombinationer i det genetiske materiale, er det vigtigt at følge udviklingen blandt disse virus.

Det store rædselsscenario er, at covid-19 virus ændrer sit genetiske materiale, så smitten kan overføres til svin for derefter atter at smitte mennesker, men med en mere virulent virus. Med en stående svinebestand på 12,5 mio. dyr overfor en befolkning på 5,8 mio. danskere vil en sådan situation være katastrofal.

Professor Anette Bøtner, KU og SSI

Værtsspecifikke virus

I en ny artikel i Dansk Veterinærtidsskrift har forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut kortlagt forskellige typer coronavirus i Danmark. Herunder virus der forekommer i vilde dyr, produktionsdyr og kæledyr.

De skriver, at blandt andet findes der særlige coronavirus, som rammer henholdsvis flagermus, grise, heste, køer, hunde, katte, mink og fugle. Nogle af typerne giver forbigående symptomer, mens andre typer kan give alvorlig sygdom i det enkelte dyr.

”Der forekommer en række forskellige coronavirus hos produktionsdyr og kæledyr i Danmark. Disse virus er værtsspecifikke, således at for eksempel ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’ udelukkende inficerer grise, og ’Felint Coronavirus’ udelukkende kan inficere katte,” siger professor Anette Bøtner fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, som også er sektionsleder hos Statens Serum Institut.

”Coronavirus har en stor tilbøjelighed til at ændre sig i form af for eksempel mutationer eller rekombinationer i det genetiske materiale. Derfor er det vigtigt at følge udviklingen blandt disse virus,” tilføjer hun.

Der er i øjeblikket ingen indikation af, at SARS-CoV-2-virus, der forårsager COVID-19, kan inficere svin. Coronavirus er normalt begrænset i deres værtsområde, og det kræver en betydelig ændring for dem at erhverve evnen til at inficere en anden vært. Det forsikrer professor Graham J. Belsham fra KU. Foto: Mattilsynet, Norge

Som eksempel fremhæver Anette Bøtner ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’, der er opstået ved en ændring i det genetiske materiale fra et andet coronavirus, som også inficerer grise. Den ændring i det genetiske materiale betød, at virus ændrede sig fra at være et tarmvirus til at være et virus, der angreb luftvejene.

Dog understreger professoren, som også er medforfatter på artiklen i Dansk Veterinærtidsskrift, at mennesker i Danmark ikke bør lade sig skræmme af forekomsten af coronavirus hos danske dyr:

”Der er foreløbig ingen dokumentation for, at hverken kæledyr eller produktionsdyr spiller nogen rolle i forbindelse med spredningen af COVID-19.”

Professor Kåre Mølbak, SSI

Ingen grund til uro

Redaktionen har spurgt professor Kåre Mølbak, der er faglig direktør for afdelingen for Infektionsberedskab hos Statens Serum Institut, om der er grund til bekymring. Her er svaret:

”Ud fra den viden vi har om covid-19 tyder alt på, at virus er blevet artsspecifik (til mennesker). Der er bl.a. rejst bekymring om hunde, ud fra det forhold at hundeejere kan være i karantæne eller hjemmeisolation og dermed smitte deres hunde. Dette har ikke vist sig at være en risiko. Jeg kender ikke til studier med svin.”

Professor Graham J. Belsham, KU

Heller ikke professor Graham Belsham, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet ser nogen grund til at slå alarm, så længe der er ikke er påvist nogen overførsel mellem dyr og mennesker af covid-19:

”Der er i øjeblikket ingen indikation af, at SARS-CoV-2-virus, der forårsager COVID-19, kan inficere svin. Coronavirus er normalt begrænset i deres værtsområde, og det kræver en betydelig ændring for dem at erhverve evnen til at inficere en anden vært. Jeg er opmærksom på rapporten om en hund, der tester svagt positivt for SARS-CoV-2 i Hong Kong. Dette kan have været på grund af miljøforurening. Så vidt jeg ved: Der er ikke rapporteret om kæledyr eller andre dyr, der er blevet syge af COVID-19. Den aktuelle spredning af COVID-19 er et resultat af overførsel mellem mennesker og mennesker. Indtil videre er der ingen beviser for, at kæledyr eller produktionsdyr kan sprede sygdommen.”

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.