Dyrenes beskyttelse

Millioner af svin lider på varme dyretransporter

Pressemeddelelse 12.8. 2020 05:00:00 | Dyrenes Beskyttelse

Høje temperaturer og hundredvis af dyr stuvet sammen på en lastbil uden køleanlæg er en horribel kombination. Ikke desto mindre sker det for millioner af danske svin hvert år

Mere end 3,5 millioner danske smågrise blev sidste år læsset på en lastbil og sendt ud i verden i løbet af årets tre sommermåneder. Foto: Dyrenes Beskyttelse. Til fri afbenyttelse
Mere end 3,5 millioner danske smågrise blev sidste år læsset på en lastbil og sendt ud i verden i løbet af årets tre sommermåneder. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Varmen har taget sit favntag om det meste af Europa, og det skaber store problemer for de i forvejen hårdt belastede grise ombord på dyretransporter. I sidste uge meddelte Fødevarestyrelsen, at man i øjeblikket nægter at forhåndsgodkende mange planlagte dyretransporter over otte timer på grund af utilstrækkeligt hensyn til de varme temperaturer på de planlagte ruter. Danske landmænd eksporterer ellers dagligt tusindvis af levende dyr på lange dyretransporter, særligt smågrise til opfedning i lande som Polen, Tyskland og Italien.

”Lange dyretransporter er i forvejen utroligt stressende og opslidende for dyrene. Op mod 900 smågrise stuves sammen på meget lidt plads og transporteres i op til et døgn på vejene uden hvil. Lægger man dertil høje temperaturer og lastbiler, der ikke er udstyret med køleanlæg, så har man risiko for en reel dyrevelfærdskatastrofe. Jeg forstår ikke, at vi alligevel år efter år ser en branche, som forsøger at gennemføre transporter til områder med meget høje temperaturer vel vidende, at de udsætter dyrene for en ekstrem belastning,” siger Ditte Erichsen, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse og uddannet master i vurdering af husdyrvelfærd.

Danske landmænd er Europas suverænt største eksportør af smågrise, og mere end 3,5 millioner danske smågrise blev sidste år læsset på en lastbil og sendt ud i verden i løbet af årets tre sommermåneder.

Det er kun transporter af mere end otte timers varighed, der skal forhåndsgodkendes af Fødevarestyrelsen, og derfor vækker det bekymring hos Dyrenes Beskyttelse, at Fødevarestyrelsen lige nu melder om mange transportører, som ikke viser hensyn til varmen.

”Omkring en tredjedel af de 15 millioner levende grise, som danske landmænd hvert år eksporterer, er på transporter under 8 timer, og de er derfor ikke på samme måde underlagt kravet om, at der skal indsendes logbog til Fødevarestyrelsen over den forventede rute. Jeg er derfor dybt bekymret for dyrevelfærden på de danske dyretransporter i øjeblikket,” siger Ditte Erichsen.

Læs resten

Virkeligheden mellem tremmer

morgris
Foto: Dyrenes Beskyttelse

Redaktionen modtager hyppigt forespørgsler fra læsere, der gerne vil vide mere om svinevelfærd og forholdene for dyrene ude på landets svinefabrikker. Vi har hentet denne faktaspækkede artikel af medieredaktør Marie Hougaard fra august 2019 hos Dyrenes Beskyttelse. Den rummer svar på de fleste spørgsmål. God fornøjelse – læs hele den originale artikel her.

Knap 1 million søer tilbringer 20 pct. – men for de flestes vedkommende op til 40 pct. – af deres voksenliv fastlåst mellem tremmer. Her kan de hverken vende eller dreje sig, men kun stå eller ligge ned. For tremmesøerne er det den barske virkelighed

I den industrielle griseproduktion er knap 1 million morgrise fastlåst mellem tremmer, mens de føder, og mens griseungerne dier. De kaldes i daglig tale også for tremmesøer. De er fikseret – det vil sige låst fast – mellem et sæt tremmer uafbrudt i fire til fem uger, hvor de hverken kan vende eller dreje sig, gå rundt eller komme ud. Når griseungerne skal die, lægger hun sig ned på betongulvet mellem bøjlerne.

Image of Marie  Hougaard
Marie Hougaard, medieredaktør

Fiksering er et stort overgreb på morgrisen. Hun kan stort set ikke bevæge sig og er fanget mellem tremmer på det areal, der kun er få centimeter større end hendes krop. Man fratager hende helt basale behov, som det at rejse og lægge sig på en naturlig måde samt enhver mulighed for at udleve sine instinkter såsom at bygge rede og udvise moderadfærd over for grisene, siger ph.d. i griseadfærd og chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse Birgitte Damm.

I forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, bliver søer i Danmark fastlåst i langt højere grad. I blandt andet Sverige, Norge og Schweiz, hvor det er påkrævet, at de skal være løse, kan en produktion af grise altså godt lade sig gøre uden at gøre morgrisene til tremmesøer.

Danmark halter igen bagefter, når det kommer til velfærden hos vores grise, og morgrisene bliver i den grad til tremmesøer. At fastlåse intelligente og følende væsener mellem tremmer i ugevis, ofte månedsvis, er så uhyrligt, at det ikke burde ske noget sted, siger Birgitte Damm.

“Efter 3-4 uger tages grisene fra deres mor, og cyklussen gentager sig. En morgris i en dansk svineproduktion er i gennemsnit gravid 2,3 gange om året.

Fødemaskiner

I landbruget er det anbefalet, at en so er drægtig med 5 til 8 graviditeter, inden man sender hende på slagteriet, for at opretholde en effektiv produktion. Men unge søer, der ikke lever op til kravene, sendes til slagtning før, og et meget stort antal dør allerede i stalden, da sygdom eller skade betyder, at de aflives eller findes som selvdøde.

Læs resten

COVID19: 70 organisationer i fælles opråb til Europa-Kommissionen

“Vi bør også se på de meget store husdyrhold i det industrielle landbrug. Vi må som samfund tage ved lære af fortids fejl og gentænke hele den måde, vi omgås dyr på, hvis vi skal undgå at lignende sygdomsudbrud opstår i fremtiden,” siger Britta Riis, som er direktør for Dyrenes Beskyttelse. Foto: L&F Pressefoto

I et åbent brev til Europa-Kommissionen opfordrer 70 organisationer til at tænke dyrevelfærd ind i kommissionens to kommende strategier for biodiversitet og landbrug set i lyset af udbruddet af coronavirus

 Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse den 14.5. 2020

Det anslås, at omkring 70 procent af alle smitsomme sygdomme blandt mennesker har deres oprindelse hos dyr. Det gælder også for COVID19-pandemien, som i øjeblikket hærger verden over og har skubbet verdenssamfundet ud i en undtagelsestilstand. Virusset, der forårsager COVID19, menes at kunne spores tilbage til flagermus, men er muligvis hoppet til andre arter, før den for nylig smittede det første menneske i Wuhan, Kina. Men udbruddet kunne lige så vel være opstået her i EU.

Britta Riis, Direktør

”Coronakrisen har lært os som samfund, at vores tætte omgang med og udnyttelse af dyr ikke er uden konsekvenser. Det gælder især vilde, eksotiske dyr, men vi bør også se på de meget store husdyrhold i det industrielle landbrug. Vi må som samfund tage ved lære af fortids fejl og gentænke hele den måde, vi omgås dyr på, hvis vi skal undgå at lignende sygdomsudbrud opstår i fremtiden,” siger Britta Riis, som er direktør for Dyrenes Beskyttelse og står i spidsen for Eurogroup for Animals, en international sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer.

Disse organisationer har nu i et åbent brev lavet et fælles opråb til Europa-Kommissionen, som inden udgangen af maj ventes at præsentere EU’s kommende strategier for henholdsvis biodiversitet og landbrug.


Læs også om den succesrige kampagne mod husdyrfabrikker.

”I EU-systemet er der lige nu en helt unik mulighed for at mindske risikoen for fremtidige, omfattende sygdomsudbrud og samtidig gøre en forskel for dyrene. Det er afgørende, at man får sat en stopper for den problematiske handel med vilde og eksotiske dyr, som lige nu stort set har frit spil i EU. Og landbruget med dets store fokus på kødproduktion skal gentænkes fuldstændigt, så der kommer mere fokus på plantebaseret kost og ekstensivt dyrehold. Det vil gavne både natur, landbrugsdyr, klima, miljø og folkesundheden,” siger Britta Riis.

FAKTABOKS

Læs resten

Myndighederne svigter svinene på de lange transporter

I gennemsnit læsses mere end 26.000 svin om dagen på lastbiler i Danmark og sendes ud i verden på transporter af mere end otte timers varighed, men myndighedernes kontrol af dyrevelfærden har i årevis været utilfredsstillende, vurderer Rigsrevisionen. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Rigsrevisionens kritik bør få konsekvenser, mener Dyrenes Beskyttelse

Miljø og Fødevareministeriet får skarp kritik i en ny rapport fra Rigsrevisionen for ikke at leve op til sit ansvar med at kontrollere og sanktionere dyretransportører, der overtræder dyrevelfærdsreglerne. Dyrenes Beskyttelse efterlyser et nyt og kompromisløst kontrolsystem i en pressemeddelelse den 24. januar 2020.

Det er en skarp kritik, Miljø og Fødevareministeriet modtager i dag, efter at Rigsrevisorerne har undersøgt ministeriets kontrol med dyretransporter og sanktionering af overtrædelser i årene 2008-2018. Rigsrevisorerne kritiserer, at ministeriet ikke har sikret, at der er gennemført en effektiv kontrol af lange svintransporter. Konsekvensen har ifølge rapporten været en unødig stor risiko for, at svinne er kommet til skade eller er blevet påført lidelse.

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse

– Det er rystende, at den offentlige myndighed, der har ansvar for at sikre dyrevelfærden, i mindst 10 år har svigtet deres forpligtelser og på denne måde bragt sagesløse dyr i fare for skader og lidelse. Det drejer sig om over 60 millioner svin, der i denne periode er blevet læsset på lastbiler i Danmark og kørt ud i verden, uden at man har haft styr på, om de har haft ordentlige forhold. Det er virkelig alvorligt, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse og præsident for den internationale sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer, Eurogroup for Animals.

Undersøgelsen blev igangsat af Statsrevisorerne efter, at Dyrenes Beskyttelse siden 2018 gentagne gange har kunnet afsløre, at Fødevarestyrelsen ikke har levet op til sit ansvar med at kontrollere transporter af levende dyr ud af landet. Det er efterfølgende kommet frem, at transportører især har brudt reglerne om pladskrav og køretid for dyrene.

Læs resten

Stadig nedgang i antallet af skarver i Danmark

Den danske ynglebestand af skarv blev i 2019 opgjort til 30.469 par. Dette svarer til en tilbagegang på 3,9 procent i forhold til året før og en samlet tilbagegang på 8,2 procent over de seneste to år. Det fremgår af den årlige skarvrapport fra DCE ved Aarhus Universitet.

Flere skarver i Vestjylland

Bestanden har dog været forholdsvis stabil siden 2014. I denne periode har der været mellem 30.400 og 33.200 par i Danmark, og de årlige udsving i bestanden har været på under 5 procent. Størrelsen af skarvbestanden har de seneste år svaret til ca. 80 procent af det antal, der ynglede i landet, da bestanden kulminerede i årene omkring 2000.

Den største regionale ændring i skarvbestanden i 2019 var i Vestjylland med en fremgang på 20 procent. I de fleste andre regioner var der tilbagegang, størst i Limfjorden (18 procent), Lillebælt/Sydfyn (13 procent) og Nordsjælland (10 procent).

Færre kolonier

Læs resten

Rekordhøjt antal grise på lange dyretransporter

Flere og flere danske svin sendes ud på de lange eksportrejser for at opnå en ekstrabetaling. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Aldrig før har så mange grise været sendt ud på lange transporter på over otte timer ud af Danmark. 2018 blev endnu et rekordår for de lange opslidende transporter for grisene, der typisk sendes til Polen.

9,6 millioner grise blev i 2018 sendt ud af Danmark på lange dyretransporter over otte timer, og antallet er rekordhøjt. Det viser en ny aktindsigt, Dyrenes Beskyttelse har søgt hos Fødevarestyrelsen, og den kan altså afsløre, at tendensen med, at flere og flere grise sendes på lange transporter fortsætter.

Det skriver Marie Hougaard, medieredaktør hos Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse 24. maj 2019.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.