Årligt dør der omkring 10 mio. småsvin på de danske kødfabrikker, hvilket repræsenterer et åbenlyst dyrevelfærdsproblem, da der er tale om en spildprocent på op mod 23 pct. Foto: Søren Wium-Andersen

Super ornesæd skal sænke dødeligheden blandt pattegrise med en procent om året         

Allerede nu kan de danske griseproducenter, der benytter DanBred-genetik, se frem til endnu højere overlevelse hos pattegrisene. Det hævder den danskeejede svinesædproducent Danbred i en nyhedsartikel den 28. marts 2023, der er tagget med søgeordene ”Dyrevelfærd, Produktivitet og Profit”.

Her får du et uddrag af reklameteksten:

”I øjeblikket slår den nyeste egenskab i DanBreds avlsmål, pattegriseoverlevelse, igennem fra DanBred Duroc. Og det kan du mærke, når du køber DanBred! Det betyder, at der i januar 2023 ventes 0,8 procentpoint flere overlevende pattegrise i produktionsbesætninger, end der var for bare ét år siden. Og forventningen er, at der i maj vil være 1,1 procentpoint flere pattegrise, der overlever.

“Vi har set effekten af det nye avlsmål rigtig hurtigt for særligt Duroc i avlsbesætningerne. Og fordi der kun er få måneders forsinkelse mellem avl og produktion i Duroc, forventer vi, at forbedringen i pattegriseoverlevelse allerede nu kan ses i produktionen. Og endnu mere, når vi rammer maj måned,” fortæller Tage Ostersen, afdelingsleder i Avl & Genetik, Landbrug & Fødevarer.

De danske svineproducenter har kæmpet i årevis for at sænke dødeligheden blandt pattesvinene, men forgæves…

Svinene lider som aldrig før på de danske kødfabrikker

Farvel og tak til LG5, der er et nyt avlsmål i byen

Siden starten af 2000 har svaret på øget pattegriseoverlevelse været avlsmålet LG5 (levende pattegrise på dag fem efter faring). På grund af denne egenskab i vores avlsmål har man i årenes løb set voksende kuldstørrelser. Det har resulteret i, at de danske produktionsbesætninger har haft behov for færre søer til at opnå det samme antal fravænnede pattegrise.

Pattegriseoverlevelse blev en del af vores avlsmål i sommeren 2022 for at gøre pattegrisene endnu mere robuste. Dét vil bidrage til en større økonomisk gevinst for dig som landmand, da der kommer flere overlevende pattegrise frem til fravænning.

Men 2022 bød på et nyt avlsmål for pattegriseoverlevelse: LG5 blev opdelt i tre. Martin Mølgaard Pedersen, afdelingsleder i Avl & Genetik, Landbrug & Fødevarer, forklarer:

 ”Med LG5 var det biologien, der bestemte, om avlsfremgangen skulle komme fra kuldstørrelse eller fra øget overlevelse. Ved at splitte LG5 op i tre, så har vi nogle håndtag at dreje på og kan bedre styre, om der skal være fremgang for kuldstørrelse eller overlevelse.”

Den daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) indkaldte alle ansvarlige for svinedødeligheden til “topmøde” i 2014, hvor man højtideligt underskrev en erklæring om at sænke dødeligheden, men det lykkedes aldrig. Tværtimod steg den…

Aldrig tidligere er der produceret så mange døde pattegrise i de danske svinefabrikker

Allerede i hus med forventet fremgang

Subindekset for pattegriseoverlevelse i DanBred Duroc er allerede nu forbedret med to procentpoint, og dét er grisens egen genetiske fremgang. Det vil sige, at de Duroc-orner, der står i avlsbesætningerne og på KS’er lige nu, er to procent bedre på pattegriseoverlevelse, end de orner der stod der i foråret 2022.

Duroc-ornerne bidrager blot med halvdelen af generne, der skal til for at producere en DanBred slagtegris, men fremgangen på pattegriseoverlevelse er også slået tydeligt igennem på hundyrracerne, Danbred Landrace og DanBred Yorkshire – omend fremgangen på hundyrsiden bevæger sig langsommere.

 ”Det er ret vildt, at vi kan se denne fremgang allerede. Vi havde kun forventet at se halvdelen af dette inden for det første år,” fortæller Tage Ostersen.

DANBRED var virksomheden med den sexgale direktør, som i efteråret 2021 sendte chokbølger gennem dansk landbrug. Virksomheden er endnu ikke kommet sig over den alvorlige sag, men slås stadig med både direktørskifter og økonomisk tilbageslag

Rådden sexkultur råder på Axelborg

Supersæd

Duroc har i mange år haft stor effekt på de egenskaber, der blev en del af vores avlsmål. Det så vi blandt andet, da kuldstørrelse blev en del af avlsmålet for Duroc i oktober 2015. Her havde ændringen i Duroc en markant effekt i produktionsbesætninger allerede få måneder senere.

 ”Når vi ændrer avlsmålet i Duroc, så har det en kontant effekt umiddelbart efter i produktionen. Vi forventer, at det også er tilfældet for vores nye egenskab ’pattegriseoverlevelse’,” siger Tage Ostersen og tilføjer: ”Vi forventer, at pattegriseoverlevelsen vil stige med ét procentpoint årligt over de næste år. Så hvis man i en besætning i 2022 havde en totalpattegrisedødelighed på 22 procent, forventer vi, at det tal vil falde til 21 procent i 2023.”

De danske landmænds interesse er altid i højsædet, når det kommer til udviklingen af vores avlsprogram.

Pattegriseoverlevelse blev en del af vores avlsmål i sommeren 2022 for at gøre pattegrisene endnu mere robuste. Dét vil bidrage til en større økonomisk gevinst for dig som landmand, da der kommer flere overlevende pattegrise frem til fravænning.

Sådan ser DANBRED sig selv…

Bannerbillede: Gris på gaflen. Privatfoto

Visited 129 times, 7 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

One Comment

  1. Nora Tams

    Jeg har faktisk prøvet at kommentere på DanBred beskriver avlsprogrammet svinefabrikkerne, men teksten i nyhedsbrevet er noget af det mest kvalmende, jeg har læst på det seneste og viser en groft misforstået måde at producere føde på.

Skriv en kommentar