Landbrugets juleaften faldt i marts

KnudVilby

Journalist Knud Vilby.

Er der slet ikke behov for at se indad i dansk landbrug? Er der ingen, der laver statistikker over antallet af røde økonom-ører? Er der ingen der overvejer om landbruget skulle gå en anden vej, og om størst nu også altid er bedst? Det skriver journalist Knud Vilby i en kommentar 5. september 2015 til mælkeproducenterens selvskabte plager. Læs indlægget her:

I midten af marts i år udtalte Landbrug og Fødevarers cheføkonom Thomas Søby, at nu var det ”næsten lige som juleaften”, for danske mejeribønder, for EU’s mælkekvoter faldt bort pr. 1. april, og det ville give merproduktion og flere jobs. 5.500 arbejdspladser over hele landet og alene 1.000 nye arbejdspladser i Nordjylland. Frem mod 2020 var forventningen, at der i Danmark vil blive produceret 1 milliard kilo mælk mere om året.

Juleaftens-betragtningerne blev citeret vidt og bredt. Nu lysnede det for det effektive danske landbrug. Det fremgik af analyserne, at de store brug især ville nyde godt af ophævelsen af de mælkekvoter, som landbruget har været imod i mange år.

SteenNørgaard

Gårdejer Steen Nørgaard Madsen tog grueligt fejl af udviklingen, da han fortalte om mælkeeksporteventyr i april 2014.

I april 2014 sagde Mejerforeningens formand, gårdejer Steen Nørgaard Madsen, til Politiken, at ”efter alt hvad vi hidtil har set (af statistikker og prognoser) ser det ud til, at efterspørgslen efter mælk vil stige hurtigere end produktionen”. Mælkepriserne var høje, og de ville blive endnu højere.

Mejeriforeningens formand understregede dog, at to vigtige forudsætninger var, at landmændene kunne få nye lån, samt de nødvendige miljøtilladelser (til at udvide produktionen). Mere gæld som forudsætning for merproduktion og flere arbejdspladser.

Der var ingen tvivl i prognosemagernes sind. De havde blandt andet store forventninger til eksporten til Kina.

I dag er priserne på konventionel mælk raslet ned, og meldingen er, at end ikke de mest effektive producenter af konventionel mælk kan undgå underskud. Landbrugets enorme gæld gør det hele endnu værre. Man håber, at de mest forgældede trækker sig ud af produktionen.

Thomas Søby

Cheføkonom Thomas Søby, L&F.

Cheføkonom Thomas Søby siger nu, at det ”ser rigtig, rigtig mørkt ud nu”. Nu ved man også, at Kina har et enormt overskud af importeret mælkepulver og næppe kommer ud på markedet med det første. Søby mener nok, at det vil blive bedre på meget langt sigt, men han ved ikke, hvor langt det sigt er. Der er nok lys for enden af tunnelen, men ”ingen ved hvor lang tunnelen er”.

Der er jo mere end en tendens til, at det i landbrugsorganisationernes perspektiv altid er samfundet (og politikernes og EU’s) skyld, når det går dårligt for landbruget. Alle de regler og alt det bureaukrati. På et frit marked skal danske bønder nok klare sig. Men nu vil vi se så krav om yderligere bistand fra samfundet, opkøb til kriselagre, og hvad ved jeg.

Er der slet ikke behov for at se indad i dansk landbrug? Er der ingen, der laver statistikker over antallet af røde økonom-ører? Er der ingen der overvejer om landbruget skulle gå en anden vej, og om størst nu også altid er bedst?

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.