KOMMENTAR: Det nuværende system formår ikke at måle sprøjtemidlers reelle konsekvenser. Der er behov for et nyt og mere omfattende system, mener forsker
Mange hævder, at sprøjtemidler spiller en vigtig rolle i landbrugets stadigt stigende produktionseffektivitet, men også på de medfølgende negative konsekvenser for biodiversiteten – især det drastiske fald i antallet af insekter.
Sagt med andre ord: Jo mere vi sprøjter, desto færre insekter er i stand til at trives i naturen.
Evidens viser også, at brugen af sprøjtemidler har konsekvenser for fuglepopulationerne, og tilfælde af akut forgiftning af fugle, pattedyr og amfibier forekommer stadig som direkte følge af brugen af plantebeskyttelsesmidler.
Det sker på trods af, at vi har en meget stor, bekostelig og kompleks risikovurderingsproces. Så hvad er det, der sker?
Jeg arbejder ved Institut for Bioscience – Biodiversitet ved Aarhus Universitet. I fællesskab med mine kolleger i Schweiz og Frankrig har jeg forsøgt at besvare dette spørgsmål i en ny artikel i Science.
Vi fandt, at vi har brug for en meget anderledes tilgang, end den vi har i dag.
Stor kløft mellem reglerne og den virkelige verden
Almindeligvis tager lovgivningen højde for, om hver brug af sprøjtemidler medfører en for stor risiko for uacceptable bivirkninger.
Men denne meget sort/hvide tilgang passer hverken til vores forståelse af økologi eller tanken bag lovgivningen omkring brugen af sprøjtemidler.
Med den viden, vi har i dag, kan vi tage et afgørende skridt imod at forbedre denne situation.
Vi mener, at kontrollen bør integrere virkeligheden bag brugen af sprøjtemidler i det moderne landbrug til at levere passende information, der kan balancere både fordele og ulemper ved brugen af pesticider.
Læs også: Nye studier: Pesticider skyld i biers massedød
ERA er forældet
Måden, hvorpå man laver miljørisikovurderingerne (ERA – Environmental Risk Assessment), er 30 år gammel og blev udformet dengang. vores forståelse af økologien var helt anderledes end i dag.
Men også miljøet, vi bruger sprøjtemidlerne i, har ændret sig – landskabet er eksempel blevet mere simpelt gennem fjernelse af hegn og andre ikke-landbrugsmæssige produktive områder.
Konceptet bag den nuværende miljørisikovurdering er, at vi tester hvert enkelt sprøjtemiddel ved hver enkelt anvendelse, og så afgør vi, om der er uacceptable risici forbundet fra tilfælde til tilfælde.
Vi tester altså ét enkelt sprøjtemiddel på én enkelt afgrøde.
Men selv om denne tilgang ved første øjekast virker fornuftig, tager den ikke højde for det reelle sprøjtemiddelforbrugsmønster – eller for at selv små effekter kan blive akkumuleret (indsamlet, red.) over tid og rum.
Dyr er eksponeret for mange sprøjtemidler
Forskellen mellem ét enkelt sprøjtemiddel på én enkelt afgrøde og den reelle brug af sprøjtemidler kommer bag på mange.
Et EFSA-studie viser, at både adskillige påføringer (hvor sprøjtemidlerne bliver sprøjtet adskillige gange på den samme afgrøde) samt blandinger af forskellige sprøjtemidler (der blandes i tanken og påføres på samme tid) er udbredte.
Antallet af påføringer på marken er langt mindre end antallet af aktive stoffer, hvilket tydeligt afslører, at en blanding af flere forskellige plantebeskyttelsesmidler bliver sprøjtet ud på marken.
I Syd- og Centraleuropa er det meget almindeligt at sprøjte æbler med plantebeskyttelsesmidler næsten ugentligt, men også mange andre afgrøder bliver jævnligt sprøjtet.
Det er udbredt at benytte en blanding af forskellige sprøjtemidler; man har registreret helt op til ni forskellige midler i én tank.
Næsten ikke plads til insekterne
Dyr, der bevæger sig meget omkring, som eksempelvis harer og bier, bliver også eksponeret for sprøjtemidlerne, mens de bevæger sig gennem landskabet.
Den potentielle eksponering for en blanding af forskellige sprøjtemidler er derfor meget stor.
Det er bekymrende, fordi de kemiske effekter muligvis bliver akkumuleret eller i visse tilfælde interagerer og skaber en endnu større effekt.
Der er endnu et problem med den urealistiske måde, som ERA tager højde for dyrenes bevægelser.
For visse organismer – eksempelvis insekter, som ikke er skadedyr, men som lever på marken blandt afgrøderne – er det ikke muligt at undvige sprøjtemidlerne (som for eksempel insektbekæmpelsesmidler), hvilket resulterer i død.
Læs også: Fra dødbringende edderkoppegift til miljøvenlige sprøjtemidler
Ser helt anderledes ud i den virkelige verden
Derfor har ERA indført ‘recovery-princippet’. Det betyder, at antallet af insekter i området bør være i stand til at komme sig efter at blive sprøjtet, så der kun er tale om kortvarige konsekvenser.
Princippet bliver almindeligvis kun testet på små jordstykker. Sprøjtemidlet bliver fordelt på jordstykket. Det dræber insekterne, og så ‘kommer området sig igen’, i takt med at insekter fra de omkringliggende (usprøjtede) jordstykker flytter ind.
Desværre ser det helt anderledes ud i den virkelige verden.
I stedet for et lille stykke sprøjtet jord i midten at et hav af usprøjtet habitat, ser vi ofte det stik modsatte.
Siden ERA blev grundlagt, er situationen blevet forværret, i takt med at agro-landskabet er blevet forenklet, dyrenes habitat er flyttet, og biodiversiteten reduceret.
Tid til et paradigmeskifte
For at afhjælpe situationen bør vi ændre måden, vi foretager ERA-miljørisikovurderinger.
Vi kan eksempelvis gå fra at evaluere enkelte sprøjtemidler i isolation til at danne os et mere nuanceret billede ved at inkludere hele økosystemets afgørende populationsfaktorer som landskabsstruktur, landbrugsaktiviteter samt klima.
Det vil være et paradigmeskifte for ERA-miljørisikovurderingerne, men de grundlæggende redskaber er allerede udviklede.
På grundlag af humane risikovurderinger er EFSA allerede i gang med at udvikle nye måde at forudsige effekten af forskellige kombinationer af sprøjtemidler.
Læs også: Naturlige svampe kan afløse sprøjtemidler i landbruget
Åbner døren for en mere omfattende risikovurdering
Det er en tilgang, som åbner døren på klem for en mere omfattende risikovurdering, fordi det gør det muligt at samle sprøjtemidlerne i mindre grupper efter type og anvendelse.
Det betyder, at vi i stedet for at simulere flere hundrede sprøjtemidler hver for sig, hvilket kræver enorme computere og store datamængder, kan simulere et mindre antal grupper.
Hvis metoderne kan kombineres med realistiske økologiske simulationer, har vi de redskaber, der skal til for at skabe langt mere realistiske ERA-miljørisikovurderinger.
Vores simulationer kan spore sprøjtemidler og redde flere dyr
Heldigvis er denne løsning mulig.
Her ved Aarhus Universitet har vi i løbet af de seneste 20 år udviklet detaljerede modeller af dyrepopulationernes respons i yderst realistiske landsskabssimulationer.
Simulationsmodellerne er ved at blive udvidet for hele EU (se specifikke EU-projekter i kildehenvisningen efter artiklen).
De avancerede computerspilslignende modeller repræsenterer virkelige forvaltningsmæssige landbrugsmønstre i rum og tid.
Modellerne kan spore sprøjtemidler i det simulerede miljø og kan bruges til at vurdere den akkumulerede effekt på dyr, som sprøjtemidlerne ikke er rettet mod.
Vi kan tilrette modellerne, så de passer til virkelige områder i hvert enkelt land, så vi kan tage højde for landskabsstrukturens lokale effekter i vurderingen.
Det betyder også, at simulationerne kan tage højde for forslag, der har til formål at kompensere sprøjtemidlernes effekt.
Læs også: Snart kan det blive umuligt at dræbe kakerlakker med pesticider
Vi skal være i stand til at teste forudsigelserne
Resultaterne af simulationerne er i bund og grund forudsigelser, og de skal kunne testes. Det er en af de store fordele ved vores realistiske simulationstilgang.
Fordi vi laver modeller af virkelige områder, kan vi føre tilsyn og teste, om simulationerne havde ret på længere sigt.
Indtil videre er tilsyn ikke formelt en del af ERA-miljørisikovurderingerne, og kun få miljømæssige tilsynsordninger af sprøjtemidlerne eksisterer.
Det er en klar ulempe, for på denne måde bliver vores risikovurderingshypotese ikke testet.
Derfor forslår vi at direkte implementere en sprøjtemiddeltilsynsordning som en del af ERA-miljørisikovurderingerne.
Glem ikke det økonomiske aspekt
Endnu en dimension, som bør inddrages i miljørisikovurderingen, er evalueringen af de landbrugsmæssige og økonomiske effekter forbundet med en ændret brug af sprøjtemidler.
Det er en vigtig del af den overordnede beslutningstagning forbundet med brugen af sprøjtemidler.
På nuværende tidspunkt er de økonomiske omkostninger forbundet med ændringer i brugen af sprøjtemidler ikke en del af standard-miljørisikovurderingerne.
Derfor kan de økonomiske fordele ikke rigtig sammelignes med de miljømæssige effekter.
Selv om det betyder mere arbejde i forbindelse med implementeringen af den nye tilgang, er det både en vigtig og opnåelig målsætning at inkludere disse aspekter i simulationerne.
Presserende behov for handling
Det vil alt sammen betyde meget store ændringer i måden, ERA-miljørisikovurderingerne bliver udført, men endnu større forandringer i måden vi forvalter brugen af sprøjtemidler.
I stedet for de sort/hvide sikre eller usikre klassifikationer, vi gør brug af i dag, vil vi være i stand til at fastslå en tilladt mængde for hver gruppe af sprøjtemidler, der er skræddersyet til netop dét landskab, det bruges i.
Det vil give os en langt mere dynamisk situation, fordi vi gennem tilsyn muligvis vil afdække et behov for at ændre mængden af sprøjtemidler.
Klimatiske, landskabs- samt landbrugsmæssige forandringer kan også ændre miljøets kapacitet til at modstå skade, hvilket vil skabe et behov for at justere brugen af sprøjtemidler.
Den fremtidige forvaltning af brugen af sprøjtemidler vil være:
- Mere integrativ (ved at tage højde for en række indvirkende mekanismer som forskellige sprøjtemidler samt miljømæssige forhold som vejrforhold, landskabs- og landbrugsstruktur samt fovaltning).
- Spatialt differentieret (forskellige sprøjtemidler godkendt til brug forskellige steder).
- Have større menneskeligt engagement og involvering gennem tilsyn og informationsdeling.
- Under løbende evaluering.
Behovet for forandring er presserende, hvis vi skal mindske bekymringen forbundet med brugen af sprøjtemidler i naturen.
Selv om vores foreslag ikke kan løse alle ERA-miljørisikovurderingernes problemer, og selv om de vil være svære at implementere, er det en markant forbedring af det nuværende system.
Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler.
Læs også: Forsker: Derfor er det så vigtigt med et stop for salg af sprøjtemidler
Det er da besynderligt at et enkelt erhverv skal have erstatning for IKKE at ødelægge vores fælles miljø. Her refererer jeg til forfærdelsen blandt nogle landbrugere, fordi der skal sikres rent drikkevand på 200.000 hektar. Det burde jo være overalt at grundvandet skal sikres.
Brugen af “plantebeskyttelsesmidler” eller “den kemiske plov” begge betegnelser refererer til biocider, altså stoffer, der reducerer forskellige livsformer. Stofferne genfindes så med jævne mellemrum i vores drikkevand. Vi ved jo godt at når der bruges forskellige pesticider rammer det også svampe, bakterier og andre småkræ, der er nødvendige for en god og sund omsætning i jorden i dyr og insekters tarmkanaler og dermed fødegrundlaget for andre arter. Alt liv er opbygget efter samme princip og alt liv sameksisterer på en eller anden måde
* ER DET IKKE PÅ TIDE AT GENTÆNKE FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET ?
* ER DET IKKE PÅ TIDE AT SPØRGE SIG SELV OM HVORFOR LÆGEN ANBEFALER
PATIENTEN MÆLKESYREBAKTERIER EFTER ENDT ANTIBIOTICABEHANDLING?
Se endelig at komme igang, tror vi er mange der har savnet et sådant tiltag – og ignorer så landbrug og fødevarer, dem kan man ikke stole på – og rusk så op i miljøstyrelsen samtidigt. Vi kan ikke fortsætte som hidtil.
Pesticider er noget fanden har skabt i et sindssygt øjeblik!
Pesticider ville der ikke være brug for hvis vi her i landet lavede fødevarer til os selv og lidt til eksport.
Landbrug & fødevarer er farlige for os alle, de advokerer for landbruget der er på evig kontanthjælp!!
Alle andre erhverv kan få lov at bukke under uden diverse tilskud, – jo det er et meget skævvredet land vi har….
I øvrigt burde alle markstykker rand plantes med buske og blomster – således at bier og insekter kan følge disse og komme rundt i landet i stedet for at frede stumper af landstykker med meget stor afstand der gør det svært for insekter og bier at bevæge sig rundt. Her i min lille by på landet, har jeg i sommeren 2022 set mindre end 5 bier selvom det ikke skorter på vilde blomster og natur….