Stor ståhej over lille teknisk fejl

En lille regnefejl i regelsættet for fremtidens gødskning af vårbyg har skabt stor opstandelse i landbrugskredse. Fra politiske modstandere af indsatsen for at genskabe havmiljøet ved at skrue ned for landbrugets forureninger lyder der ligefrem et krav om afskaffelse af gødningsreglerne. Fejlen omfattede dyrkningen af vårbyg i 2027 og er nu rettet, så der tillades en større gødskning, men alligevel er landbruget og dets hjælperyttere i oprør

Først lød der rosende ord fra den førende gødskningsekspert hos SEGES Innovation, da udledningsgrænserne for 2027 blev offentliggjort den 29. september.

”Der har ikke været nogen store overraskelser”, lød det fra chefkonsulent Søren Kolind Hvid samme dag.

Regelsættet er regeringens forsøg på at genskabe livet i fjorde og havområder ved at begrænse, hvor meget kvælstof der må udledes fra landbrug i de 108 kystvandoplande i Danmark. Danmark er forpligtet overfor EU til at indføre en regulering senest i 2027. Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet har haft ansvaret for de komplicerede beregninger i regelsættet, som en del af instituttets myndighedsbetjening.

Chefkonsulent Søren Kolind Hvid fra SEGES Innovation uddybede sin udtalelse om fraværet af overraskelser i det længere interview med landbrugsavisen:

 ”Vi har kigget på tallene, og der er forskelle, men ændringerne er relativt små. Det var allerede meldt ud, at ikke alt var regnet med i de foreløbige grænser, blandt andet effekten af arealomlægningen. Derfor vidste vi, at der ville komme ændringer, og hvilken retning de ville gå i. Reguleringen er blevet en lille smule mindre hård i nogle kystvandoplande.”

Men 48 timer senere fik piben en anden lyd.

SEGES Innovation havde gennemgået regelsættet mere grundigt og angiveligt fundet en teknisk fejl vedrørende anvendelsen af husdyrgødning til dyrkning af vårbyg. Fejlen kunne få betydning for de områder, hvor der bruges meget husdyrgødning, fordi kravene ville være for skrappere end dikteret af data.

Det blev påtalt overfor Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som sendte forespørgslen videre til Aarhus Universitet. I første omgang afviste Institut for Agroøkologi fejlen, men ved endnu en gennemgang af de komplicerede beregninger måtte man indrømme, at braklægningspunkterne var beregnet mellem 2-3 pct. og 15-20 pct. for lavt for brug af husdyrgødning til dyrkning af vårbyg. Det ville betyde, at kvægavlerne i nogle vandområder skulle spare mere på kvælstof, end der var belæg for at kræve efter reglerne.

Chefkonsulent Søren Kolind Hvid forklarer sin ændrede opfattelse i en mail til redaktionen 15. oktober:

”Da udledningsgrænserne blev offentliggjort den 29. september, blev vi af SGAV præsenteret for et landsdækkende kort, der viste udledningsloftet i procent af braklægningspunktet for alle kystvandoplande. Ud fra dette kort var vores vurdering, at der ikke var sket de store ændringer. Der var ikke stor forskel på dette kort i forhold til et tilsvarende kort med de foreløbige udledningsgrænser. Men det viste sig hurtigt, at kortet dækkede over endog meget store ændringer inden for kystvandoplandene, som SGAV ikke informeret om. Så der gik ca. et døgn inden vi havde information om de meget omfattende og uforklarede ændringer. Betydningen af den påpegende fejl varierer afhængig af mængden af husdyrgødning i de enkelte kystvandoplande. Braklægningspunkterne er blevet beregnet mellem 2-3 pct. og 15-20 pct. for lavt.”

SEGES er formelt uafhængig af landbrugets særinteresser

Det er velkendt, at Landbrug & Fødevarer (L&F) fører en indædt kampagne mod gødskningsloven. Derfor blev der straks spekuleret i, om ”nogen” på Axelborg havde givet SEGES Innovation ordre til at gøre alt for at sabotere regeringens forsøg på at begrænse forureningen med næringsstoffer fra landbruget.

Den politiske direktør Lisbeth Henricksen, der havde overtaget sagen fra chefkonsulenten, kunne dog afvise enhver indflydelse fra L&F. Til landbrugsavisen.dk udtalte Henricksen 9. oktober:

”Hvis der er nogen, der spekulerer i, om vi har politiske motiver med det her, så vil jeg gerne understrege med en stor, fed streg, at det her alene handler om at finde faglige svar i en kompleks regulering.”

Formelt set blev SEGES Innovation udskilt fra rollen som Landbrug & Fødevarers forlængede arm i januar 2022, fordi det faglige center stod til at miste offentlige tilskud på grund af den politiske afhængighed. Siden da har SEGES optrådt som en uafhængig forskningsinstitution, der formelt kontrolleres af SEGES Innovation Fonden, men Landbrug & Fødevarer har stadig den økonomiske ejerandel. Fondens bestyrelse består af tre medlemmer:

Lars Jørn Hvidtfeldt Nielsen – formand og godsejer. Fra 2009 til 2012 var han formand for Tolvmandssektionen i Landbrug & Fødevarer.

Henning Otte Hansen – seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Arbejdede i 16 år for Landbrugsrådet, som var forgængeren til Landbrug & Fødevarer.

Maria Kofod Larsen – koncerndirektør i Semler Gruppen. Den dominerende importør af landbrugsmaskiner.

Beskeden fejl

Den tekniske fejl havde et beskedent omfang, da arealet med afgrøden ”vårbyg” kun udgør 22,5% (507.769 hektar) af det samlede kornareal på 2.251.743 hektar (2026), og der var ikke tale om en fejl, der ville forhindre dyrkningen. Var den ikke blevet opdaget, ville de pågældende dyrkere blot have mistet et sted mellem 2-3% og 15-20% af den lovlige gødningskvote. Dertil kommer, at fejlen bliver rettet, inden dyrkningssæsonen 2027 indledes, og vårbyggen udsås. Alligevel gik landbrugsmedierne og erhvervets politiske og faglige ”hjælperyttere” nærmest amok.

Landbrug & Fødevarer griber straks sagen, som viceformand Martin Hjort Jensen kritiserer i hårde vendinger. Både selv forløbet og minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen får læst og påskrevet. Hjort Jensen udtaler i en skriftlig kommentar til landbrugsavisen 13. oktober:

”Det er en farce, vi er vidne til, og det er umuligt for landmænd og rådgivere at navigere i. Med det samme påpegede vi, at usikkerheden fortsat var til stede, fordi der ikke fulgte nogen ordentlig forklaring med fra AU. Men ministeren tog udmeldingen fra AU for gode varer, på trods af de manglende forklaringer.”

Organisationen Fødevaredanmark strammer kravene i en pressemeddelelse, hvor direktør, Leif Wilson Laustsen, kræver, at minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen skal forklare, hvordan kritikken af kvælstofberegningerne kunne blive afvist, når der alligevel var fejl:

”Hvordan skal landmændene og resten af fødevareerhvervet have tillid til det her? Ministeren skylder os en forklaring.”

I en anden pressemeddelelse om udledning af kvælstof fra naturskove strammer Leif Wilson Laustsen kravene til regeringen. Efter hans mening bør reguleringen af landbrugets forurening sættes på pause. Han udtaler:

”Vi skal selvfølgelig passe på vandmiljøet. Men vi kan ikke pålægge landbruget vidtgående krav, hvis vi ikke har styr på det faglige grundlag. Ministeren må sætte reguleringen på pause og få undersøgt sagen til bunds. Alt andet vil være en hån mod de landmænd og fødevarevirksomheder, der skal leve med konsekvenserne.”

Formanden for Djursland Landboforening mener også, at det går alt for hurtigt med at gribe ind overfor forureningen. Sådan lyder det fra formand Mogens Hjort Jensen, som reaktion på fejlen i universitetets beregninger. Ifølge Mogens Hjort Jensen er fejlen et tydeligt tegn på, at processen går for stærkt.

”Staten burde tage nogle ‘fjumreår’,” siger han ifølge TV2 Østjylland 14. oktober.

Fatal fejl for familier og en regering i blodrus

Fra Nordjylland lyder der noget nær en katastrofemelding.

Formand for Agillix, Carl Christian Pedersen påstår, at fejlen vil ramme hele landmandsfamilier, og han rejser spørgsmålet om regeringen i virkeligheden er ude på at få fingrene i hans jord.

Til Landbrugsavisen.dk udtaler Pedersen 14. oktober:

”Det her går fra at være en kæmpe bommert til at være fatalt hos landmandsfamilier og landbrugsvirksomheder. Lige nu er der mange familier, der er i dyb krise over det, der bliver præsenteret og især, at målene flytter sig.

Pludselig har man set indsatser, man kan leve med – men så flytter kravene sig, og de vil så være alt ødelæggende ikke kun for de enkelte bedrifter men for hele landet. Lad os nu trække vejret dybt og finde nogle løsninger på kvælstofudledninger, spildevandsproblemerne og alle de andre tiltag, der iøvrigt er i spil.

For vi skal jo opnå et godt vandmiljø og det er jo stadig det, der er hovedindsatsen – eller hvad – vil jeg gerne spørge – det er vel ikke blot at inddrage vores arealer?”

Danmarksdemokraternes talsmand går et stort skridt videre med påstanden om at regeringen befinder sig i en ”blodrus”, der går ud på at hævne årtiers favorisering af landbrugserhvervet af skiftende politikere. MF Kim Edberg Andersen, der bla. er medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, siger på partiets vegne:

”Det er det politiske flertal, der har tvunget det her igennem så hurtigt, at man ikke har fået styr på de helt basale fakta og beregninger. Politikerne har ageret, som om de var i en blodrus og bare ville have hævn over landbruget ved at rulle den her regulering ud over erhvervet omgående.”

Edberg Andersen mener, at der i nogle partier på venstrefløjen gennem mange år er opsparet et behov for at stramme reguleringen af landbruget. Han ser helst, at gødskningsloven annulleres, men anerkender, at der er flertal for den.

”Det mindste, man kan gøre nu, er at sætte loven i bero, indtil der er styr på alle tallene. Det er jo rigtige levende mennesker, der risikerer at få deres virksomheder ødelagt af det her. Nu må det stå helt klart for alle, at den her lov skal en tur på værksted.”

Han mener, at der bør være økonomisk kompensation til landmænd, som har lidt tab på grund af regnefejlene. Det kan være tilfældet, hvis de fejlbehæftede beregninger har fået landmændene til at disponere eksempelvis markplaner, jordhandler eller lignende på en måde, som nu viser sig at medføre tab.

DF kræver økonomisk kompension til de “ramte” landmænd

Hos Dansk Folkeparti mener man også, at regnefejlen viser, at gødskningslovens ikrafttræden bør udskydes.

”De graverende fejl bekræfter vores fornemmelse af, at det her er gået alt for stærkt. Det eneste rigtige er at trække håndbremsen. Loven bør sættes i bero, så der er tid til at få tingene undersøgt ordentligt og sikre, at reguleringen bygger på et korrekt datagrundlag,” siger Rune Bønnelykke, landbrugsordfører for DF.

Han advarer om, at regnefejlene potentielt har alvorlige konsekvenser for arbejdspladser, virksomheder og familier i landdistrikterne:

”Det virker, som om man politisk har haft en eller anden idé eller en drøm uden egentlig at forholde sig til fakta. Miljøpolitik må ikke blive til symbolpolitik, hvor danske arbejdspladser ofres for regnestykker, der ikke er kvalitetssikret.”

”Røværgerligt”, men landbrugets egen skyld

Men hvad siger de på Aarhus Universitet? Den ansvarlige leder af Instituttet for Agroøkologi er professor Jørgen E. Olesen, og han ærgrer sig voldsomt over hele sagen. Til TV2 siger han 14. oktober:

”Det er røværgerligt og pinligt. Jeg har det personligt ikke særlig godt med det her.”

Den mest afbalancerede reaktion ovenpå den beskedne tekniske fejl kommer fra en anden professor på Aarhus Universitet, Stiig Markager, fra Institut for Ecoscience – Marin biodiversitet og eksperimentel økologi. Han siger til TV2 Østjylland:

”Fejl sker, især når det skal gå så hurtigt, som det skal, men det er landbruget selv, der i sidste ende er skyld i tidspresset. Der er et enormt tidspres, fordi Danmark har forpligtelser over for EU om, at en regulering skal træde i kraft i 2027, og grunden til, at vi er under så stort et tidspres, er, at landbruget har arbejdet ihærdigt på at forsinke projektet. Nu må landbruget tage ansvar.”

Tilføjelse kl. 0814: Kvikke læsere har påpeget en fejl i talmaterialet fra Danmarks Statistik. Den er nu rettet, men det viser, hvor nemt der sker fejl – også på Gylle-redaktionen! Tak for opmærksomheden!

Bannerbillede: Den folkelige uvilje mod svinekødsproducenterne har ramt de danske landmænd som et kølleslag. Foto: Greenpeace.