Danmarks fugle følger med tidens tendenser. Også de arter, der tager skraldet. Den røde glente samlede i coronatiden mundbind op, der var efterladt i naturen, for at pynte sin rede med bindene. Til gengæld har den ådselædende rovfugl måttet opgive minkene. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 18. oktober 2021
De seneste to ynglesæsoner har afsløret en ny pyntegenstand i den røde glentes rede, nemlig mundbind.
Den røde rovfugl med den kløftede hale er kendt for at bruge lidt af hvert, som den finder på sin vej i landskabet, når den skal bygge rede og indrette sig.
Og mundbind, der blev smidt som affald i naturen under coronaen, hvor danskerne var påbudt at bruge mundbind, blev samlet op af glenter og genanvendt.
I hvert fald flere af de par, som den nordjyske rovfugleekspert Jan Tøttrup Nielsen kender til.
Slut med minkunger i rederne
– I yngletiden kan man finde lidt af hvert af affald som gummihandsker, plastik, papir og ådsler i glenternes rede. Men i 2020 og 2021 har en ny pyntegenstand vist sig for glenterne. I rederne har jeg fundet mundbind, som glenterne har transporteret hjem. Til gengæld har der i år af gode grunde ikke været mink i rederne. Tidligere var det almindeligt, at røde glenter, som ynglede i nabolaget af minkfarme, fandt døde minkunger, som de fløj hjem med. Men den fødekilde er væk nu, da farmene er tømt for dyr, og minkindustrien er nedlagt, siger Jan Tøttrup Nielsen, der har besøgt glenternes reder i forbindelse med ringmærkning af ungerne.
Da Nordens grib blev udryddet
Rød glente er ådselæderen over alle i den danske natur, og den går ofte under betegnelsen Nordens grib. Den jager kun sjældent levende bytte, men patruljerer i en graciøs flugt over landskabet på udkig efter døde dyr og fugle.
For cirka 200 år siden var den røde glente en meget almindelig ynglefugl i Danmark, måske den mest udbredte rovfugl med et par tusinde ynglepar.
Men selv om glenten er ådselæder, måtte den bøde for et natursyn, der fra midten af 1800-tallet blev herskende, så alle kødædere med næb og klør skulle bekæmpes med alle midler og metoder.
Og bekæmpelsen af glenter var effektiv, for den røde rovfugl er tillidsfuld og let at skyde. Den er også let at forgifte, fordi den lever af ådsler.
I 1920’erne blev glenten udryddet som dansk ynglefugl. Der skulle gå et halvt århundrede, før ådselæderen var tilbage. I 1970’erne etablerede en beskeden bestand sig i Danmark. Og i dag er arten udbredt over det meste af landet, om end der er langt til tidligere tiders storhed.
FAKTA OM RØD GLENTE:
- Den røde glente er i fremgang i Danmark, Sverige, England og Schweiz.
- Bestanden betegnes som stabil i artens kerneområder i Tyskland, Frankrig og Spanien.
- I 2020 registrerede Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) glentegruppe 160-199 danske ynglepar, men tallet skønnes at være højere.
- I det sydsvenske landskab yngler knap 3.000 par.
- Rød glente breder sig fra Skåne nordpå i Sverige.
- Den samlede verdensbestand er af fuglebeskyttelsesorganisationen BirdLife International, som DOF er en del af, estimeret til rundt regnet 35.000 ynglepar.
- Stort set alle verdens røde glenter findes inden for Europas grænser, hvor Tyskland, Frankrig og Spanien huser størsteparten af fuglene.