Julebordets flæskesteg bliver superbillig i år. Danmark og EU er oversvømmet med svinekød, så svinebønderne står til at tabe 180 kr. pr. gris. Det svarer til 18 kroner pr. flæskesteg – eller cirka en krone for hver en sprød flæskesvær.

Den samlede danske årsproduktion forventes at overstige 31 mio. svin, hvilket er ny rekord. Men hvad hjælper det, når flæskebjerget kun kan afsættes med tab. Problemet er, at de danske og europæiske svineproducenter i en årrække har dækket efterspørgslen ind med 110 procent.

Alligevel pumper den danske regering nye milliarder af tilskudskroner ind i svinebranchen. Siden 2010 er der bygget masser af nye svinefabrikker, men stort set ingen uden tilskud. Høj som lav har haft snablen nede i tilskudskassen, hvor enhver bygherre kan hæve 20 pct. af byggesummen op til syv mio. kr. i ren støtte. Det spiller ingen rolle, om man sagtens selv kunne betale. Alle svinebønder har ret til dette fede tilskud.

Svinebaroner scorer kæmpetilskud, mens naturen udsultes

Den svineproducent, som journalist Anders Agger portrætterede i udsendelsen ”Svinebonde” på DRTV i oktober, regnes for en af branchens allerstørste. Han ejer 28 gårde og leverer en årsproduktion på 170.000 slagtesvin. I 2017 præsterede han et rekordregnskab med et overskud på 23 mio. kr. til sig selv. Alligevel modtog han syv mio. kr. i støtte til en ny stald.

Hør udsendelsen her.

Greverne på det midtsjællandske gods Bregentved var de absolutte topscorere på 2017-listen over svinebranchens kontanthjælpsmodtagere.  De driver et af landets største landbrug, og årligt modtager de seks mio. kr.  i ordinær EU-landbrugsstøtte, men i december 2017 scorede de to grever alligevel 28 mio. kr. i ekstra støtte.

Støtten gik til fire kæmpesvinestalde, og fidusen var den, at staldene blev opført som selvstændige anpartsselskaber med hver sit CVR-nummer. Derfor kunne de to grever oppebære fire gange syv mio. kr. Havde de oprettet 10 CVR-numre, kunne de have hævet 70 mio. kr.

Danmark indtager en særlig position i EU som “svinenes kongerige”, fordi vi satser så massivt på den tabsgivende produktion. Her er det et af Østrigs førende medier, der har fat i historien om de mange millioner af svin.

Som for at føje spot til skade leverer Bregentved ikke sin årsproduktion på 120.000 slagtesvin til det råvarehungrende slagteri i Ringsted. De køres den lange vej til Tican-slagteriet i Thy, fordi den tyske ejer tilbyder et par øre ekstra for kiloet.

Venstre-politikeren Jacob Ellemann-Jensen er en stor ven af svineindustrien – og bacon -, så han kommer næppe til at regulere kødproduktionen.

Landbruget udleder cirka 20 procent af det samlede danske udslip af CO2-ækvivalenter. Det er velkendt, at den ekstremt store kødproduktion er årsagen. Det er næppe heller gået offentlighedens opmærksomhed forbi, at vi har en miljø- og fødevareminister, der dumsmart erklærer, at han elsker bacon. Jacob Ellemann-Jensen ville ikke drømme om at afgiftsbelægge kød. Af hensyn til de fattiges muligheder for at servere spaghetti med billig kødsovs for børnene, siger han.

Det er politik, at ministeren og regeringens klimaplan freder landbruget mod afgifter på kød. Om det er i orden, må vælgerne jo afgøre, men hykleriet og flæskebjergene vokser til nye højder, når samme regering og minister direkte finansierer en øget kødproduktion med milliarder af borgernes skattepenge. Sågar i et samfund med en liberal markedsøkonomi.

Velbekomme – og god jul med billig flæskesteg.

Denne artikel har været trykt i en kortere version som debatindlæg i Politiken den 18. december 2018.

Visited 41 times, 6 visit(s) today

Comments are closed.