Så værn dog mest om bækken

t 010

Bækken snor sig livligt og upåvirket ned ad bakkerne og ud over engen ved Gravlev Sø nær Rebild Bakker.

Bent Lauge Madsen, åmand emeritus excercens, har givet sin tilladelse til at gengive dette fine essay om de “forhadte” vandløb. Det har været trykt i en kortere version i Weekendavisen, nr. 51.

Jeppe

Overskriften stammer fra Jeppe Aakjærs “Vor Barndoms Bæk” – klik på billedet, hvis du vil læse digtet.

Det var vist ikke Jeppe Aakjærs kærligheds-hymne til de små bække, man sang ved Landbrugets delegeretmøde i Herning den 4. november. Her var bækken ellers på dagsordenen. Vandløbenes minister, Eva Kjær Hansen, kunne fortælle, at hun agtede at fjerne vandplanerne fra vandløb, som afvander mindre end10 km2. De er små, dvs. under 2 meter brede.

Af vore ca. 70.000 km vandløb er de ca. 60.000 km små. Blot ca. 15 % dem er omfattet af vandplaner. ”Disse forhadte vandløb skal ud af vandplanerne, ” som det så poetisk blev udtrykt i ministerens pressemeddelelse 5. november. Der fik Åkjær den! Og landmændene kunne glæde sig over, at vandplanernes miljøkrav ikke længere skal oversvømme og forsumpe markerne her.

Retfærdigvis skal siges, at ministeren ikke lovede at tage alle de små vandløb ud. Hun ved, at nogle af dem bør beskyttes i særlig grad. Det er her, havørrederne fødes og tilbringer deres første leveår. Gode naturforhold i disse vandløb er forudsætningen for, at vi forsat kan udbygge det økonomisk meget givtige kystfiskeri efter havørred. Kyst-turisme er et vækstområde, der prioriteres højt af regeringen.

Landmændenes glæde bliver nok kort. Ministerens løfte gør ikke de vandplagede landmænds marker mere tørre, i hvert tilfælde ikke langs de op til ca. 50.000 km små vandløb, der ikke er omfattet af vandplaner. Og så er det i øvrigt en myte, om end sejlivet, at vandplaner er skyldige i våde marker: Man har selv inviteret oversvømmelserne ved at dyrke afgrøder, hvor vandet har magten.

ekstrabladet 1970

For 45 år siden var den også gal i Holstebro. Dengang var det Hedeselskabet, der måtte stå for skud. I dag forsøger landbruget at tvinge kommunerne til at gentage historien.

Det er også en sejlivet myte, at man kan tage magten fra vandet ved at gøre vandløbene til dybe, lige effektive kanaler, så vandet kan strømme hurtigere ud i havet uden at det laver nye ulykker undervejs.
Der er nogle distraherende naturlove, som gør det svært selv for en forstående minister at trodse det strømmende vands ”vilje. ”

En af lovene er, at et regnskyl, som kommer ind i den ene ende, skal ud gennem den anden ende. Vil man udvide en øvre strækning, må man også give mere plads i de strækninger, som følger efter. Ellers flytter oversvømmelsen, nu med større kræfter, ned til den første flaskehals og laver ulykker her.

Flaskehalsene fortsætte nedad, og det kan udvikle sig til beskæftigelsesprojekt af visse dimensioner. Det vil koste landbrugsjord, især i de nedre, flade ådale. Her kan åerne kun udvides i bredden, og den skal være meget stor. Og der skal også findes jord til de bymidter, som skal flyttes væk fra åen. Der skal sikkert dyrkes meget majs oppe langs de små vandløb for at samfundsøkonomien kan hænge sammen.

By- og vejplanlæggerne går den modsatte vej: Hold vandet tilbage. De mange nye søer langs motorvejene er ikke kun til pynt. Heri hviler de store regnskyl, så de ikke fosser vildt videre gennem vandløbene. Landbruget, som afvander 4-5 gange så store arealer, må gå samme vej i de små vandløb, hvor næsten al vandet kommer fra. Brems vand her, så det ikke forstærker ulykkerne længere nede.

Midlet er lige ved hånden: De uddybede, små vandløb skal være tæt på jordoverfladen igen, så de kan svømme over, fx ved tøbrud. De skal være fulde af sten og planter, der kan bremse vandet. Det gør nogle marker heroppe mere våde, men det skåner endnu flere marker længere nede. En start kan være at stoppe med at rense dem op og uddybe dem yderligere.

De landmænd, som får våde marker øverst oppe, synger nok ikke med på ”Så værn dog mest om bækken.” Men de, der har marker længer nede, bør synge med deres lungers fulde kraft. Folk, der har sommerhuse ved åen, og borgmestre i å-byer, bør stemme i, hvis de vil undgå vand i stuen.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.