Biolog Jørgen Rabøl protesterer mod den hastigt voksende akvakulturbranche i Danmark i et indlæg i Jyllands-Posten 16. juli 2014. Rabøl kalder bl.a. de såkaldte kompensationsbrug for “udokumenteret ønsketænkning”. Læs hele indlægget her:
Fiskeri efter vilde fisk er voldsomt faldende, og i stedet dyrkes der flere og flere fisk via akvakultur. Det kan ikke undre, for vi har i mange år drevet et så hæmningsløst og destruktivt overfiskeri på vildfisk, at nogle arter nu er kraftigt reduceret eller næsten udryddet. Burfisk er derfor kommet for at blive, og antallet vil forøges, så længe der er en stigende befolkningstæthed på Jorden.
Problemet med havbrug er, at det sviner og forurener, da det er svært at rense afføring, foderspild m.m. op fra de åbne netbure på havet. De såkaldte kompensationsbrug (forureningsoprensning gennem muslinger og alger) er indtil videre i kategorien udokumenteret ønsketænkning.
På trods af dette ønsker den driftige og indbringende akvakulturbranche at etablere 40 mega-havbrug i de indre danske farvande og Østersøen, hvilket vil medføre iltsvind og ødelæggelse af marine økosystemer.
Alt andet end bæredygtig
Akvakulturbranchen kalder den danske burfiskeproduktion for bæredygtig – men den er alt andet. For at kunne producere 1 kg burfisk skal der nemlig anvendes minimum 2-3 kg vildfisk som foder. Et faktum, som akvakulturbranchen er meget stille og bortforklarende omkring. Det svarer til at fodre køer med grise.
Mange af disse foderfisk kunne bruges meget mere fornuftigt direkte til menneskemad, så bæredygtighed handler først og fremmest om, at danskerne vælger at spise vildfiskene fra havet direkte, i stedet for at vildfiskene tager turen gennem burfisken først. Erhvervet er derfor i den grad med til at accelerere overfiskning af diverse fiskearter.
Problemet er, at den dygtige havbrugslobby har fået bildt vores partier og ministre ind, at havbrug giver sunde og bæredygtige fødevarer og er godt for beskæftigelse og arbejdspladser, men kødet er ikke sundt, burfisk indeholder meget mindre omega 3-fedtstoffer, de er for fede, mangler motion, medicineres og kan bedst sammenlignes med svømmende burhøns. Og beskæftigelsen går mestendels uden om Danmark.
Hvad kan gøres? Vi kan flytte havbrug på land, så i det mindste forureningen kan kontrolleres. Vi kan droppe rovfiskene og i stedet opdrætte plante-altædere som multe eller ferskvandsfisk som græskarpe eller karpe, der slet ikke kræver overflod af fiskefangster i havet. Det ville være bæredygtigt og miljørigtigt. I Sydeuropa og andre steder har de stor erfaring med opdræt af ikkerovfisk. Er akvakulturbranchen vanetænkere, der kun tænker i rovfiskene laks og ørred?
Nej tak til svømmende burhøns og de mange havbrug i danske farvande. Ja tak til nogle ansvarlige ministerier, der vedkender sig deres ansvar og forpligtigelse for landet, vandet og folket.
