Fiskeørn

Fiskeørn sætter rekorder: seks ynglepar for første gang og med 10 unger

VIDEO: Fiskeørn lander i rede i Gribskov
Videoen er fra 2016, hvor reden i Gribskov i Nordsjælland gav to unger. i 2019 kom hele tre unger på vingerne. Optagelser: Uffe Rasmussen

Det er rekordernes år for den smukke fiskeørn i Danmark. For første gang i 40 år har vi seks ynglepar. Det er også første gang, der er kommet hele 10 unger på vingerne. Det er nyt, at der med sikkerhed er konstateret ynglende fiskeørne i Nationalpark Thy. Og endelig har et par fået sjældne trillinger.

Det viser en opgørelse fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), skriver Jan Skriver for DOF den 5. september 2019.

Efter flere årtier med uregelmæssige yngleforekomster ser det ud til, at fiskeørnen i Danmark har etableret sig med godt en håndfuld beboede reder, alle i rolige skovområder væk fra alfarvej.

Leif Novrup er eksperten, der samler al viden om de danske fiskeørne.

”Det er nyt, at fiskeørnen med sikkerhed har ynglet i Thy. Efter flere års mistanke om ynglende fiskeørne i området fandt ornitologen Jens Jørgen Andersen i år ørnenes rede i nationalparken, og der kom to unger ud af familielivet. Det er karakteristisk for de danske fiskeørne, at de alle har rede i meget uforstyrrede skovområder. Jeg plejer at sige, at der ingen mobiltelefondækning er i de områder, hvor fiskeørnen har sin rede, så langt er vi ude i naturen. Ørnene er meget sarte overfor forstyrrelser i deres yngletid”, siger ornitologen Leif Novrup, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) samler alle tilgængelige data om landets fiskeørne.

66 danske fiskeørne på 15 år

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.