Selv ved koncentrationer af nitrat i drikkevand, som ligger langt under den gældende grænseværdi, er der forhøjet risiko for kræft i tyktarm og endetarm. Det viser en omfattende dansk undersøgelse, som i dag offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer.
Undersøgelsen, der af en af verdens førende eksperter på området betegnes som »den til dato mest omfattende«, er udført af forskere ved Aarhus Universitet i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.
Ifølge forskerne peger resultaterne på, at den i Danmark og EU gældende grænseværdi for nitrat i drikkevand er for høj og bør skærpes. Samtidig er der ifølge undersøgelsen grund til at granske nitratindholdet i drikkevandet fra de små, ikkealmene vandboringer, der forsyner mindre end ti husstande, samt til fortsat at have fokus på at beskytte grundvandet mod nedsivning af nitrat.
Miljøstyrelsen skriver om forekomsten af nitrat i grundvandet:
Danmark er et landbrugsland, og to tredjedele af Danmarks areal er dyrket næsten udelukkende som intensivt landbrug. Langt det meste grundvand dannes under de dyrkede arealer, og det er samtidig herfra nogle af de stoffer, der kan forurene grundvandet, kommer. Det er især nitrat og pesticider fra tidligere tiders brug af i dag forbudte stoffer, der udgør et problem for grundvandet.
Nitrat i drikkevand kan øge risikoen for kolorektal cancer (tarmkræft) på grund af endogen omdannelse til kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser. Det viser den netop offentliggjort undersøgelse af de danske forskere fra Århus Universitet.
Epidemiologiske undersøgelser er få og udfordres ofte af deres begrænsede evne til at estimere langvarig eksponering på et detaljeret individniveau. Forskerne udnyttede befolkningsbaserede sundhedsregisterdata, der var forbundet i tid og rum med langsigtede drikkevandskvalitetsdata, på individuel plan for at undersøge sammenhængen mellem risikoen for langvarig drikkevandsnitrat og kolorektal cancer (CRC).
Individuel nitrateksponering blev beregnet for 2,7 millioner voksne baseret på analyser af drikkevandskvalitet på offentlige vandværker og private brønde mellem 1978 og 2011. For de vigtigste analyser blev 1,7 millioner personer med højeste eksponeringsvurderingskvalitet inkluderet. Opfølgningen startede i en alder af 35 år.
Forskerne identificerede 5.944 CRC-tilfælde i løbet af 23 millioner årsår i fare. De anvendte Cox proportional hazards-modeller til at estimere fareforhold (HR) for nitrateksponering med risiko for CRC, kolon og rektal cancer. Personer udsat for det højeste niveau af drikkevand nitrat havde en HR på 1,16 (95% CI: 1,08-1,25) for CRC sammenlignet med personer udsat for det laveste niveau.
Forskerne fandt statistisk signifikante øgede risici ved drikkevandsniveauer over 3,87 mg / l, hvilket er langt under den nuværende drikkevandsstandard på 50 mg / L.
Resultaterne understøtter den eksisterende viden, der tyder på øget risiko for tarmkræft ved nitratkoncentrationer i drikkevand under den nuværende grænseværdi. En diskussion om tilstrækkeligheden af grænseværdien med hensyn til kroniske virkninger er berettiget ifølge forskerne.
