Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.
Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?
Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.
Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.
Daværende miljøminister Lea Wermelin (S) holdt sig heller ikke tilbage, når landbrugets giftforurening af drikkevandet skulle undskyldes. Skærmbillede
”De midler, som i dag er godkendte både til privat- og erhvervsbrug, kan man trygt og roligt anvende, for de skader ikke grundvandet. Problemet er fortidens syndere.”
Sådan ser han ud, Erling Bonnesen. PR-foto
Erling Bonnesen, MF (V)
Sådan lyder den mest anvendte bortforklaring af den stadigt stigende påvisning af landbrugets sprøjtegifte i danskernes drikkevand, men den er langt fra at være sand. Det viser en gennemgang af de 50 mest anvendte sprøjtegifte fra den seneste planperiode. Hertil kommer et stort antal PFAS-sprøjtemidler, der nu er påvist blandt de godkendte gifte, men som må forventes snarest at blive indstillet til forbud.
På basis af en aktindsigt har redaktionen opgjort de 50 mest anvendte sprøjtegifte i dansk landbrug. Ud af i alt 430.823 indberettede sprøjtninger fra planperioden 2021-2022, dækker de 50 sprøjtegifte 78% af alle indberetninger. Blandt disse sprøjtegifte, der var godkendt til lovlig anvendelse så sent som i sprøjtesæsonen 2022, er otte indstillet til forbud eller er allerede forbudt fra i år.
Det gælder for eksempel det fjerde mest anvendte sprøjtemiddel ’Orius Max 200 EW’, der blev brugt til 14.041 sprøjtninger så sent som i perioden 2021-2022. Sprøjtegiften, der er et svampemiddel, er forbudt at anvende eller besidde fra 1. januar 2023 på grund af dets giftigthed. Eller Ranman Top mod kartoffelskimmel som er forbudt fra 1. maj 2023, fordi det er fundet i grundvandet. Eksemplerne viser, at ”fortidens synder” skabes den dag i dag.
Hertil kommer, at hele 10 ud af de 50 mest anvendte midler er baseret på PFAS-kemikalier som aktivstof. Den store bekymring for forureningen af både fødevarer og drikkevand med PFAS-stoffer gør, at man på EU-niveau er stærkt bekymret over den fortsatte anvendelse af disse gifte. Derfor må det forventes, at hvis landbruget ikke selv opgiver disse sprøjtegifte, så vil også de blive ramt af forbud, selvom Miljøstyrelsen foreløbig melder pas.
For de kemiafhængige danske landmænd vil et PFAS-forbud være en stor udfordring, fordi de to allermest populære sprøjtegifte, svampemidlet Propulse SE 250 og ukrudtsmidlet DFF, begge har PFAS-kemikalier som aktivstof. Tilsammen tegner disse to gifte sig for 13% af alle sprøjtninger i landbruget. Aktivstofferne i Propulse SE 250 er 50% PFAS (fluopyram), mens DFF er baseret på 100% PFAS (diflufenican).
Imidlertid har politikerne besluttet at komme de trængte landmænd til undsætning, så de kan sprøjte videre med PFAS-midlerne. Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) har man indført en såkaldt ’kravværdi’, der tillader en vis mængde PFAS-gifte i fødevarer, drikkevand og miljø. I al stilhed har man politisk opgivet en sprøjtefri fremtid for danskerne, til fordel for at bekæmpe fortidens synder i takt med at de dukker op.
Bannerbillede: Der sprøjtes overalt. Pressefoto fra DN
Stærkt at der nu er en god adgang til at se, hvor og hvad der sprøjtes med. Jeg mener, at også myndighederne skal gøre dem tilgængelige på en måde, hvor alle har let adgang til dem. Om Århuskonventionen kan bruges til at stille det krav, er et spørgsmål. En start kunne være, at spørge miljøministeren, om han vil gøre oplysningerne let tilgængelige, og i givet fald svaret ‘nej’, da redegøre for, at det ikke er en forpligtelse i henhold til Århuskonventionen.
Håbløst hr Bonnesen
De pesticider der bruges skal hindre fremvækst af uønskede svampe, insekter, planter mv. de er allesammen mere eller mindre vandopløselige, og de ender før eller siden i grundvandet. Hvad mener du mad at pesticider ikke skader grundvandet?? Pesticider er stoffer der er skadelige for levende organismer og pesticidbehandlet jord har desuden dårlig evne til at nedbryde de pesticider, fordi nedbryderne mikroflora og -fauna, også rammes af pesticiderne. Mikroorganismerne står for nedbrydningen af både pesticider og andet organisk stof, det ved du vel godt? Hvordan kan det være at hele befolkninger skal være gidsler for landbrugets gentagne “forsøg” med vores fælles grundvand?
Kommer der mod en berigtigelse af de forkerte oplysninger der fremlægges der fremføres på siden her?
“(…) sprøjtemiddel ’Orius Max 200 EW’, der blev brugt til 14.041 sprøjtninger så sent som i perioden 2021-2022. Sprøjtegiften, der er et svampemiddel, er forbudt at anvende eller besidde fra 1. januar 2023 på grund af dets giftigthed.”
Det er falsk oplysning, at det er midlets giftighed der fremføres som argument for, at det er forbudt. Der er alene tale om ændret navn og etikette pga. ændret regler for anvendelse. Midlet ‘Orius Gold’ er præcis samme middel og formulering der må anvendes til samme formål som Orius Max 200 EW.
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Så stærkt at I er kommet med offentliggørelse af sprøjtelisterne! Sejt!!
Nutidens gerninger er fremtidens synder. DDT var også ufarligt.
Stærkt at der nu er en god adgang til at se, hvor og hvad der sprøjtes med. Jeg mener, at også myndighederne skal gøre dem tilgængelige på en måde, hvor alle har let adgang til dem. Om Århuskonventionen kan bruges til at stille det krav, er et spørgsmål. En start kunne være, at spørge miljøministeren, om han vil gøre oplysningerne let tilgængelige, og i givet fald svaret ‘nej’, da redegøre for, at det ikke er en forpligtelse i henhold til Århuskonventionen.
Håbløst hr Bonnesen
De pesticider der bruges skal hindre fremvækst af uønskede svampe, insekter, planter mv. de er allesammen mere eller mindre vandopløselige, og de ender før eller siden i grundvandet. Hvad mener du mad at pesticider ikke skader grundvandet?? Pesticider er stoffer der er skadelige for levende organismer og pesticidbehandlet jord har desuden dårlig evne til at nedbryde de pesticider, fordi nedbryderne mikroflora og -fauna, også rammes af pesticiderne. Mikroorganismerne står for nedbrydningen af både pesticider og andet organisk stof, det ved du vel godt? Hvordan kan det være at hele befolkninger skal være gidsler for landbrugets gentagne “forsøg” med vores fælles grundvand?
Kommer der mod en berigtigelse af de forkerte oplysninger der fremlægges der fremføres på siden her?
“(…) sprøjtemiddel ’Orius Max 200 EW’, der blev brugt til 14.041 sprøjtninger så sent som i perioden 2021-2022. Sprøjtegiften, der er et svampemiddel, er forbudt at anvende eller besidde fra 1. januar 2023 på grund af dets giftigthed.”
Det er falsk oplysning, at det er midlets giftighed der fremføres som argument for, at det er forbudt. Der er alene tale om ændret navn og etikette pga. ændret regler for anvendelse. Midlet ‘Orius Gold’ er præcis samme middel og formulering der må anvendes til samme formål som Orius Max 200 EW.