Svinebønder bør absolut tage et bad, når de forlader stalden for at begrænse udslippet af MRSA-bakterier, mener ekspert. Svinebøndernes formand kalder det “utopi” med en forbedret hygiejne.
Politiken afslører 23. december 2014, at hver fjerde danske svinebonde tager ikke bad og skifter tøj, når de har været inde i svinestalden. Det viser en rundspørge, som Politiken Research har foretaget blandt 374 svineavlere. Her svarer 25 procent, at de »aldrig« eller »næsten aldrig« tager bad og skifter til rent tøj, inden svinebesætningen forlades. Knap 8 procent gør det »sjældent«.
De hygiejniske foranstaltninger er ellers anbefalet som en forholdsregel mod spredning af svine-MRSA af det såkaldte Videncenter for Svineproduktion, der ejes af den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer. Ligeledes har fødevareminister Dan Jørgensen (S) fremlagt en 5 punktsplan mod SvineMRSA, der indeholder simple hygiejniske råd.
Rundspørgen
Bad og rent tøj
I hvilket omfang, tager du bad og skifter til rent tøj lige inden besætningen forlades?
- Altid/næsten altid: 41,3%
- Ofte: 13,6%
- Nogle gange: 10,3%
- Sjældent: 7,9%
- Aldrig/næsten aldrig: 25,3%
- Ved ikke: 0,8%
- Ønsker ikke at svare: 0,8%
Rundspørgen er lavet af Politiken Research i samarbejde med Landsforeningen Danske Svineproducenter. 374 svineproducenter har svaret anonymt
22. december udkom en ny rapport, der viser, at der over de seneste fire år er der sket en firedobling i antallet af svin, der er smittet med MRSACC398. Der er tale om epidemisk udbredelse, hvor svineMRSA-smitten vokser eksplosivt.
I rapporten anbefaler en ekspertgruppe blandt andet, at hygiejnen i de danske stalde forbedres. Alligevel kommer ikke bag på professor dr.med. i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet, at svinebønderne ikke efterlever det:
»Og det er bestemt ikke okay. Det er jo det eneste, som dæmmer op for smitten fra svinestalden og ud til samfundet. Så det er bestemt ikke i orden. Og fødevareministerens fem-punkts plan har jo netop indbygget et hygiejne-aspekt«.
Henrik Mortensen, der er formand for Danske Svineproducenter mener slet ikke, at det er muligt for alle svinebønder at tage et bad, inden de forlader deres svinebesætning. Til Politiken udtaler han:
»I en del af vores svinestalde, der er gamle og små, er det fuldstændig utopi, at skulle kunne tage bad, inden man forlader stalden. Det er der ikke faciliteter til, og økonomien er ikke til at etablere et bad i forbindelse med en lille produktion. Så er det bedre at stoppe produktionen«, siger han.
I en pressemeddelelse 19. december 2014 hævder Mortensen, at en bølge af saneringer i dansk svineproduktion ville med et slag kunne hæve dyrevelfærden, reducere antibiotikaforbrug og miljøbelastning samt fjerne produktion fra et overforsynet marked.
Han erkender ganske åbent, at svineproduktionen i Danmark er sygdomsfremkaldende: “Da antibiotika skal gives til grise, der er blevet syge, er vejen til et lavere antibiotikaforbrug i dansk svineproduktion en målrettet indsats for at hæve sundheden i de danske svinestalde.”
“Både for samfundet og producenterne vil der være en række fordele forbundet med målrettet brug af saneringer. Bedre sundhed vil medføre mindre behov for antibiotika og højere dyrevelfærd. Sunde og glade grise vil udnytte foderet bedre, de vil vokse hurtigere og miljøbelastningen vil reduceres. Endelig vil en bølge af saneringer medføre et kortvarigt fald i produktionen netop nu, hvor efterspørgslen efter svinekød på verdensmarkedet slet ikke kan matche udbuddet pga. Ruslands importstop, og der derfor er brug for en reduktion af produktion.”
Men forudsætningen er, at skatteyderne vil betale. Det lægger Mortensen ikke skjul på til sidst:
“Mit forslag er derfor, at staten hjælper os med at investere i bedre sundhed i dansk svineproduktion. I stedet for at dunke os oven i hovedet med skærpede krav til dit og dat, er her en oplagt mulighed for at samarbejde mod et fælles mål. Jeg forestiller mig ikke, at vi skal have pengene foræret, men blot at staten hjælper os med at få pengene stillet til rådighed. Det kunne for eksempel være som statsgaranterede lån over en femårig periode, men der er sikkert også andre muligheder.”
