Soeren-Gade
MF Søren Gade, Venstre.

EU-kommissionens antikorruptionsenhed OLAF har gennemgået den omfattende sag om misbrug af EU-midler i det privatejede videncenter under Landbrug & Fødevarer, hvor Venstre-politikeren Søren Gade var øverste ansvarlige chef i årene 2012-2014.

Sagen blev undersøgt af de danske fødevaremyndigheder, der konstaterede et klart misbrug af millioner af kroner i årene 2011-13, og L&F måtte tilbagebetale støtten sammen med en millionbod. Misbruget omfattede en broget vifte af ikke-eksisterende bilag, store mængder fejlkonterede løntimer og rejser, bunker af uberettigede konsulentudgifter, fejlkonterede indkøb af materialer, etc.

Nicolaj-Nørgaard
Den fyrede direktør Nikolaj Nørgaard er atter taget til nåde af landbruget, hvor han har fået et vellønnet job som direktør for Danske Svineproducenter.

Den daglige ledelse i form af direktøren Nikolai Nørgaard blev øjeblikkeligt fyret, hvorimod den øverst ansvarlige L&F-direktøren Søren Gade gik ram forbi.  I den efterfølgende undersøgelse blev Gade ikke engang udspurgt om sin rolle. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af et revisionsfirma og uden om politiet.

Ifølge L&F-formanden Martin Merrild kostede afsløringen af misbruget op mod 54 mio. kroner for organisationen, der efterfølgende fyrede Søren Gade som direktør i september 2014.

Antikorruptionsjægerne i OLAF har i foråret 2016 gennemgået fødevaremyndighedernes håndtering af misbrugsaffæren, men har besluttet at henlægge sagen. I begrundelsen nævnes, at man ikke ser et “sandsynligt scenarie for en muligt retsforfølgelse for svindel, og at de danske myndigheder allerede har håndteret sagen – herunder inddrevet de misbrugte beløb”.

Det fhv. direktør Søren Gade slap altså med skrækken for at blive afhørt om sin rolle i misbrugssagen.

I dag er Gade folketingsmedlem og formand for Venstre-gruppen samt udpeget som statsrevisor, og skulle han have været afhørt af OLAF, ville det sandsynligvis have udløst en større skandale, da han har parlamentarisk immunitet i henhold til § 57 i Grundloven som siger: »Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.«

 

Visited 29 times, 14 visit(s) today