Populært og billigt er det blevet at købe frøblandinger med halvsnylteren Skjaller for at bekæmpe dominerende græsser og fremme mangfoldigheden af blomstrende arter. Men hvordan fungerer halvsnyltere i grunden, og virker det i naturgenopretningen på græsplæner, enge og overdrev?
Af Professor Kaj Sand-Jensen, KU
erden over snylter 4750 plantearter på andre planter. De fleste er halvsnyltere på rødder, men dog med egne rødder og grønne blade og kan – med besvær – klare sig alene i laboratoriet. I naturen snylter de sandsynligvis altid på rødderne af andre arter.
I Danmark vokser 18 sådanne rodsnyltere i slægterne Rødtop, Skjaller, Troldurt og Øjentrøst.
Hvordan virker de?
Halvsnylterne danner fra egne rødder tværforbindelser, såkaldte haustorier, der trænger ind og forbinder sig med ledningsstrengene i værtens rødder. Haustoriet har en hæfteskive, som klæber fast til værtsroden og herfra trænger en kompakt del ind og forbinder snylterens og værtens vandførende ledningsstrenge med hinanden.
Snylteren har højere vandsug i sine ledningsstrenge end værten. Vandsuget skabes af højere fordampning fra snylterens spalteåbninger, der altid står åbne, så derfor føres vand med opløste mineraler og organiske stoffer over til snylteren. Skjaller har ovenikøbet kirtler på bladene, hvorfra vand aktivt udskilles for at skabe vandsug, så der virkeligt kan trækkes på værtens vand med opløste stoffer til sig.
Fra værtsplantens blade føres sukkerstoffer og aminosyrer ned til rødderne, og herfra føres en del videre til snylteren. Efter inficering vokser snylteren derfor bedre og værten dårligere end før inficering.
Et studium af Liden Skaller på byg viste, at snylteren lagde beslag på 20 pct. af værtens samlede vandoptag. Værtens tilvækst faldt og snylterens tilvækst steg markant. Er der samtidigt flere snyltere på bygplanten, bliver den hæmmet endnu mere.
Ofte udnytter halvsnyltere især græsser eller ærteplanter med høj produktion og høj næringsstatus. Liden Skjaller opnår således markant bedre vækst som snylter på græsser og især på Hvid-Kløver, som kan binde atmosfærisk kvælstof, end på plantearter, der hverken tilhører græsser eller ærteplanter.
Snylterne får stof fra værterne
Rodparasitter modtager ud over vand og mineraler også organisk stof fra værtsplanter. Den procentdel organisk stof, som snyltere tager fra værter fremfor fra egen fotosyntese, er tæt på nul for Almindelig Kohvede, 10-20 pct. for Skjaller og 32-51 pct. for Troldurt.
Uanset om forsyningen af organisk stof fra værten er lav eller høj, er forsyningen med vand og mineraler fra værterne fortsat afgørende for rodsnylterens vækst.
I situationer med mangel på fosfor vil tilførsel af fosfor til snylteren fra værter med højt fosforindhold i ledningsvævet fremme snylterens vækst mest. Når rodsnylterne således kan lukrere på et højt næringsindhold i værtsplanter, opnår de et højt næringsindhold i egne blade og frø, som både fremmer deres egen fotosyntese og frøenes spiringsevne.
Fremmer halvsnyltere artsrigdommen?
Der er mindst to indgange til at vurdere, om disse rodparasitter kan fremme artsrigdommen i lysåbne plantesamfund som overdrev eller rekreative græsarealer ved at svække de mest dominerende arter især blandt store græsser.
I lysåbne plantesamfund i Tjekkiet undersøgte forskerne fordelingen af artsrigdommen og samtidig tilstedeværelse af 16 rodparasitter. Det viste sig, at 11 arter var koblet til højere artsrigdom sammenlignet med gennemsnittet, mens 3 arter var koblet til lavere artsrigdom og 2 arter var indifferente. Kantet Kohvede fandtes i vegetationsfelter med allerflest – 60 arter – mens Almindelig Kohvede voksede i felter med blot 12 arter.
Forfatterne tolker derfor, at de fleste rodparasitter hæmmer de dominerende plantearter, hvorved der bliver plads til flere arter på grund af mindre intern konkurrence.
Men! Den alternative forklaring er, at flertallet af rodparasitter finder deres plads de steder, hvor spiring er mulig og konkurrence om lyset fra andre arter ikke er for stærk. Det er især på næringsfattige jorde, hvor artstallet i forvejen er højt. Begge tolkninger er mulige, så resultatet er ikke entydigt.
Heldigvis kan man udføre eksperimenter ved selv at så frø af rodparasitter i vegetationsfelter og følge udviklingen over tid sammenlignet med kontrolfelter uden såning. I 15 ud af 16 sådanne forsøg reducerede Skjaller udviklingen af græsser.
Effekten på den samlede artsdiversitet i 11 forskellige eksperimenter med Skjaller, viste i 4 tilfælde en positiv effekt i form af øget artsrigdom, mens 6 var neutrale og 1 resultat viste reduceret artsdiversitet. Her er der altså ingen sikker endelig konklusion, selv om den positive effekt var hyppigere end den negative. Forfatterne understreger imidlertid, at eksperimenterne ofte var for kortvarige til, at nye arter kunne nå at indvandre.
MAN KAN DERFOR UDSÅ EN FRØBLANDING MED FLERE ARTER med eller uden Skjallerfrø for at teste effekten på artsrigdommen.
Skaller hæmmer Bjerg-Rørhvene
I de seneste årtier har den høje kraftige Bjerg-Rørhvene ekspanderet på artsrige græslande både nede i Europa og herhjemme. Det har medført markant artsreduktion. Herhjemme er der tilsvarende problemer med kraftig vækst af Eng-Rørhvene og Draphavre, der er øget i hyppighed på grund af tilførsel af fosfor og kvælstof og medvirket til at reducere mange små blomsterarter.
I Tjekkiet medførte udsåning af Lodden Skjaller i vegetation inficeret med Bjerg-Rørhvene på tørt græsland og i områder med industri – næsten total udryddelse af Bjerg-Rørhvene i løbet af to år. Skjalleren gjorde det muligt for flere arter at etablere sig, og artsantallet fordobledes ved at reducere vegetationens tæthed. Skjalleren havde større effekt end høslæt i de tre år eksperimentet varede.
Tjekkerne konkluderer, at såning af Skjaller er en let tilgængelig og effektiv måde at reducere vækst og opmagasinering i underjordiske organer hos Bjerg-Rørhvene. Så Skjaller KAN altså bekæmpe invasive og konkurrencestærke græsser, som alene eller sammen med høslæt eller kvæggræsning kan øge floraens mangfoldighed.
Halvsnylternes påvirkning og øget blomsterpragt
Det er faktisk at forvente, at halvsnylteres effekt varierer både med miljøforholdene, den aktuelle værtsplante og andre mulige samspil.
De fleste halvsnyltere er ret sjældne herhjemme. Man finder dem især på næringsfattig eller tør bund, hvor vegetationen er lav. Det kunne tyde på, at skal halvsnylterne have stor effekt på dominante værter, skal disse i forvejen være noget begrænsede af vand eller næringsstoffer, så halvsnylternes tyveri af netop vand og næringsstoffer begrænser værterne yderligere, så deres vækst og dominans hæmmes.
Mig bekendt har ingen gennemført kontrollerede eksperimenter herhjemme med at så frø fra hjemmehørende halvsnyltere og eventuelt kombinere med andre blomstrende arter, men jeg ved, at private og små firmaer eksperimenterer, og det med meget positivt resultat.
Vejdirektoratet har flere steder udsået Skjaller på vejrabatter med tæt græsvækst og set kraftig hæmning og åbning af græstæppet for andre arter, hvor Skjalleren slår an. De efterspørger derfor en guide til, hvor man kan forvente, at Skjalleren enten spirer frem eller slår fejl.
Det kunne passende forsøges på sterile græsplæner i private haver og mellem industribygninger og på forskellige vejrabatter, så vi kan få tal på resultaterne for indsatsen med at fremme blomsterpragt og biodiversitet.
