ER DET BYERNE, DER GIVER OS ILTSVIND?

Det bliver igen og igen hævdet, at landbruget ikke er den væsentlige årsag til problemerne i vores fjorde og kystvande. Forklaringen skulle være byernes spildevand, overløb og urenset spildevand. Men lad os for en gangs skyld droppe påstandene og se på massebalancen

Det skriver Erik Petersen på sin facebook-profil. Gylle.dk har fået lov til at viderebringe den saglige analyse.

Et rigtig godt sted at begynde er Isefjord og Roskilde Fjord.

I den officielle opgørelse over den vandbårne kvælstofbelastning kom:

🔹 77 % fra landbruget

🔹 12 % fra naturlig baggrund

🔹 8 % fra renseanlæg

🔹 2 % fra regnbetingede udledninger/overløb

🔹 resten fra mindre kilder.

Det er altså ikke en politisk vurdering. Det er en opgørelse af, hvor kvælstoffet faktisk kommer fra.

Og det er vigtigt at understrege:

Det betyder ikke, at spildevand og overløb er uden betydning.

De kan være alvorlige lokale problemer – blandt andet når det gælder fosfor, organisk stof og bakterieforurening. Spildevandsrensning har historisk også haft en meget stor effekt på fosforbelastningen.

Men man kan ikke bruge eksistensen af andre forureningskilder til at ændre på en massebalance.

Hvis 77 % af kvælstoftilførslen kommer fra landbruget, mens 2 % kommer fra regnbetingede udledninger, er det ganske enkelt ikke fagligt holdbart at fremstille byernes overløb som hovedforklaringen på den samlede kvælstofbelastning.

Det handler ikke om at hænge landbruget ud.

Det handler om ansvar efter bidrag.

Selvfølgelig skal kommuner, renseanlæg, virksomheder og borgere også reducere deres belastning, hvor det er nødvendigt.

Men hvis vi vil forbedre vores fjorde, må vi begynde dér, hvor den største belastning faktisk kommer fra.

Og her er tallene vanskelige at tale udenom:

Isefjord og Roskilde Fjord: 77 % landbrug – 2 % regnbetingede udledninger.

Samme beregninger findes for alle vores fjorde og tallene er stort set de samme.a

Så næste gang nogen fortæller, at det primært er byernes spildevand, der giver os iltsvind, kunne vi måske begynde med at spørge:

Hvor er tallene?

Naturen er facit

– ikke landmændenes eksistens, svinebøndernes indtjening eller sjællændernes påstande

Jeg må indrømme, at noget ved den nuværende debat efterhånden virker direkte fordummende på mig.

Det skriver Erik Petersen videre i et andet opslag.

Og det gælder både debatten om ulvens genkomst, landbrugets forurening og mange andre af de konflikter, vi bruger så meget energi på.

For problemet er i virkeligheden det samme:

Det handler ikke om at have ret. Det handler om at forstå virkeligheden.

Der er ikke megen idé i at have ret, hvis man samtidig ligger under en 30 tons lastbil, mast i en højresvingsulykke.

Du havde ret – men du er stadig død.

Når vi taler om naturen, er det på samme måde grundlæggende ligegyldigt, om du eller jeg har ret, Naturen er facit.

Den reagerer ikke på vores politiske ståsted, vores følelser eller vores behov for at vinde en diskussion. Den reagerer på de faktiske påvirkninger, vi udsætter den for.

Hvis vi tilfører mere kvælstof, end naturen kan omsætte, så reagerer naturen på det.

Hvis vi ændrer et økosystem, så reagerer det på det.

Hvis en art vender tilbage til et område, så er det vores opgave at forstå, hvad det betyder for det økosystem, den indgår i.

Det interessante spørgsmål er derfor ikke:

“Hvem har ret?”

Det er:

“Hvad fortæller virkeligheden os?”

Og her kommer noget andet ind.

Jeg tror ikke, naturforståelse nødvendigvis er et spørgsmål om at være rød eller blå, højre eller venstre.

Det handler i langt højere grad om evnen og viljen til at tilegne sig viden, forstå sammenhænge og – ikke mindst – være villig til at ændre sin opfattelse, når virkeligheden viser noget andet end det, man troede.

Det kræver noget, som efter min mening er blevet en mangelvare i den offentlige debat:

Nysgerrighed. Ydmyghed over for fakta. Og viljen til at lære.

For naturen er ikke politisk.

Den er heller ikke demokratisk.

Den stemmer ikke om, hvad der er rigtigt.

Den er.

Og vores opgave er ikke at få naturen til at give os ret.

Vores opgave er at forstå den godt nok til, at vi kan leve med den – og ikke imod den.

Det handler ikke om at få ret.

Det handler om at have forstået rigtigt.

Bannerbillede: Naturen, altså… Privatfoto.