Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.
Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?
Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.
Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.
Danish Crown trak sig for nylig ud af en aftale om salg af fersk svinekød fra Danish Crowns nybyggede svinefabrik i Shanghai, der skulle have kastet masser af omsætning af sig, men Alibaba-selskabet viste sig ikke at kunne levere varen
Kina er verdens største marked for svinekød. Vi er nogen, der stadig husker, hvordan Danish Crowns topchefer gik rundt med armene over hovedet og smil så brede som Den Kinesiske Mur, da de for et par år siden indgik en salgsaftale i milliardklassen med Alibaba.
Nu er det hele faldet på gulvet?
Hør journalisterne Lars Attrup og Lone Andersen forklare og forsvare Danish Crowns milliondyre bommert…
Helt tilbage fra 2010, hvor den herostratisk berømte Venstre-politiker Eva Kjer Hansen (th.) var fødevareminister, har landbruget gang på gang på gang erklæret, at nu var dørene slået op på vid gab for Kina-eksporten. Billedet er fra Kjer Hansens 2. periode som fødevareminister (2015-2016), hvor hun også erklærede Kina-aftalen for indgået. Den første container kom dog først afsted i sommeren 2018, men allerede i november 2018 standsede kineserne importen. Nu er Danish Crowns egen fabrik i Shanghai også blevet ramt af svigtende samarbejde med kineserne. Nærmest Eva Kjer Hansen står svineproducent Asger Krogsgaard, der er næstformand i Landbrug & Fødevarer, så følger chefredaktør Henrik Lisberg fra landbrugsavisen og daværende direktør Karen Hækkerup fra Landbrug & Fødevarer. Pressefoto.
Kinamarkedet eksisterer kun i fantasien. Det er et skalkeskjul for at opretholde verdens største lorteproduktion (læs: svinekødsproduktion) i Danmark.
Svinene ud af Danmark. Vi drukner i lort.
Kinamarkedet eksisterer kun i fantasien. Det er et skalkeskjul for at opretholde verdens største lorteproduktion (læs: svinekødsproduktion) i Danmark.
Svinene ud af Danmark. Vi drukner i lort.